Servant of Evil

To tvillinger bliver skilt. De vokser op hver for sig, bliver opdraget forskelligt. Da de begge er 15 år gamle, mødes de igen. Len er blevet dannet og er blevet en rigtig gentleman, mens Rin, er blevet opdraget til at være dronning. De to tvillinger finder hurtigt sammen igen, men der er meget der har ændret sig, og Rin vil Lens elskede til livs.
[Denne novelle er skrevet over sangen "Servant of Evil"]

4Likes
7Kommentarer
2020Visninger
AA

7. Dit ønske er min lov

Næste dag tager jeg over til nabolandsbyen igen og leder efter pigen i grønt. Det er sværere end man skulle tro. At finde en helt bestemt pige iblandt alle andre.

Jeg får pludselig øje på en person med langt, grønt hår. Jeg har fået øje på hende på gaden. Hun går alene, men det passer mig fint. Jeg går over til hende og prikker hende på skulderen. Hun vender sig om og ser på mig med et overrasket blik.

”Goddag…øhm kan De huske mig? Det var mig med hatten der fløj væk…” stammer jeg og rødmer.

Hun ser indstuderende på mig og genkender mig så. ”Nåh ja! Jamen goddag igen. Hvor sjovt at vi støder på hinanden igen,” siger hun og smiler sit søde smil. Jeg ser væk. Hun må ikke smile på den måde. Jeg får det dårligt med mig selv, når hun smiler til mig på den måde. Hun gør det svært for mig, at gøre det, jeg snart skal til.

”Øh ja,” siger jeg og ser væk. ”Hør, der er noget, jeg gerne vil tale med Dem om. Det er ikke så godt her. Vil De gå med mig ud i skoven, bag ved byen?”

Hun ser forbavset på mig. ”Ud i skoven? Med Dem? Det vil jeg gerne, men…” Hun tøver lidt og ser ned. ”De ved godt at jeg er forlovet, ikke?”

Noget inde i mig går i stykker. Et lys i mig slukkes. Det vidste jeg ikke. Og jeg havde vel egentlig håbet på noget andet. Håbet på at hun og jeg…

”Selvfølgelig,” siger jeg lavt og ser lidt flovt ned i jorden, mens jeg rødmer. Flov over de tanker jeg havde om hende og jeg. Hun smiler lettet til mig. ”Skal vi gå?” spørger hun venligt og ser på mig. ”Mit navn er Miku Hatsune. Jeg ved forresten slet ikke hvad De hedder.”

Jeg ser på hende. Hun vil vide mit navn...jeg slår det ud af hovedet. Selvfølgelig vil hun vide mit navn, tag dig sammen, Len. En totalt fremmed kommer hen til hende, og siger, at han gerne vil tale med hende i skoven. Så bliver man da nødt til at kende vedkommendes navn. Jeg vil gerne svare hende, men hun vil aldrig få brug for mit navn. Hun vil måske kun komme til at bruge det én eneste gang.

”Jeg hedder Len. Len Kagamine.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...