Just a normal girl --- One direction

Crystal og Rose på 16 tager til London i to uger for at komme til one directions koncert. De har nemlig vundet en konkurrence hvor de skal med one direction på scenen og synge med dem, uden at de ved det? Vil det resultere i at de bliver venner med one direction??
Eller mere end venner???
Mira<3 skriver som Crystal og Astrid<3 skriver som Rose...

51Likes
55Kommentarer
10734Visninger
AA

6. Kapitel 5. Crystal's synsvinkel.

De 5 drenge stod nu på scenen og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg kiggede over på Rose, og hun kiggede på mig.  ''Så er det lige om lidt.'' Sagde jeg, og hun nikkede.

Drengene var begyndt at snakke om alt mellem himmel og jord. Og så begyndte de at synge, vi stod og sang med, indtil der pludslig kom en vagt over til os, og spurgte om vi var de 2 piger der havde vundet. Vi nikkede ivrigt og så løftede han os begge over hegnet. Heldigvis så drengene det ikke, vi fulgte efter vagten om bag scenen. Der kom en mand over til os, og spurgte om vi vi var klar.

''Vi er da altid klar!'' Sagde jeg med et skævt smil. ''Det var godt.'' ''Men.. Eh.. vi ved ikke hvad vi skal synge?'' ''VED I IKKE HAVD I SKAL SYNGE?'' Råbte han. ''Nej.''  ''Jamen så kan vi jo ikke bare sende jer der ud, hvis i ikke kan teksten ordenligt!'' ''Vi kan alle deres sange i hovedet! Så det er ikke noget problem, men hvad for en skal vi synge?'' ''I skal synge med på 'What Makes You Beautiful'.'' ''Okay, vi synger den lige hurtigt igennem.''  ''Yeah.. Kan i overhoved synge?'' ''Det finder du ud af om lidt.'' Og så sang vi omkvædet sammen.

 

Vi havde fået af vide at vi skulle gå ud på scenen og begynde at sige, i første omkvæd. Vi stod omme bag scenen, altså LIGE bag ved, for lige om lidt, skulle vi gå der ud. Mig og Rose, stod og snakkede om, hvor heldige vi var, og at det bare var helt fantastisk! Og lige nu stod vi og slog hinanden fordi at vi troede at det var en drøm, en ubeskrivlig dejlig drøm. Ham manden kom igen, og spurgte os om hvad vi lavede, han så nok at vi slog hinanden. ''Vi slår bare hinanden fordi at vi ikke kan tro at det her virkelig sker! Det er jo vores STØRSTE drøm i hele verden, der går i opfyldelse!'' ''Hm.. Nårh okay, men det var da godt at det var nogen der kunne synge, der vandt!'' Sagde han. Havde han lige stået og sagt at vi sang godt? Det var jo helt vildt. ''Er i klar?'' Jeg kiggede over på Rose der bare nikkede, og så kunne vi høre sangen gå igang, og nu skulle vi bare vente til omkvædet kom. Det begyndte at nærme sig hurtiger og hurtiger... Og så kom det, vi gik hånd i hånd, ind på scenen mens vi sang, drengene vendte sig om imod os, og kiggede spørgende på os, men vi smilte bare og sang videre, og det samme gjorde drengene. Jeg kunne høre publikum skrige endnu højere, og jeg holdt stadig et fast greb i Rose's hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...