The Hunger games - Breath of life

I ruinerne af det der engang var Nordamerika ligger landet Panem, som består af 12 distrikter og ét Capitol som "Styrer". Hvert år tvinger magthaverne en pige og en dreng fra hvert distrikt til at kæmpe i det årlige "dødsspil" - en kamp om liv og død på direkte TV.
De 24 børn sendes i en arena der kan bestå af et hvilket som helst landskab. Her skal de kæmpe i mod naturen og dets børn - men også i mod de andre sonere (de udvalgte børn fra de forskellige distrikter) der er villige til at dræbe og kæmpe for deres liv i det perverse underholdningsprogram.

1 vinder. 23 tabere. Vinderen bliver rig og berømt. Taberen dør.
Lad dødsspillet begynde!

I distrikt 7 bor Thorlind fredeligt med sin familie. De har ikke mærket dødspillets hårde betingelser endnu men det ændres da det 25'vende dødsspil afholdes som et jubilæumsspil. Distriktet skal selv udvælge deres sonere og Thorlind er både stærk og klog.

May the odds be ever in your favor!

5Likes
36Kommentarer
4060Visninger
AA

5. Keila

Klokken er ca. 20.40 da jeg lader mig glide ned i det varme duftende vand. Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage til da jeg sagde farvel til min familie. 'Jeg elsker jer' var de ord jeg sagde til Jane og Olivia og enhver tanke om dem skærer i mit hjerte. Jane, Olivia og Thorlind. Vi var altid sammen.De bedste venner. Det er slut nu. Jeg kommer aldrig tilbage.

Efter afskeden med min familie var jeg blevet ført over til toget der skulle bringe os til Capitol. Der var kameraer alle steder man kiggede hen. Hvis bare de ville forsvinde, havde jeg tænkt og kigget ned i jorden da jeg steg på toget. Inden jeg gik helt ind i kupéen vente jeg mig og kastede et sidste blik på distrikt 7. Så var jeg blevet ført ind i en stor spisestue med en buffet der var så stor at den kunne mætte min familie i et år. Hvis ikke mere. Jeg var ikke den eneste der var blevet begistret. Keila stod med åben mund og stirrede på de mange retter. Andebryst med rodsalat, gulerodssuppe med flüte og meget mere jeg ikke engang kan navnene på.

"Det er lækkert ikke?" Oliver gik bag om Keila, der farede sammen, og ind i stuen hvor han satte sig for bordenden af spisebordet. Han stirrede lidt på Keila og jeg inden han snerrede: "Så sæt jer dog mennesker!" Jeg havde allerede set mig sur på den lede idiot der skulle være vores mentor. Da vi satte os kom en lille sammenkrøblet tjener ind og satte flotte tallerkner ind til os. Nola - vores eskorte - mødte også op i spisestuen. Hun var helt oppe og køre og snakkede uafbrudt om hendes nye frisure og om farvede fjer stadig var på mode. Da vi endelig fik lov til at rejse os og begynde at vælge fra den store buffet var jeg den første der begyndte at fylde tallerknen op med Capitols lækkerier. 

Den dag blev jeg mæt for første gang i lang tid. Jeg satte mig tilfreds tilbage i den udsårne egetræsstol og lagde hænderne om bag nakken. Jeg lagde mærke til at under hele middagen lurede Keila lidt til mig og det gjorde mig urolig. Jeg kendte intet til denne pige og jeg havde aldrig mødt hende i skolen selvom hun gik på min årgang.  

"Når. Det er jer distriktet vil af med hva'. Det kan jeg sku egentligt godt forstå," mumlede Oliver arrogant. Jeg kunne mærke hvordan raseriet steg mig til hovedet og jeg blev nødt til at knytte næverne for at berherske mig selv i et sætte en knytnæve lige i hans fjæs. Hvor vovede han at tale sådan til os. 

"Hvis du ikke har noget fornuftigt at sige til os 'mentor' så synes jeg bare du skal tige stille," sagde jeg. Jeg ville ikke miste besiddelsen foran Oliver. Den fornøjelse skulle han ikke have. Oliver lo håneligt. 

"Hør her mester. Det er mig der er uddannet i dette spil, så måske skal du lige holde kammertonen, idiot! Det er ikke for min skyld jeg er her. Jeg ville faktisk nyde at sidde hjemme i min sofa og se dig dø, men det valg har jeg ikke. Og desuden er pigen her jo også, og jeg bliver hyldet hvis jeg får én af jer to ud af arenaen. Så ti stille og lad mig om at være klog," råbte Oliver. Han stod næsten lænet ind over bordet og stod truende tæt på mig så jeg kunne lugte hans ånde. Én cencimeter nærmere og han ville have en brækket næse. Men til min avelse sætte han sig tilbage i stolen og kiggede fjernt ud i luften. Efter en tids akavet stilhed kom der et lille klynk fra Nola hvor hun derefter sagde at hun ville gå i seng. Efter Nola var forsvundet i døråbningen rejste Oliver sig og gik med lange, trampende skridt mod døren.  Han standsede i døråbningen og uden at vende sig om sagde han: "Her har i et råd. Lyt altid til jeres mentor og stil ikke spørgsmål." Jeg vidste udemærket at det var henvendt til mig, men det var Keila der bekræftede at hun havde forstået det med et lille ja

Keila og jeg sad i lang tid i stilhed uden at kigge på hinanden. Tilsidst for at bløde lidt op i den anspændte stemning sagde jeg: "Meget kan man sige om Capitol, men de laver dælme god mad." Keila kom med et halvhjertet, halvt suk, halvt grin.

"Ja, de sørger for at vi kommer godt til døden," sagde hun stille. Jeg kunne ikke lade være med at have lidt skyldfølelse over det skænderi jeg havde med Oliver. Keila var helt nede i dødskælderen og det hjalp jo ikke at de to personer hun skulle tilbringe mest tid med inden arenaen var dødhamrende uvenner. 

"Vi er kommet lidt skævt ind på hinanden. Jeg hedder Thorlind. Jeg vil sige at jeg normalt ikke taler sådan til mennesker som jeg gjorde med Oliver i dag, men han får det ondeste frem i mig," sagde jeg og borede mine negle ind i mine håndflader, til der stille begyndte at piple en lille stråle blod ud.

"Du bløder jo!" gispede Keila og greb en ren serviet der lå fremme på spisebordet. Hun tørrede forsigtigt min hånd og jeg kunne ikke lade være med at mærke en varm følelse strømme gennem min krop da hendes hånd rørte min. Hun kunne også mærke det og som en sky bambi trak hun hurtigt sin hånd til sig og rejste sig så hurtigt op at stolen væltede. Hun smed servietten fra sig, sagde høfligt godnat og stormede derefter ud af rummet. Pudsig pige, tænkte jeg for mig selv mens jeg vandrede ned til min kupé for at tage et langt velfortjent bad og en god nats søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...