De udvalgte (THG)

Leonara stod og træk vejret højt og hurtigt. Hendes tanker fløj rundt og hun vidste ikke hvad hun lavede. I dag var det den 100 gang at et dødspil skulle holdes. Alle folk i Capitol var nervøse og hun vidste at de bandede over de personer som en gang havde opfundet dødspillet. For blot 25 år siden var det ikke indbyggerne i Capitol som skulle møde op til lodtrækningen men indbyggere fra de forskellige distrikter. Hvis det ikke havde været for Katniss Everdeen var hun fri for at møde op til udtrækningen.

18Likes
41Kommentarer
2255Visninger
AA

8. Ankomsten

Den følgende dag gik hurtigt. Leonara gik rundt og kiggede i de forskellige rum i toget. Hun undgik sin mentor, og hun snakkede ikke med Lumare. Den eneste person, som hun snakkede bare lidt med, var Castel. Når hun fik muligheden for det, og når hun ikke var på jagt efter nye opdagelser på toget, sov hun. Den næste dag gik på sammen måde. En ubehagelig morgenmad med mentoren, Lumera som der stadigvæk ikke havde noget, at sige til hende og omvendt, og en lidt for glad og frisk Castel. Leonara opdagelser, og hendes trang til at sove. Den tredje dag på togrejsen fik Leonara oplyst af Caste, at de sent på eftermiddagen ville ankommen til stedet, hvor dødsspillet skulle holdes. Leonara vidste endnu ikke, hvor dette dødsspil skulle holdes, men hun var forberedt på det værste. Efter Castels korte besøg overvejede Leonara, at læse sit brev. Hun sad og stirrede på det i et stykke tid, men kom aldrig videre. Hun tog det ind i sin hånd, og det lykkedes hende, at krølle den endnu mere. Hun duftede til den, men lugtet af hendes far var forsvundet, og i steden for lugtede den af sved. Hun valgte derfor til sidst, at hun først ville åbne brevet når tiden var inde. Hun gik i steden for ud på gangen, og trippede lidt frem og tilbage. Hun gik en gang i mellem hen og kiggede ud af vinduet. Udenfor susede træerne, klipper og andre ting forbi hende. Bag hende kunne hun hører en tung person nærme sig. Hun vendte sig stille om, og så at Lumera kom gående ude på gangen. Han kiggede over på Leonara og derefter på vinduet. "Er vi langt?" Lumera kiggede forsigtigt på Leonara. Leonara fik en lille forskrækkelse, men vendte sig så om. "Castel fortalte mig, at vi ville være fremme sent i eftermiddag." Hun mødte Lumeras forsigtige blik, og sendte så et lille skævt smil. Det skulle være nu, at hun skulle vise sig, at hun ikke var bange. "Okay det... Lyder da bare fint" Han smilte tilbage, og gik så ned i et rum, der måtte være hans. Leonara gik tilbage sit eget værelse. Hun åbnede den store garderobe skuffe. Hun ville finde noget tøj, som passede til hendes nye identitet. Hun fandt nederst i skuffen en sort kjole med pallietter. Ved siden af fandt hun et par sorte sko, som var høje, og besluttede sig for, at tage det på. Hun skiftede til det, og lod sit lange hår falde ned og dække hendes skuldre. Inden hun så sig om, holdte toget stille, og Castel bankede på døren og sagde "Vi er her nu. Gå ud og vær klar." Leonara vendte sig om, tog sin halskæde hun havde haft på under høstfesten, gemte hendes brev i sin undertrøje, og gik ud af hendes værelse. Hun stillede sig klar til, at gå ud af døren. Ved hendes side stod Lumera kort efter. Han havde et par sort stramme jeans på, en hvid skjorte og nogle mørke sko. Døren åbnede sig op, og Leonara tog det første skridt ud til en ny verden. Blitzene omkring hende begyndte, at blinke og hun gik bare videre, modigt, selvstændig og bevidst, ned langs alle journalisterne, og ignorede alle. Lidt længere henne holdte der en bil klar til, at tage dem med videre. Inden Leonara satte sig ind i bilen, nåede hun lige, at tjekke de nye omgivelser. Luften var varm, temperaturen høj, der duftede eksotisk, og stedet var beplantet af mange slags blomster og træer, som hun aldrig havde set før i sit liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...