The winter ~ Fan fiction til The Hunger Games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2012
  • Status: Igang
I landet panem tvinger magthaverne fra det onde og egoistiske Capitol hvert af de tolv distikter til at udvælge én dreng og én pige, til en kamp for livet på direkte tv, kaldet dødsspillet. Kun den sidste overlevende vinder.Midas Bafflair er kun 13, da han deltager i det 71. dødsspil.Til at starte med, regner han med at dø. I hans hoved er det 100% sikkert. Men skæbnen vil noget andet...

42Likes
66Kommentarer
6620Visninger
AA

10. Kapitel

Den første, der reagerer er Britti. Han/hun forskrækker mig, ved at tabe et glas lige bag mig.

Hvor lang tid har hun stået der? "Det er jo fantastisk!" råber hun.

Derefter smiler jeg utroligt meget. "YES!" råber jeg, indtil jeg ser Finnicks ansigtsudtryk.

Han sukker og ryster på hovedet. Jeg forstår det ikke, indtil det går op for mig.

12. Det højeste tal. Jeg er sonernes største trussel. Jeg vil være en af de første der bliver dræbt.

Jeg taber mit glas i forskrækkelse. Det splintres, og glasskårene spredes rundt.

Sikke mange glas, der bliver tabt idag?

Jeg synker en kæmpeklump og kigger væk. Jeg lukker øjnene og kniber mig i armen.

Jeg håber, det er et mareridt. Et af de typiske mareridt, man får lige inden høsten.

Men da jeg åbner dem igen, kigger jeg lige ind i Brittis uhyggeligt blå øjne.

Hun smiler med sit uhyggelige hvide smil. Hun har ikke forstået det, eller så synes hun det bliver spændende.

Fredia er også bedrøvet, og sender mig et blik der virkelig er trist.

Hendes øjne er blanke. Hun bider sig i læben.

Da et 8-tal lyser op på hendes billede, råber hun en masse uforståeligt.

Hun løber ind på sit værelse. 8 er ikke dårligt, men for en ambisoner er det mindre godt.

Og især når en dreng der er fem år yngre fik mere. Familien skammer sig.

Jeg går ind på mit værelse. Hvorfor fik jeg tolv? god var jeg jo heller ikke.

Jeg tænker i lang tid over hvorfor jeg fik sådan en høj karakter. Indtil jeg finder den bedste konklusion.

Spilmestrene har med vilje gjort min karakter større, end den burde være.

For dramaets skyld  vil de få mig til at se ud som en 13-årig dreng, der er modig og stærk. To ting,  jeg ikke er.

Så jeg er mere underholdende for publikum.

Det er klamt. Ulækkert, perverst og grusomt. Hvordan kan man gøre sådan noget?

 Fredias gråd kan høres herinde fra.

Finnick kommer ind, og trækker mig ind i stuen. Jeg sætter mig i sofaen og hører på hvad han mon har sige.

"Hør her," siger han. "Jeg ved du ikke ville kunne lide det, men du må ændre på dig selv."

"Hvad?!" udbryder jeg. Det lyder forfærdeligt. At ændre på mig selv, for Capitols skyld. Aldrig i livet!

"Lad som om du er en ambisoner. Sig, at du meldte dig ind i konkurencen for æren, til interviewet i morgen. At du vidste du ville vinde."

"Så jeg bliver de andres skydeskive?!" spørger jeg. Finnick lyder så tåbelig!

"De vil skyde på dig lige meget om du er en lille uskyldig dreng, eller en stor farlig ambisoner. Ved at være det sidste, kan du i det mindste få sponsorer." Jeg overvejer muligheden. Lige meget hvad, vil alle jo dræbe mig hutigst muligt.

Så jeg er vel klogest at lade mig ændre. Men skal jeg bare vise Capitol at de kan gøre ved mig, hvad de vil?

De er syge i hovederne! Sadistiske stjernepsykopater! De er knap nok menneskelige...!

De er... Jeg leder efter et ord, der kan afslutte sætningen, til Finnick rejser sig op ad sofaen.

"Jeg må gå. Skal snakke med Kassi, om jeres kostumer," fortæller Finnick på vej ud af døren.

Jeg går ind på værelset og sover.Før jeg ved af det, står jeg og venter på at det er min tur til interviewet.

Jeg sidder i en lænestol bag scenen, og kigger op på Cæsar Flickerman, der interviewer pigen fra 1.

Rækkefølgen er næsten ligesom den til karaktererne efter opvisningen, bare damerne først.

Hun er iført en rød kjole, der er enkelt og pæn, indtil knæet, hvor der er frynser.

Den er grim. Men Capitolerne ser ud til at kunne lide den.

Jeg er selv iført et flot Kassi-kostume: et sort jakkesæt, med mange røde og blå tryk på.

Det største er fisken bag på ryggen. Den hopper op af en sø, og sprøjter vand på de andre distrikters varetegn, lige fra diamanter til kul.

Hun hedder vist Kærks, et hæsligt navn. Det drypper ned med sved fra hendes postkasserøde hår.

Hun ryster på hele kroppen. Og da Cæsar afslutter hendes 20 minuter lange interview med et "Så ser vi jo hvor lang tid du holder, de næste par dage. Eller bare i morgen," bryder hun sammen i gråd.

Jeg får lyst til at råbe af Cæsar, men jeg holder det hele inde.

Efter kommer ambisoneren fra 1 op på scenen. Han viser sig at hedde Fradi.

Han braldrer op med, hvor rig,  hans familie har været, om at han er den fjerde generation af en hel vinderfamilie.

Om alt det han har lært, lige fra bue til sværd. Om at han vinder.

Efterhånden som flere kommer op, finder jeg mere ud af navne og alder.

De 17-årige fra 3, viser sig at være et ambisoner-tvillingepar. Frygteligt at skulle dræbe sin tvilling, og endda gøre det frivilligt.

Men det frygteligste ved ambisonere er deres forældre. Forældrene, der lægger sådan et hårdt pres på deres børn.

Fredia er den roligste og mest kolde af dem alle. Hun giver et kort, men oplysende svar til alle spørgsmålene.

"Hvis ikke det var dig der var blevet udtrukket, hvad ville du så gøre?"

"Jeg ville deltage frivilligt, som min allierede Midas," siger hun bestemt.

Hun sidder med ret ryg i stolen. Helt fattet, uden smil eller gråd.

"Hvorfor allierede du dig med Midas? Tror du han vil vinde?"

"Han vil overleve til et bestemt tidspunkt, ja," svarer hun.

"Rettelse: Hun holder sine venner tæt, men sine fjender tættere," høre jeg Fradi grine.

"Hold nu kæft med det der!" råber en pige fra 6.  "Det er utroligt at når vi alle sammen er i samme båd, håner vi hinanden!"

"Jeg er ikke i samme båd som jer," siger han. "Jeg vinder, I dør. End of story."

Vreden stiger op i mig. Men da jeg går op på scenen, tænker jeg på hans ord:

Hun holder sine venner tæt, men sine fjender tættest.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...