Just call me angel.

Camilla og Kate er begge to piger med store problemer hjemme, de modtager ikke kærlighed nok. Så sammen beslutter de sig at søge efter kærlighed, ægte kærlighed.
Men ikke al kærlighed er ægte og ikke al kærlighed er sundt...

5Likes
3Kommentarer
1586Visninger
AA

1. Træning

"Camilla. Fokuser!", råbte mor eller træner, som hun foretræk at blive kaldt. Camilla knugede hårdt om ketcheren, hun var så irreteret, at hun kunne kaste ketcheren ned i jorden og smadre den. Det frisetede meget, men hvis hun gjorde det, så skulle hun høre på morens pep-talk om, at hun skulle tage ansvar, hvis hun skulle blive noget stort indenfor tennis. Som om hun havde et valgt. Hver gang moren begyndte på sin pep-talk, havde hun lyst til at trampe på ketcheren og skrige, at tennisspiller var det sidste hun gad blive, selv skraldemand var bedre. "Ja ja", mumlede Camilla og så irreteret ned i jorden. "Jeg kan ikke høre dig", råbte moren med et strengt blik, imens hun rettede et par grader på Camillas greb. "JAVEL TRÆNER!", sagde Camilla med en stemme, som en soldat. Camilla kastede bolden op, svingede ketcheren tilbage og frem igen. Så bolden skød hårdt fremad, men også en smule nedad. Men bolden mistede hurtigt farten og med et, styrtede den mod jorden. Moren kaldte den ræven, hurtig og snedig, venter på det rette øjeblik til at angribe. Camilla fortræk at kalde den, den idiotsikre bold når moren ikke hørte det. En idiot ville ikke nå at opfange hvad der skete, men en normal tennisspiller ville sikkert godt kunne nå at fatte det og dermed skyde bolden tilbage. "Godt, sådan skal det være. Gå nu op på dit værelse og lav lektier... Kom så afsted", sagde moren helt uden kærlighed. Camilla nikkede og gik med bøjet hoved op mod huset. Det var et stort hus, især efter farens død. Det virkede tomt og koldt. Selvom der altid var en kok, aupair eller rengøringshjælp igang, var det helt tomt for hende, helt tomt for kærlighed. Camilla havde aldrig forstået hvorfor hendes mor og far havde fundet sammen, de var vidt forskellige og lige før farens død, skændtes de konstant. Faren var arbejdsløs og havde været arbejdsløs så længe hun kunne huske. Men til gengæld var han sprængfuld af kærlighed. Han lavede tit morgenmad på sengen og altid lækker aftensmad, som var lavet med kærlighed. Han sagde næsten aldrig nej og hjalp hende med lektierne. Moren derimod, var hård og kold. Hun havde været tennisspiller i sine unge dage, men efter en knæskade, som ikke gik væk, blev hun træner. Hun gik meget op i sit arbejde, alt for meget efter Camillas mening. Hun var kold og uden kærlighed, takkede aldrig for gaver eller ting man gjorde for hende og sidst hun havde smilet, var da Camilla lærte at sige 'tennis' eller 'taniks', som hun udtalte det. Så hvordan de var fundet sammen havde Camilla aldrig fundet ud af og hun ville sikkert aldrig finde ud af det, moren talte ikke meget andet end om uddannelse, diciplin, tennis, lektier, penge og sport.

Inde i Camillas hjerte voksede, der en stor knude. Knuden blev større og større for hver dag hun tilbragte med moren. Lægen sagde det var en slags farlig hjertefejl. Moren sagde at det var mangel på træning. Men kun Camilla vidste hvad den egentlige årsag var. Det var mangel på kærlighed, omsorg og varme fra moren. Knuden dukkede frem da hun var lille. Hun havde brugt lang tid på at tegne en tegning. Tegningen forstillede hende, hendes far og hendes mor. Øverst i hjørnet stod der 'Til moar. Camila'. Hun havde været meget stolt og havde rigtigt skudt brystet frem, da hun gik hen til moren med tegningen knuget i sin lille hånd. Camilla huskede det, som var det igår. Moren havde taget tegningen op og holdt den, der rigtig længe. Camilla havde smilet stort og troet, at det moren gjorde, var et tegn på, at hun elskede tegningen og Camilla. Men så havde moren taget lineal og passer frem. Camilla havde stået og rynket på panden. Og så skete det, som havde fået knuden frem. Moren havde ikke sagt meget, men nok. "Camilla, dit navn staves med 2 l'er. Mor staves uden a og lad være med at skrive det, skriv træner istedet. Desuden er ansigterne ikke runde nok, de er alt for firkantede og tøjet...", og sådan fortsatte det. Tilsidst havde moren tegnet en tegning, som lignede Camillas, bortset fra at den var den "korrekte" udgave. Oppe i hjørnet stod der "Til træner. Fra Camilla" med en fin skråskrift, hovederne var ikke firkantede, men mere ovale og de tre mennesker, som skulle forestille en lykkelig familie, stod på ræd og række. Siden den dag var knuden blevet større og større for hver eneste dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...