Karl-Eric

Karl-Eric er en helt normal, men dog lidt unormal dreng på 17 år. Han er så uheldig at bo i den midste og mest uinteressante by i hele verden: Düms Däle. Karl-Eric sætter ud på en farlig færd for at få sine små fingre i den dyrebare, men på hans vej bliver han udsat for mange svære prøvelser.

0Likes
0Kommentarer
768Visninger
AA

1. På vej

Karl-Eric slog øjnene op, - faktisk havde han ligget vågen længe. I dag var den store dag, dagen han havde ventet på hele sit 17-årige liv. Det var begyndelsen på en helt ny tidsalder. For i dag var dagen han havde set frem til, lige sige han havde fået sine beskidte fingre i den første 1’er der udkom, nemlig ”1’eren”.

Han tog sin cap fra sengebordet ved siden af hans seng. Han tog den på for at tage den af igen, han kom nemlig i tanke om at han ikke kunne få sin T-shirt på, med en hat på. Han fandt sin yndlings Team Edward T-shirt frem af dens sikre plads i undertøjsskuffen. Et sted hvor ingen andre end ham selv vovede at åbne! Nu var han omsider klar! Omsider var det tid til at gå ud af dette værelse. Som en mand! Men før han tog dette store skridt placerede han sit ultimative våben på den sædvanlige plads på hans ringefinger.

Ude i køkkenet stod der en form for muteret skabning, som hed Mor. Da Mor fik øje på Karl Eric, som for resten udtales på svensk, udstødte den er chokeret og overrasket + forfærdet hvin! - og løb hurtige end en sæk kartofler, ud i vaskerummet, hvor hun begyndte at vaske tøj. Karl-Eric blev lidt forvirret og bange. Mor stod og pillede ved alt hans tøj, Han var lige ved at gå, med store skridt, ind til Mor og sige at hun ihvert fald ikke skulle ødelægge hans fine og lid beskidte tøj. Men han tog sig i det, intet skulle få lov at ødelægge hans gode humør. Han gik tilbage ud i køkkenet hvor han smurte sig en solid madpakke med alt det han fandt i køle-træskabet. Han fortsatte sin færd ved at gå ud og tage hans ynglings sko på. Moren var kommet tilbage fra vaskerummet, og stod nu og så på ham med et meget forvirret udtryk på sit lille mærkelige ansigt. Karl-Eric regnede ud, ved at tælle på sine fingre, at det nok var tid til at komme af sted. Uden så meget som et blik på denne såkaldte Mor, tog han det først skridt ud af døren.

Nu var han på vej, og der var intet der kunne stoppe ham, bortset fra en dødelig sygdom, men dem havde han jo ikke nogen af. Nu var han på vej, på vej væk fra Dums Dale. Det kunne måske lige frem være at han aldrig ville se det her Twilight forladte sted igen, det håbede han, for nu var han på vej. Der var kun et problem, han skulle hele vejen ned på den anden side af den tørre sø, og det vil igen sige at han skulle krydse den våde. Der var kun en eneste bro, men broen var helt nede hvor Wiki floden og Google floden løb sammen, Broen mellem Sok by og Volterra. Karl-Eric tækte sig lidt om, han var kommet hen til det lille skilt der bød en velkömen til Düms Däle, det betød at hans rejse for alvor nu var i gang. Han var på vej, men hvilken vej? Den rette vej håbede han i sit lille hoved. Han kunne se Den Våde Sø. Han havde besluttet sig at prøve lykke os svømme over Wand Floden. Han vente sig mod nord og tog det første skridt væk fra Düms Däle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...