Just a normal girl --- One direction

Crystal og Rose på 16 tager til London i to uger for at komme til one directions koncert. De har nemlig vundet en konkurrence hvor de skal med one direction på scenen og synge med dem, uden at de ved det? Vil det resultere i at de bliver venner med one direction??
Eller mere end venner???
Mira<3 skriver som Crystal og Astrid<3 skriver som Rose...

51Likes
55Kommentarer
10774Visninger
AA

20. Kapitel 19. Crystal's synsvinkel.

Crystal var kommet ind, og jeg begyndte at snakke. Ligepludselig så jeg at hun bare sad og kiggede tomt ud i luften.

''Ej undskyld. Nu sidder jeg bare og snakker, og du er helt nede!'' Sagde jeg, og skyndte mig over til hende. ''Hvad er der galt søde?'' Spurgte jeg, mens jeg strøg min hånd blidt p og ned af hendes ryg, på en beroligende måde.

''Niall.. Kys... Zayn..'' Mere nåde hun ikke at sige, før hun begyndte at græde. Men jeg vidste allerede hvad der var sket. Hvorfor skulle det også lige ske for hende? Jeg tog hende ind til mig, og sad og vuggede hende frem og tilbage. 

''Sh.. Det skal nok blive godt igen! Det lover jeg.'' Sagde jeg stille til hende.

''Er du sikker?'' Spurgte hun grådkvalt.

''Ja, helt sikker.''

''Okay..'' Sagde hun snøftende.

''Skal jeg blive hjemme?'' Spurgte jeg.

''Nej, jeg klare mig. Tag du nu bare afsted på date!''

''Er du nu helt sikker? Jeg kan jo bare sige at det er bedre en anden dag. Det vil han kunne forstå.'' 

''Jeg skal nok klare mig, tag du nu bare afsted.'' Sagde hun, og smilede.

''Årh.. Du er en skat.'' Sagde jeg og krammede hende.

''Haha.. Jeg ved det.'' Vi begyndte at grine, jeg var glad for at hun lige glemte at om det der var sket, bare i et kort øjeblik. Jeg stoppede med at grine, da jeg fik en sms, den var fra Mathias (Drengen jeg skulle på date med).

#Hej. Kan vi ikke mødes på restaurant *** istedet? Ses. Mathias(;

#Hej. Jo det kan vi godt. Ses. Crystal(: 

''SHIT... SHIT...'' Sagde jeg lavt til mig selv. 

''Hvad nu?'' Spurgte Rose om.

''Vi skal jo spise på en FIN restaurant!'' 

''Jamen.. Skal vi så ikke finde en fin kjole?''

''Jo..''

Rose hjalp mig med at finde den (link i kommentar). Jeg skyndte mig at tage den på.

 

 

En time senere.

Nu var jeg klar, og skulle til at afsted. Der var ikke så langt, så jeg valgte at gå der ned. Da jeg kom, sagde jeg at der gerne skulle være et bord i navnet Mathias Jensen. Og det var der. Det var et fint lille tomands bord, men stearinlys, roser o.s.v. 

Da jeg havde ventet i en halv time, og jeg havde prøvet at ringe til ham flere gange, men han tog den ikke.

Til sidst var der gået en time, og jeg gad ikke vente mere. Så jeg rejste mig og, begyndte at gå. Da jeg kom ud, så jeg lidt længere henne en dreng og en pige gå og grine. Jeg hørte drengen sige til hende at han elskede hende. og med et kunne jeg kende stemmen. Mathias. De kom tættere og tættere på. Og nu kunne jeg se at det var Mathias. Fuck ham! Tårende løb ned af mine kinder, og jeg begyndte at løbe, jeg tog mine sko i hånden, og løb hurtigere. Jeg ved ikke hvor jeg løb hen, jeg løb bare, til sidst befandt jeg mig i en meget uhyggelig gyde. Og jeg anede ikke hvor jeg var. Jeg satte mig ned på jorden, og begyndte at hulke lydløst...

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej. Det ville betyde meget hvis i likede den!  #MuchLove! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...