Servant of Evil

To tvillinger bliver skilt. De vokser op hver for sig, bliver opdraget forskelligt. Da de begge er 15 år gamle, mødes de igen. Len er blevet dannet og er blevet en rigtig gentleman, mens Rin, er blevet opdraget til at være dronning. De to tvillinger finder hurtigt sammen igen, men der er meget der har ændret sig, og Rin vil Lens elskede til livs.
[Denne novelle er skrevet over sangen "Servant of Evil"]

4Likes
7Kommentarer
2009Visninger
AA

5. Pigen i grønt

Næste dag, går jeg gennem nabobyens gader. Ikke fordi, jeg har noget mål for øjet, men fordi, jeg keder mig. Jeg er vant til, altid at have en dagsplan. Jeg har læst øjnene ud ad hovedet i elleve år, og nu er jeg færdig med min uddannelse. Jeg har endelig fundet min tvillingesøster, Rin igen. Så hvad skal jeg lave en dag som I dag?

Jeg tramper lidt hen over brostenene og sparker til en flaske, der ligger i rendestenen. Jeg nyder faktisk, bare at gå og slappe af. Der er så meget smukt, jeg aldrig har fået set på grund af mine studier. Sikke en fantastisk by. Jeg har taget noget afslappet tøj på, mit hverdagstøj. Bukser med seler, en skjorte og en hat.

Pludselig tager vinden fat i min hat og flyver med den. Jeg skynder mig at løbe efter den, men jeg stopper brat, da min hat bliver grebet af en anden. Det er ikke en hvilket som helst. Jeg løfter mit blik en anelse…og hvad skuer mit øje? Det smukkeste syn jeg længe har set. En ung pige med langt grønt hår, har grebet min hat. Huden mælkehvid, håret så blødt og glat, ansigtet perfekt. Hun følges med en ung mand, der er klædt i blåt. Hun ser forundret på hatten, løfter hovedet og hun smiler til mig, da jeg kommer over til hende.

”Er det Deres hat?” spørger hun venligt. ”Øh ja…mange tak, fordi du greb den,” stammer jeg og rødmer. Hun fniser lidt og den unge mand ved hendes side, smiler mildt til mig. Hun er fuld af liv. Hendes charme, hendes smil…jeg bliver fanget af det hele. Hun ler så uhæmmet. På grund af hendes blide stemme og smil, bliver jeg forelsket i hende ved første øjekast. Jeg har aldrig set så smukt et menneske - for ikke at sige væsen eller skabning!

”Vær så god,” siger hun og rækker mig min hat. ”Pas på, vinden ikke tager den igen.”

Jeg ser bare på hende uden at sige noget. Jeg kan ikke sige noget. Det er en ære, bare at hun taler til mig. Den unge mand i blåt, smiler varmt til hende. ”Miku, skal vi se at komme videre?” spørger han med et venligt smil og ser undskyldende på mig. ”Det er ikke for at være uhøflig, men vi skal nå noget,” smiler han. Jeg står stadig som lammet, men nikker dog forstående. ”Ja, du har ret, Kaito. Vi må hellere komme videre,” svarer hun ham, og han begynder at gå. Hun ser hurtigt på mig. ”Nå, men det var hyggeligt at møde Dem. Måske ses vi en anden gang,” siger hun venligt og smiler til mig endnu en gang. Så vender hun om og løber med små lette skridt efter den unge mand i blåt. Jeg ser den smukke pige i grønt, forsvinde rundt om hjørnet og jeg står længe, og ser efter hende.

Mit hjerte hamrer. Sådan har jeg aldrig følt for nogen før. Jeg vil så gerne se hende igen. Jeg ønsker brændende at se hende igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...