The Hunger games - Breath of life

I ruinerne af det der engang var Nordamerika ligger landet Panem, som består af 12 distrikter og ét Capitol som "Styrer". Hvert år tvinger magthaverne en pige og en dreng fra hvert distrikt til at kæmpe i det årlige "dødsspil" - en kamp om liv og død på direkte TV.
De 24 børn sendes i en arena der kan bestå af et hvilket som helst landskab. Her skal de kæmpe i mod naturen og dets børn - men også i mod de andre sonere (de udvalgte børn fra de forskellige distrikter) der er villige til at dræbe og kæmpe for deres liv i det perverse underholdningsprogram.

1 vinder. 23 tabere. Vinderen bliver rig og berømt. Taberen dør.
Lad dødsspillet begynde!

I distrikt 7 bor Thorlind fredeligt med sin familie. De har ikke mærket dødspillets hårde betingelser endnu men det ændres da det 25'vende dødsspil afholdes som et jubilæumsspil. Distriktet skal selv udvælge deres sonere og Thorlind er både stærk og klog.

May the odds be ever in your favor!

5Likes
36Kommentarer
4059Visninger
AA

10. Hvad?!

Oliver udstøder en høj latter og lægger rystende af grin en akavet hånd på min skulder. Jeg får en pludselig trang til at skubbe ham væk. For få sekunder siden fortalte jeg ham om min optræden overfor spilmestrene. Og nu står han der og er så useriøs. Jeg træder et skridt til siden sådan så hans hånd falder af min skulder. Hans latter er ved at aftage og han tørrer en enkel tårer væk fra sit øje.

"Akrobatik. Helt seriøst?" siger han ironisk og borer sit blik ind i mit. Jeg kan mærke at min hjertebanken bliver hård og sløv og mine ellers så spændte skuldre falder sløvt sammen i ren og skær skuffelse. Jeg har gjort noget galt. Jeg troede jeg kunne håndtere situationen selv. Og nu har jeg ødelagt min sponsormulighed. Min opvisning kedede spilmestrene. De giver mig en lav karakter. Ingen vil sponsorere mig.

Oliver er ved at have styr på sig selv. Han rømmer sig og retter ryggen. Virker mere - seriøs. 

"Hvordan virkede de? Glade, irriteret, ligeglade, sure," siger han med et stramt ansigtsudtryk. De sædvanlige rynker han altid har er vendt tilbage til hans ansigt. De forsvandt det korte øjeblik han morerede sig og det klædte ham. Uden dem ser han yngre ud. Mere sympatisk med hans krop og sind. Jeg overvejer hans spørgsmål i noget tid. Prøver at huske tilbage. Da jeg kom ind var de... Ligeglade. Ja, de var ligeglade. Og dog. Den ene kvindelige spilmester. Vores øjne mødtes på et tidspunkt og hun virkede som om at noget meget uhyggeligt lige var gået op for hende. Ja, hun var bestemt ikke ligeglad. Spørgsmålet var bare: Hvorfor reagerede hun på den måde? Hvorfor havde hendes blik søgt gulvet? Hvorfor stormede hun ud af lokalet? Disse spørgsmål har plaget mig de sidste 4 timer. 

Jeg beslutter for mig selv at holde den underlige scene med den kvindelige spilmester hemmelig og siger i stedet til Oliver:

"De var ligeglade. Jeg kunne lige så godt have været et stykke kul blandt hundredevis af diamanter."

Oliver nikker en enkelt gang.

"Der bør ikke være noget at være bange for. Jeg har ingen anelse om hvad de giver dig, men det ser vi jo her om 10 minutter," siger Oliver med et målrettet blik i øjnene. Han har ret. Der er sikkert ikke noget at være bange for, men kvinden med det skræmte og forskrækkede udtryk i øjnene plager mig af nysgerrighed.

Hendes øjne er brune. De er dybe, hvisker mit navn og fortæller mig hemmelighed. Hendes næse er rund, ligner min egen. Hendes kinder er runde og lyserøde, minder mig om en varm sommerdag i distrikt 7. Distrikt 7. Distrikt 7. Hvor er du? Du synes så langt væk. Kvinden og distrikt 7. Kvinden i distrikt 7. Ja, der hører hun hjemme. Der kommer hun fra. Hun er neutral ligesom skovens grønne træer. Hun er smuk. 

Vi sætter os alle i den brede sorte lædersofa i stuen i vores Capitol-lejlighed. Den er blødere end alverdens dunhovedpuder. Fjernsynet bliver tændt og et logo flyver hen over skærmen og låser sig fast i højre hjørne. De to kommentatorer sidder bag en disk og præsenterer dagens program.

"I aften har vi et smukt program til jer. Spilmestrene har givet sonerne point fra 1-12 og det skal afsløres her om 2 minutter. Først synes jeg lige at vi skal have billeder af alle sonerne," siger den ene kommentator. Hans orange hår og de guldfarvede markante hovedtatoveringer får ham til at ligne et græskar. Den anden mand har fået tatoveret zebrastriber overalt på sin krop og ligner mest af alt et afrikansk pattedyr. 

De starter med at vise billeder af alle sonerne. Deres fulde navn, alder og distriktnummer står i siden. Da alle 24 sonere har været igennem fortæller græskarmanden at de nu gennemgår alle sonerne og deres point fra spilmestrene. De viser billede af soneren og pointet i højre side af billedet. 

De første billeder som viser sig på skærmen er sonerne fra distrikt 1 og 2. Ambisonerne. De får selvfølgelig point fra 9-11. De er og så Capitols "skødehunde". Sonerne fra 3, 5, og 6 får mellem 3-8 og sonerne fra distrikt 4 får begge 9. Så kommer det spænende øjeblik hvor Keila og jeg skal have vores karakter. Mine hænder ryster og jeg griber hårdt fat i en af velourpuderne får ikke at rive mine hænder til blods med mine negle. Et billede af mig dukker op på fjernsynsskærmen. Et 1-tal bliver indskudt på skærmen. Dernæst af et... 2-tal. Hele min verden stopper et sekund. Hvad, hvad skete? Min hjerne slår fra. Jeg er her slet ikke. Jeg bliver vendt tilbage til virkeligheden med råb og jublen og ved at Oliver rusker hårdt i mig.

"Top point!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...