The game.(JongKey.)

Jonghyun og Key er fjender og de hader hinanden, mere end noget andet. De andre vælger at starte et spil. Jonghyun og Key skal bo sammen alene, i et år og den første der opgiver taber. Jonghyun og Key, siger ja til at deltage i spillet og så begynder det hele...
(Advarsel: Nogle af kapitlerne kan godt være lidt grænseoverskridende.)

37Likes
62Kommentarer
4603Visninger
AA

8. I give up

Jonghyun P.O.V

"Key?" Sagde jeg stille, efter at have banket på hans dør, men han svarede ikke. Jeg havde ikke snakket med ham siden i går, hvor han flippede helt ud og han havde ikke været ude fra sit værelse endnu, selvom klokken var over et. Han plejede altid at stå tidligt op.

Jeg fandt en mønt frem og fik hurtigt låst hans dør op ude fra. Han lå og sov, henne i hans seng, med hovedet halvvejs under puden. Jeg smilede lidt, lige indtil jeg fik øje på hans ene lår. Jeg kunne straks mærke en svag kvalme og jeg havde det lidt som om jeg skulle besvime. Keys lår var fyldt med ar, i alle størrelser. Det var store ar, små ar, lange ar og korte ar. Jeg vidste at de fleste af dem, var min skyld, hvis ikke de alle sammen var det og det gjorde virkelig ondt at vide, hvor meget jeg havde ødelagt Key. Han fortjente det ikke, han fortjente ikke noget af det jeg havde gjort imod ham. Jeg stivnede straks, da Key kom frem under puden og kiggede på mig med store øjne.

"Skrid!" Råbte han og sparkede ud efter mig, men jeg tog hurtig fat i hans fod og holdte hans ben stille, selvom han kæmpede imod.

"Key .. Dit lår." Hviskede jeg.

Han kiggede væk, mens tårerne løb ned af hans kinder. Det var tydligt at se, hvor flov han var over det. Det var tydligt at se, at ingen måtte finde ud af det og derfor blev han så flov over at jeg fandt ud af det. Jeg, som faktisk var skyld i det. Jeg gav slip på hans fod og satte mig hurtigt ved siden af ham, inden han kunne nå at sparke mig væk. Jeg lagde mine arme rundt om ham og trak ham ind i et varmt kram, hvilket fik ham til at gå i panik.

"Det er min skyld, det ved jeg. Undskyld Key, undskyld for at jeg har sagt alt det lort til dig, undskyld for at jeg har slået dig, undskyld for at jeg har fået dig til at græde, undskyld for at jeg har fået dig til at gøre skade på dig selv, undskyld for at jeg har ødelagt dig ... Undskyld." Der kunne jeg ikke mere. Jeg begyndte at græde. Key kiggede forvirret på mig. Han havde aldrig set mig græde før og nu græd jeg på grund af ham.

"Jjong .. Eh .." Mumlede Key, men opgav så og lagde armene rundt om mig.

"Undskyld Key. Jeg er så ked af det og jeg forstår godt, hvis du ikke kan tilgive mig, men undskyld." Hviskede jeg.

 

Key P.O.V

Efter så mange år med had, sad jeg nu og krammede en grædende Jonghyun, som sagde undskyld. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagerer. Jeg kunne være ret sikker på at det ikke bare var for sjov, for Jonghyun græd aldrig, ikke engang bare for sjov, men hvorfor var han lige pludselig sådan? Han burde hade mig og ikke sidde og tude over at han havde ødelagt mig.

"Lad vær med at undskylde, for det heler mig ikke. Jeg er ødelagt Jjong. Jeg er ødelagt, helt ned til det sidste og du kan ikke gøre noget ved det." Hviskede jeg og kiggede ham ind i øjnene.

"Men Key .. Jeg vil gøre alt for at gøre dig hel igen. Jeg er så ked af det. For helved, du er jo min bedste ven. Jeg .. Det .. Undskyld." Sagde han og snøftede, imens han forsøgte at holde tårerne tilbage.

Jeg smilede for mig selv. Jeg havde så stor trang til at sige det, men jeg vidste at det nok ville ødelægge det venskab, Jonghyun prøvede at bygge op igen, men da jeg så ind i Jonghyuns øjne, kunne jeg ikke holde det tilbage.

