The winter ~ Fan fiction til The Hunger Games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2012
  • Status: Igang
I landet panem tvinger magthaverne fra det onde og egoistiske Capitol hvert af de tolv distikter til at udvælge én dreng og én pige, til en kamp for livet på direkte tv, kaldet dødsspillet. Kun den sidste overlevende vinder.Midas Bafflair er kun 13, da han deltager i det 71. dødsspil.Til at starte med, regner han med at dø. I hans hoved er det 100% sikkert. Men skæbnen vil noget andet...

42Likes
66Kommentarer
6707Visninger
AA

22. Kapitel

Hun bliver langsomt kold, men jeg slipper hende ikke. Jeg er for tæt på hende, til at aerofartøjet kan hente hende.

Men jeg vil ikke have dem til at hente hende. Jeg forstår det stadig ikke.

Fredia er død. Jersey er død. Tørv... er død. De er alle sammen døde. Vi er 3 børn tilbage, og jeg er et af dem.

De to sidste er drengen, der ligner en trold og Ambisoneren fra 1. Men nu er jeg alene. Ingen kan beskytte mig eller hjælpe mig, hvis en soner skulle angribe mig. Ingen.

Og jeg kan ikke blive her, for Ambisoneren fra 1 ved, hvor jeg er. Jeg må give slip på Tørv.

Modvilligt lægger jeg hende ned på stengulvet. Men der går lang tid, før jeg tager mig sammen og flytter mig.

Jeg rejser mig op og går et skridt bagud. Tårerne vælter op igen, da aerofartøjets hænder samler hende op.

Lige inden aerofartøjet har båret hende helt ud af hulen, når jeg at rulle øjenlågene ned.

Nu har hun fået fred. Og da hun er ude, kan jeg finde et nyt gemmested.

Jeg har aldrig følt mig så alene. Lidt efter solen er gået ned, finder jeg en stror bunke pinde.

En sølvfaldskærm kommer med en lille skovl. Jeg graver et smalt hul under pindene, jeg kan sove i. 

Jeg har Jerseys professionelle sovepose med, der er meget varmere.  Jeg lægger mig til rette og ser våbenskjoldet komme frem på himmelen. Først kommer pigen fra 2 og drengen på min egen alder. Så Jersey og Tørv.

Tørvs billede presser på mine tårekanaler. Hvorfor havde jeg ikke fortalt hende, hvad jeg følte for hende noget før?

Så ville vi have været mere sammen. Mere end bare det lille kys. Og natten, hvor vi omfavnede hinanden.

Nationalsangen lyder igen, og jeg falder langsomt i søvn... Det samme, gamle mareridt gentager sig.

Jeg ved det er et mareridt, men jeg kan intet gøre ved det. Først Fredias død.

Derefter pigen fra 1's. Så Jerseys. Og så kommer Tørvs, den værste.

Kniven, der skærer hendes hals over. Blodet, der vælter ned over mig og farver min jakke rød. Hendes sidste ord. Kysset, før hun bliver helt slap. Kanonslaget. Øjnene, jeg ruller ned. Det hele.

Og så kommer vi til min egen. Jeg løber med blodet løbende ned fra håndleddet.

Jeg falder og kigger lige ind i øjnene på drengen, der ligner en trold. Han spænder buen, som er rettet mod mig.

Og så kommer mørket. Og da jeg åbner øjnene,  kigger jeg ind i øjnene på drengen, der ligner en trold...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...