The game.(JongKey.)

Jonghyun og Key er fjender og de hader hinanden, mere end noget andet. De andre vælger at starte et spil. Jonghyun og Key skal bo sammen alene, i et år og den første der opgiver taber. Jonghyun og Key, siger ja til at deltage i spillet og så begynder det hele...
(Advarsel: Nogle af kapitlerne kan godt være lidt grænseoverskridende.)

37Likes
62Kommentarer
4573Visninger
AA

3. Spillet

Key P.O.V

"Jeg hader dig!" Råbte jeg og skubbede til Jonghyun. Han havde ødelagt min yndlings t-shirt med vilje. Han var verdens største pabo. Jeg kunne ikke klare en til dag med ham. Jeg gav ham mit ondeste dræberblik og vendte om for at flygte fra ham, så han ikke ville se mine tårer.

"Jeg hader også dig!" Råbte Jonghyun tilbage og kastede en pude efter mig. Han ramte mig i baghovedet og der gik det galt for mig. Jeg vendte mig om og gav ham en knytnæve lige ind på siden af hovedet. Mine tårer strømmede ned af mine kinder. Han ødelagde mit liv. Jeg ville bare ønske at jeg aldrig havde mødt ham.

"Hvad fanden har du gang i?! Du skal fucking ikke rører mig, din klamme homo!" Skreg Jonghyun og skubbede mig, så jeg faldt ned på gulvet. Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg rejste mig hurtigt op og skubbede ham hårdt i brystkassen, så han røg ind i væggen. Han kom med et smertefuldt støn og kiggede vredt over på mig. Han fik hurtigt rette sig op og gik hen i mod mig. Han slog mig hårdt i maven, så jeg knækkede sammen. Jeg hev efter vejret.

"Hvad har i gang i?!" Udbrød Onew, der nu var trådt ind i stuen. Han hev os fra hinanden og ventede på en forklaring, men den kom ikke. Der var ingen af os, der sagde noget. Vi stod bare og kiggede surt på hinanden. Jeg havde ondt, efter han havde slået mig, men jeg ville ikke vise hvor svag jeg var, så jeg lod som ingenting. Onew var ved at blive utålmodig, så han spurgte igen. Denne gang gav jeg mig.

"Jonghyun den pabo, har ødelagt min t-shirt med vilje!" Råbte jeg og slog ud efter Jonghyun igen, men Onew trak mig væk. Jeg gav dem begge to mit dræberblik og hev mig ud af Onews greb for at forlade rummet, men jeg blev stoppet af Minho og Taemin, som lige var trådt ind i stuen. Jeg surmulede, da jeg blev sat ned i sofaen, af Minho.

"Nu skal vi altså have ordnet det her problem." Sagde Onew og skubbede Jonghyun ned i en lænestol. De kiggede alle sammen på os og ventede på at vi skulle komme med en løsning på problemerne. Jeg krydsede mine arme og kiggede surt ned i jorden. Jonghyun sad og brokkede sig og mente at de bare skulle lade ham være, for han havde andet at bruge sin tid på, end at snakke med dem og homo'en, som han kaldte mig.

"Hvad med at vi laver et spil?" Forslog Taemin. Vi kiggede alle sammen på ham og ventede på en forklaring på hvad han mente. Han bed sig i læben og lignede en der virkelig brugte sin hjerne. Han fjernede noget af sit lysehår fra sine øjne, før han så åbnede munden.

"Hvad med at Key og Jonghyun skal bo sammen i et år, og den der så først opgiver, taber spillet?"

"Det kan du ikke mene! Taebaby vil du virkelig gerne have at, din Umma begår selvmord?!" Råbte jeg og rejste mig straks fra sofaen. Vreden flød nu rundt i mig og der skulle ingen ting til før jeg vil få et anfald. Tankerne kørte rundt i mit hoved. Hvad skulle jeg gøre? De ville helt sikkert tvinge os til det her. Jeg skulle hurtigt finde på en rigtig god grund til, at slippe for det.

