På vej til Himlen

Kamille lever et liv som en, alle driller, men en dag kommer hun til en ny verden på en uventet måde. I verdnen møder hun mennesker, som lider, og hun er selv en af dem.

4Likes
2Kommentarer
1967Visninger
AA

1. Drillerier

Hun kom cyklende ned af gaden. Det var en god dag, hvor solen skinnede. Kamille var på vej til skole. Hendes første time var matematik. Kamille kunne ikke lide skolen. De andre fra hendes klasse drillede hende altid, og hvis de ikke gjorde det, ignorerede de hende.

Der var dog en, som godt ville svare på hendes spørgsmål til timen. Hun hed Veronica. Veronica blev også holdt udenfor nogle gange, men ikke altid. De andre drillede hende heller ikke. Veronica havde rødt hår. Kamille ville gerne have Veronicas røde hårfarve, men hun måtte nøjes med sit eget kastanjebrune hår.

Kamille drejede om et hjørne, så hun kom ud på en sidevej. Der var ikke nogle på den. Sikke en lettelse, hun plejede at tage den vej for at slippe for de andre. Det var en lille omvej, men det gjorde ikke noget, så længe hun kunne slippe for dem. Så kom hun ud på den normale vej. Hun kiggede sig hurtigt omkring. Godt, der var ikke nogle i nærheden. Hun kom hen til skolen, satte sin cykel og låste den.

Idet Kamille vendte sig om, fik hun et chok og gispede. Andreas stod lige foran hende lidt tættere, end hun brød sig om. Hun trådte et skridt tilbage og gik lige ind i hendes cykel. Alle de andre cykler væltede også. Andreas grinte, og det gjorde de andre drenge også. De stod lidt bag ham i en halvcirkel, så hun ikke kunne komme væk. Henne i hjørnet af gården stod pigerne fra hendes klasse. De fnisede tydeligvis også af hende. Andreas var ham, som altid stod i spidsen for drillerierne.

Kamille var væltet sammen med cyklerne, og hun lå stadig ned. Hun så op på Andreas. Hun var rasende indvendig, men hun turde ikke sige noget. Hun tog en dyb indånding for at slappe af. ”Se, nu er du, hvor du hører hjemme. Du ser op til mig.” Han sagde det med et ondt smil på læben. De andre grinede igen. Det var sådan det startede. Først gjorde han noget ved hende, så hun lagde mærke til ham. Så sagde han sagde noget, der fik de andre til at grine. Om lidt ville han gøre et eller andet mega ondt ved hende.

Sidste gang havde de slæbt hende ind på drengetoilettet. To af dem havde holdt hende, og en anden havde taget hendes sko og puttet dem ned i en af toiletkummerne. Bagefter havde de givet hende buksevand. De ville nok gøre noget lignende denne her gang. Andreas havde givet tegn til de to største, som plejede at være dem, der holdt hende. De var på vej hen imod hende. Hun sukkede. Nu begyndte de igen. Drengene løftede hende op fra asfalten.

Det blødte fra hendes ene knæ, men det var ikke hendes største problem. ”Har den lille pige slået sig.” Andreas havde også opdaget det. Kamille fik sin ene hånd fri. Hun gav ham fingeren, og samtidig sagde hun ”Dit fucking svin.” Hans smil falmede et øjeblik, men så kom det tilbage endnu ondere. ”Der er vist en, der skal besøge pedellernes depot” Nå, nu havde han altså fundet på et nyt sted, at lukke hende inde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...