Look Inside Of Your Heart, Can You See Me In It? ♡ Justin Bieber

(Justin er kendt) Til en fest hvor Justins bedsteveninde Angel tydeligvis har drukket for meget, trækker Justin hende væk og vil hjem for hendes skyld. De bliver uvenner, fordi Angel vil blive der længere, men det mener Justin ikke er godt, så de bliver uvenner. Lige da de ikke kan holde til at være uvenner mere, så sker der en ulykke med Angel, som Justin føler dyb sorg over. Det er klart for det er hans bedsteveninde og hans hemmelige crush. Han besøger hende på hospitalet og skrækkelig nok, så opdager han at hun intet husker om ham. Hans livs kærlighed husker intet om ham. I perioden hun ikke husker ham, hvad sker der så. Vil Angel danne nye følelser for ham i mens hun har hukommelsestab? Hvad sker der når hun får hukommelsen tilbage?

41Likes
122Kommentarer
7119Visninger
AA

17. Flashback

Justin kom med hurtige skridt tættere på mig ude midt på vejen, men alt føltes alligevel at gå i slowmotion. Det var så sørgmodigt. Jeg troede lige, at vores venskab var slut på grund af det skænderi, som der lige havde forløbet få minutter før ved festen. Justin nærmede sig mig, som jeg stod ude på vejen. Da han var to meter fra mig, så skete det alt sammen i ét split sekund. Jeg så mig hurtigt til siden, da jeg kunne se et lys fra min højre side. Jeg så hurtigt det blålige lys nærmede mig, men jeg kunne ikke gøre noget, det var for sent. Et rædselsslagent skrig undslap mine læber, da smerten pludselig skar ind i mig…

Jeg vågnede og skreg højt med tårerne løbende ned af mine kinder. Endnu et mareridt fra ulykken. Justin vågnede med ét sæt, da han hørte mit skrig.

”Angel, hvad er der galt?!” spurgte han hurtigt og lagde hurtigt sine trygge arme om mig, da jeg sad helt uroligt i sengen. Jeg rystede helt af skræk, selvom jeg var i Justins trygge arme. Jeg hadede, at jeg fik det her mareridt hver nat.

”Mareridt,” svarede jeg med en skælvende stemme. Det var som om jeg stadig kunne mærke smerten fra ulykken. Han knugede mig tæt ind til hans favn, så mit hoved lå lidt trykket på hans brystkasse. Han nussede forsigtigt min ryg imens jeg så småt begyndte, at blive mere rolig.

”Var det fra ulykken?” spurgte han forsigtigt.

”J-Ja,” fremstammede jeg imens tårer trillede hurtigt ned af mine kinder. Jeg var helt i chok, for det var som om jeg kunne mærke smerten som gennemborede sig gennem min krop, men det var bare mareridtet, som påvirkede mig så dybt.

”Du skal ikke være bange, Angel,” sagde han trøstende og trak sig lidt ud af krammet. Han tørrede forsigtigt mine tårer i væk fra mine fugtige kinder og kiggede mig dybt ind i øjnene. ”Er du okay,” spurgte han mig stille om. Jeg nikkede svagt og så fortsat ind i hans medfølende øjne. Jeg var ikke helt okay. Det var stadig som om mit hjerte bankede på livet løs, selvom jeg var plantet dybt i hans favn.

”Undskyld, jeg vækkede dig. Jeg blev bare så bange, da jeg havde mareridtet,” sagde jeg lidt skrøbeligt, men jeg fik efterhånden styr på min stemme.

”Angel, det kunne du ikke gøre for. Det gør bestemt ikke noget,” sagde han varmt og smilede et lille smil, som også smittede lidt af på mig. Han kyssede mig blidt på kinden og slap grebet om mig og lagde sig ned i sengen igen. Jeg lagde mig stille ned ved siden af ham. Jeg følte pludselig, at jeg manglede den tryghed Justin havde givet mig lige før. Uskyldigt, så puttede jeg mig ind i hans varme favn og lod mig stille falde hen i søvnens gode drømme.

 

Jeg vågnede stille og opdagede, at jeg stadig lå puttet ind til Justin. Det var faktisk ret dejligt? Da jeg blev lidt for utålmodig i håbet om, at han snart ville vågne. Så fik jeg mig forsigtigt væk fra Justins brystkasse og satte mig i stedet for op i sengen. Jeg kastede blikket over på Justin og sukkede irriteret. Hvorfor skulle jeg også vågne allerede?! Jeg havde jo ikke noget at lave, da Justin bare sov tungt. Jeg lod mit blik glide gennem hele værelset imens jeg tænkte på hvad jeg kunne lave. Hmmm.. Jeg kunne også bare gå rundt i Justins hus for, at udforske det lidt og måske finde ting fra vores minder.