"Så kys mig." Hviskede jeg helt svagt.

 

Jonghyun P.O.V

Tankerne løb igennem mit hoved. Key havde lige sagt at jeg skulle kysse ham. Var han stadig forelsket i mig? Jeg var forvirret og følte mig ekstrem nervøs. Jeg kunne da ikke kysse Key, heller ikke hvis det kunne hele ham. Jeg var jo ikke til drenge, men hvorfor havde jeg så lyst til det? Hvorfor råbte jeg ikke af ham at han var klam eller syg i hovedet? Jeg lænede mig stille hen imod ham, men stoppede få centimeter fra hans læber. Det var forkert, lige meget hvor meget jeg ville det her, så var det forkert. Så derfor rejste jeg mig op og gik, uden så meget som at sige et ord.

Da jeg lå i min seng, fem minutter efter, fortrød jeg. Keys gråd fra da jeg gik, blev genspillet i mit hoved, om og om igen. Jeg kunne ikke klarer det, jeg havde fået ham til at græde igen, lige efter at jeg havde fortalt ham at jeg ville gøre alt, for at gøre ham hel igen. Jeg var en hykler, jeg var et svin. Jeg satte mig hurtigt op, hvor efter jeg besluttede mig for at gå ind til Key igen.

Key sov, da jeg kom ind på hans værelse, så jeg valgte at lægge mig ned ved siden af ham og vente på at han vågnede. Han ville helt sikker flippe ud på mig, når han vågnede, men jeg ville give det et forsøg. Jeg ville kysse, Key. Bare for at gøre ham hel, for at prøve det og så fordi jeg havde en utrolig lyst til det.

"Jjong?" Mumlede Key, da han langsomt vågnede.

Jeg smilede blot til ham, idet jeg lod en hånd kører igennem hans hår. Jeg bed mig blidt i læben og kiggede Key dybt ind i øjnene. Jeg havde sådan lyst til at kysse ham, men jeg kunne ikke få mig selv til at ødelægge dette øjeblik. Keys kinder havde fået en lille smule farve og hans læber havde fået et skævt smil. Jeg nussede ham blidt i nakken, imens jeg bare nød at ligge her sammen med ham.

Det var der det gik op for mig. Jeg elskede Key og det havde jeg altid gjort. Jeg var bare gået i panik, da han fortalte mig at han elskede mig. Jeg havde ikke vidst hvad jeg skulle gøre, så jeg havde gjort det enhver anden fyr ville have gjort. Jeg havde afvist ham, en af de dummeste ting jeg nogensinde havde gjort.

"Jjong?" Hviskede han og kiggede væk, da jeg rykkede tættere på ham. Jeg tyssede på ham og lod min hånd kærtegne hans kind, inden den fandt hans hage. Jeg drejede blidt hans hoved, så han kiggede mig ind i øjnene igen og smilede så stille til ham.

"Jeg giver op Key. Jeg kan ikke holde mig fra dig mere." Sagde jeg, imens mine fingre legede med hans hår. Han kiggede straks væk, imens hans kinder fik lidt ekstra farve.

"H-hvad mener du?" Mumlede han.

"Jeg mener at jeg giver op. Jeg kan ikke benægte det mere. Jeg elsker dig Key." Sagde jeg og bed mig straks hårdt i læben. Nu kunne jeg ikke tage det tilbage. Keys hoved blev helt tomat rødt, imens hans øjne blev fyldt med tårer. Han smilede stille, men gemte hurtigt sit hoved i min skulder.

"Jeg ... Jeg elsker også dig." Hviskede han stille i min skulder, imens jeg kunne mærke at hans varme tårer gennemblødte min t-shirt.

I lang tid lå vi bare sådan. Ingen af os sagde noget, eller rørte os. Vi lå bare og nød stilheden, nød hinandens varme. Jeg trak mig lidt væk fra ham, hvor efter jeg så, så ham ind i øjnene igen. Jeg lænede mit hoved hen imod hans og stoppede, da mine læber var få centimeter fra hans, bare for at drille ham. 

"Jjong, kys mig." Hviskede han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...