The Hunger games - Breath of life

I ruinerne af det der engang var Nordamerika ligger landet Panem, som består af 12 distrikter og ét Capitol som "Styrer". Hvert år tvinger magthaverne en pige og en dreng fra hvert distrikt til at kæmpe i det årlige "dødsspil" - en kamp om liv og død på direkte TV.
De 24 børn sendes i en arena der kan bestå af et hvilket som helst landskab. Her skal de kæmpe i mod naturen og dets børn - men også i mod de andre sonere (de udvalgte børn fra de forskellige distrikter) der er villige til at dræbe og kæmpe for deres liv i det perverse underholdningsprogram.

1 vinder. 23 tabere. Vinderen bliver rig og berømt. Taberen dør.
Lad dødsspillet begynde!

I distrikt 7 bor Thorlind fredeligt med sin familie. De har ikke mærket dødspillets hårde betingelser endnu men det ændres da det 25'vende dødsspil afholdes som et jubilæumsspil. Distriktet skal selv udvælge deres sonere og Thorlind er både stærk og klog.

May the odds be ever in your favor!

5Likes
36Kommentarer
4077Visninger
AA

2. Jubilæumspillet

Jeg vågner ved, at vinden får vinduet til at smække hårdt mod væggen. Morgendisen ligger som en tyk dyne hen over distrikt 7. Jeg rejser mig forsigtigt fra den hullede sofa, jeg må sove på. Da jeg forsigtigt bevæger mig mod vinduet, går jeg på listetær. Det gamle egetræsgulv knirker utroligt meget og jeg vil helst ikke vække resten familien. De skal være udvilede til dagen i dag - høstdagen. 

Mens jeg forsigtigt slår de rodne skodder for vinduerne tænker jeg tilbage til for nogle uger siden: Mine lillesøstre Jane og Olivia på henholdsvis 16 og 13, og jeg var kommet hjem fra skole hvor vi blev mødt af vores forældre der uroligt jagede os ind i stuen hvor vi blev placeret i den gamle veluorsofa. "Hvad sker der?" Spurgte min mindste søster Olivia. Mor rystede stille og hendes knoglede fingre holdt forsigtigt Janes hånd. "Vi blev sendt hjem. Fra arbejde," hvinede mor. "Vi fik af vide at vi skulle tage hjem og tage i mod vores børn." Vi så alle lidt forvirrede på hinanden indtil far sagde: "Jeg tror det har noget at gøre med dødsspillet. Jeg mener fredsvogterne fortalte alle at der er vigtig besked fra Capitol om et 'jubelæumsspil' og at vi skal møde op på torvet kl. 15.00." Og i den tro at der skulle ske noget slemt gik vi hånd i hånd op til torvet. Der skete noget slemt.

Hele distriktet var samlet på det lille torv - altså dem der var plads til. Der var en nervøsitet jeg aldrig havde oplevet før. Folk gik rundt og vidste ikke hvad de skulle gøre af sig selv. Der var stille larm da alle gik og hviskede om hvad for en besked der var så vigtig at hele distrikt måtte samledes. Men da storskærmen viser det første billede af Capitols præsident bliver der stille. "Kære borgere i Panem," sagde den lille tykke mand med ildrødt hår og et alt for lille jakkesæt i rød velour. "Som i ved er det i år at det femogtyvende dødsspil bliver afholdt og i den andledning har spilmestrene og jeg indgået en aftale om at hvert femogtyvende år bliver der afholdt et 'jubilæumsspil'. Således bliver reglerne ændret en smule i spillet." Igen - hviskelarm på hele torvet.

Inden præsidenten gav folket en yderligere forklaring mindede han os lige om hvorfor vi afholdte dødspillet. Jeg havde hørt den historie 100 gange før. Om distrikt 13 der blev jævnet med jorden og at vi afholder dødsspillet for at minde distrikternes borgere om at vi er undermålere. Men den gang lagde jeg mærke til at præsidenten rigtigt fedtede for os. Han fortalte både om at vi i det hele taget blev elsket af Capitol og at vi skulle være glade for den mad vi fik. Folk begyndte at snerre forbandelser op mod skærmen og sekunder efter hørtes et advarende skud fra en fredsvogters revolver. Så blev der endelig stille igen.

Efter at have hørt på præsidentens sære Capitol accent i en halv time kom han endelig til det vi alle havde holdt vejret for og ventet på at høre. Hvad skulle disse 'Jubilæumspil' handle om. Til alles forbavselse kom en lille almindelig dreng ind med at stor trææske. "Vi udtrækker hermed temaet for det femogtyvende dødsspil!" Og nu forstod alle det. Det var en udtrækning. Præsidenten stak hånden ned i et hul i æsken og trak en lille gul konvelut op. Inden i var der et brev. Præsidenten læste op: "For at minde oprørende om at der er fjender blandt venner skal sonerne udvælges i de forskellige distrikter."   

Sådan gik det til at en kold vinteraften samledes alle forældre i distrikt 7 for at udvælge de børn der skulle sendes i døden - Og jeg er næsten sikker på at det bliver mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...