Just a normal girl --- One direction

Crystal og Rose på 16 tager til London i to uger for at komme til one directions koncert. De har nemlig vundet en konkurrence hvor de skal med one direction på scenen og synge med dem, uden at de ved det? Vil det resultere i at de bliver venner med one direction??
Eller mere end venner???
Mira<3 skriver som Crystal og Astrid<3 skriver som Rose...

51Likes
55Kommentarer
10680Visninger
AA

8. Kapitel 7. Crystal's synsvinkel.

Drengene stod bare og stirrede på os, og så sagde Rose,

''Ja vi vandt den her konkurrence..'' Jeg fortsatte.

''hvor man kunne vinde at komme op og synge med jer. Og være her i 2 uger, derefter, så det er derfor vi sang med jer.'' Sagde jeg og skævede lidt.

''Så der har været en konkurrence, uden vi vidste det?'' Spurgte de undrende.

''Ja.''

''Ooookaay.'' Der kom ham der manden, og han begyndte at grine.

''Hvad griner du af?'' Spurgte Harry om.

''Det er bare fordi at i alle 5 ligner et stort spørgsmålstegn!''

''Det er da klart! Lige pludslig kommer der 2 piger ind på scenen og begynder at synge! Uden at vi ved det!''

''Ja okay! Men vi troede at i ville blive glade.''

''Vi er da glade, det var bare lige det at vi jo blev forskrækkede!''

''Nurh.. Blev i forskrækkede?'' Spurgte jeg med et kækt smil.

''Det skulle du aldrig have sagt!'' Sagde de.

''Uh.. Er det nu jeg skal blive bange?'' Sagde jeg igen med et kækt smil.

''Ja det er det.'' Og så løb de efter mig. Jeg kunne løbe stærkt, men ikke i stiletter, Så de fangede mig. Og de løftede mig ind i deres omklædningsrum, og lagde mig ned i sofaen, og begyndte at kilde mig, så Rose prøvede at hjælpe mig, men det endte med at Niall, begyndte at kilde hende også.

''ST....OP!!!'' Skreg vi begge.

De stoppede, og vi rejste os op. Jeg så at Zayn havde taget sin trøje af, og jeg kiggede over på Rose, og vi begyndte at grine.

''Hvad griner i af?'' Spurgte Niall.

''Ikke noget.'' Løj vi.

''Jo, hvad?''

''Ikke noget.''

''Vi kilder jer igen hvis i ikke siger det!'' Jeg kiggede over på Rose med 'Skal-vi-sige-det-blikket' hun nikkede.

''Okay, det er bare fordi, det er her jo så syrealistisk for os, så derfor begyndte vi at grine, og så også noget andet.. Men det siger vi ikke..''

''Jo sig det!''

''Næh..''

''Jo! Ellers kilder vi jer.'' Vi begyndte at grine igen.

''Okay så... Det er bare at.. eh..'' Jeg begyndte at grine igen.

''Sig det!''

''Jamen det er pinligt!''

''Sig det alligegvel!''

''Okay, det er bare at vi er jo i jeres omklædningsrum, så måske skulle vi gå ud, så i kunne klæde om..''

''Nårh.. Okay,  men er i sikker på at det er det?''

''Ja.'' Sagde vi begge og nikkede. Vi gik ud, og flækkede af grin, vi gik lidt væk.

''Så du lige Zayn's mavemuskler?'' Spurgte jeg.

''Ja! Det var da helt vildt! Og hans tato...Uf..''

''Jeg er helt enig, vi skyndte os at skifte emne, for vi kunne høre at der kom nogen. Og der kom drengene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...