"Fint! Men hvad får vinderen?" Kom det fra Jonghyun. Jeg kunne ikke fatte at han lige havde sagt ja til det. Jeg sukkede højlydt og støttede mit hoved, i mine hænder. De andre stod lidt og tænkte over præmien, men jeg kunne tydeligt se at ingen af dem havde nogen ideér. Det her var for langt ude. Jeg ville ikke bo alene sammen med Jonghyun og især ikke i et helt år.

"Hvad med at vinderen får en hel dag, hvor han kan bestemme over taberen?" Sagde Minho, med et skævt smil. Åh gud, nej vel Minho? De kunne ikke tvinge os til at bo sammen, vi ville slå hinanden ihjel, inden der var gået en uge. Eller værre endnu, jeg ville begå selvmord. Måske skulle jeg bare flygte langt væk, så langt væk at de ikke ville finde mig og så bare blive væk, for altid. Så ville jeg hellere ikke se Jonghyun igen.

"Hmm, det lyder fair." Svarede Jonghyun. Hvordan kunne han sige ja til det? Seriøst, han ved at vi vil flå hovederne af hinanden. Han troede sikkert at han vil vinde, så han kunne gøre det hele surt for mig, men nej, jeg skulle nok få min hævn. De kiggede alle på mig, for at hører hvad jeg syntes. Jeg havde egentlig lyst til at sige nej, men det ville bare vise at jeg var svag, så jeg sukkede dybt og nikkede så.

"Fedt. Så skal vi bare lige finde et sted i kan bo." Sagde Onew.

 

Jonghyun P.O.V

Jeg sad på mit værelse, som jeg delte med Minho og tænkte over det spil, Taemin havde forslået. Jeg magtede det virkelig ikke, men okay. Hvem magter overhovedet at bo med en diva? Heldigvis så vidste jeg hvad jeg kunne bruge imod ham. Den hemmelighed jeg hørte ham fortælle til Taemin, for nogle uger siden.

- Flashback -

Det var en søndag morgen, midt i Januar. Jeg var lige stået op og solen skinnede allerede ind af vinduet. Jeg strakte mig kort, før jeg begyndte at tage tøj på. Da jeg var på vej ud i køkkenet, hørte jeg noget inde fra Taemin og Keys værelse som fik mig til at grine. Key græd.

"Key, hvad er der galt?" Spurgte Taemin med sin uskyldige engle stemme. Der var en lang pause, hvor man kunne hører at Key prøvede at få sin vejrtrækning på plads. Jeg lagde straks mit ører mod døren.

"Jeg mødte nogle fra min gamle skole, da jeg var nede og købe morgenmad." Sagde Key og brød sammen.

"Har de gjort noget i mod dig?" Spurgte Taemin straks og Key hulkede højlydt. Jeg måtte holde mig for munden, for ikke at grine for højt.

"De mobbede mig, da vi gik i skole. Og kaldte mig alt muligt fx. bøsserøv, homo unge og værre ting. Og ... Og de slog mig også nogle gange." Hviskede Key, men højt nok til at jeg kunne hører. Jeg fik straks store øjne og begyndte at smile skævt.

Det kunne jeg helt sikkert bruge i mod ham.

- Flashback slut -

Jeg smilte bare ved tanken. Jeg vil få ham til at få det så dårligt, at han trak sig ud af spillet, så jeg kunne bruge ham som slave, når jeg vandt.

"Jjong. Er du ikke sød at lade Key være idag? Han har det ikke særlig godt." Taemin var netop trådt ind på mit værelse. Jeg trak kort på skulderne og tænkte på nogle ting jeg kunne gøre imod ham, for at han kunne få det værre. Bare for at ødelægge ham endnu mere. Jeg elskede når jeg fik ham til at græde.

Taemin sukkede opgivende og gik så ud af mit værelse.

Jeg smilede ondt, da jeg fandt på noget jeg kunne bruge imod Key. Jeg vidste at det ville få ham til at bryde fuldstændig sammen, men jeg ville start med nogle små ting først og bagefter bruge det imod ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...