Jeg svang mine fødder over sengekanten, så de landede forsigtigt på gulvet mens jeg kiggede over på skulderen for, at se om jeg vækkede Justin, men han sov stadig som en sten. Jeg trådte ud på det kolde trægulv og overvejede om jeg skulle gå ud af soveværelset for ikke, at vække Justin. Jeg gik med lydløse skridt ud af døren og lukkede den forsigtigt i igen. Jeg var i en lang gang, men jeg kunne godt huske hvor stuen var. Så jeg gik med faste skridt forbi nogle døre og gik ind af de sidste døre, som førte ud til stuen og længere hen det store åbne køkken, som hang sammen med den store stue. Jeg gik lidt rundt og fik øje på en billedramme med masser af billeder i. Jeg gik med nysgerrige skridt hen til reolen hvor billedet var. Jeg tog forsigtigt billedrammen op i mine hænder for, at kigge nærmere på billedet. Der var en masse billeder i den mellemstore billedramme, som jeg smilte over. Jeg kunne sagtens se, at det var mig og Justin, som var på alle billederne. Nogle gange var der også nogle andre på de andre billeder, som Ryan, Chris og Caitlin, men der var flest af Justin og jeg. Jeg gættede på, at han nok var den tætteste ven, som jeg havde omkring mig. Jeg vidste også godt, at Chris og Caitlin var mine bedstevenner, men jeg følte nu, at jeg havde et tættere forhold til Justin. Jeg kiggede nøje på et større billede blandt de andre billeder. Billedet var fra da jeg var cirka femten og Justin måske et år ældre end mig. Justin havde en fin halskæde i hænderne, som han var ved, at tage på mig. Jeg lukkede stille mine øjenlåg i og begyndte, at se et scenarie foran mig.

 

”Hvor er den fin! Justin, du havde altså ikke behøvet, at give sådan en dyr gave!” udbrød jeg glad og lod mine arme svinge rundt om hans hals med den lille æske i hånden. Et smil blev også udfoldet på hans læber og han lagde også sine arme rundt om mit liv.

”Det var så lidt. Jeg er glad for du kan lide den,” hviskede han nærmest ved mit øre.

”Lide den? Jeg elsker den!” sagde jeg glædeligt og trak mig stille ud af hans greb, stadig med den lille æske i hånden.

”Vil du give mig den på?” spurgte jeg og åbnede den lille æske igen. Til syne kom den lille hjertehalskæde af sølv hvor der var indgraveret vores begge tos forbogstaver. Halskæden, som skinnede blankt af sølv tog han forsigtigt op af den elegante æske og…

 

”Hvad laver du?” spurgte en stemme pludselig bag mig og afbrød det flashback jeg lige havde haft. Af ren refleks, så kiggede jeg mig hurtigt forskrækket over skulderen. Da jeg så det bare var Justin, så åndede hurtigt lettet op.

”Hvornår er du kommet?!” spurgte jeg stadig en smule forskrækket og glemte hans spørgsmål. Jeg vendte mig hurtigt om, så jeg stod lige foran ham.

”For to minutter siden. Hvorfor havde du lukkede øjne?” spurgte han nysgerrigt. To minutter siden! Så har han jo bare set på, da jeg havde lukkede øjne og garanteret så ud som en idiot imens jeg havde det der flashback. Det var egentligt ret sødt. Halskæden, som Justin gav mig på min femtens års fødselsdag.

”Jeg havde et flashback,” svarede jeg lavt og kiggede ned på billedrammen, som jeg stadig havde i hånden. Vi stod i et øjebliks stilhed indtil han stille stillede sig ved siden af mig og havde nu også blikket ned på billedet af mig og ham på min femten års fødselsdag.

”Havde du et flashback?” spurgte han overrasket. Jeg kunne mærke hans blik hvile tungt på mig, så jeg løftede også mit blik fra billedrammen og mødte i stedet hans flotte, chokolade øjne.

”Jeg fik et flashback fra min femten års fødselsdag. Det var virkelig en sød gave du gav mig,” svarede jeg og smilede et roligt smil.

”Det var da så lidt,” sagde han også roligt. Han kiggede mig også dybt i øjnene og fortsatte den intense øjenkontakt. Jeg mærkede en varm følelse indeni, da jeg fordybede mig i hans smukke øjne. Langsomt begyndte vores hoveder, at bevæge sig tættere på hinanden og dermed også vores læber. Jeg bevægede mig også med, da jeg pludselig havde en varm fornemmelse og ikke mindst, så havde han en hvis tiltrækningskræft – ligesom en magnet. Da jeg kunne mærke hans åndedræt på mine læber, så spekulerede jeg så. Var det, det rigtige, at gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...