Dødsdæmonen {Oneshot} {GTOP}

Kwon Jiyong har forelsket sig blindt i dødsdæmonen Choi Seunghyun.

11Likes
12Kommentarer
1891Visninger

1. Final.

Mørket fylder det lille værelse, og den eneste lyd der kan høres, er den sygelige skrabe lyd af kløer der trækkes hen over det gamle træ gulv, og efterlader dybe spor i gulvet, samt et spor af kulsorte fjer. Væsnets dybe sorte øjne, hviler på det skrøbelige menneske, der ligger på en slidt madras, i det ene hjørne af værelset. Væsnet kan se menneskets blonde hår, stikke ud fra under dynen, og den kan mærke en før ukendt følelse fylde dens krop. En følelse den aldrig burde føle.

Som væsnet forsætter længere ind i rummet, kan den mærke sin krop give efter, træt efter de sidste dages hændelser. Den lader et udmattet suk slippe dens tørre læber, da den træt smider sig ned på den slidte madras, ved siden af det blonde menneske.

Mennesket vågner så snart, at han indser at væsnet er hjemme. ”Seunghyun..” hvisker han, mens han sætter sig tættere på væsnet, og blidt kører sine fingerspidser, over de bløde sorte fjer. ”Seunghyun-ah, er du okay?” Mennesket kan ikke holde sin bekymring nede, da han ser hvor udmattet væsnet er, selvom han ved at væsnet ikke kan svare. Ikke i den form.

Væsnet sætter sig svagt op, før den med et smertefuldt støn, transformerer sig tilbage, til et menneske igen. Poterne med de lange kløer, bliver til menneskehænder, det kulsorte fjer bliver trukket ind under huden, og det før frygtindgydende ansigt forvandles til et attraktivt ansigt, med høje kindben, et charmerende smil og varme brune øjne.

Det blonde menneske ser bare til imens transformationen sker, vant til det efterhånden. Ligeså snart væsnet er sit menneske selv igen, krammede den blonde ham straks. ”Seunghyun-ah, jeg har savnet dig”. Væsnet, hvis navn er Seunghyun, smiler svagt. Han var væk kortere tid end normalt, kun tre dage. Alligevel fyldes der stadig en varme i hans krop, med tanken om at hans blonde elsker savner ham så hurtigt.

”Jiyong-ah..” hvisker væsnet, og kysser den blonde blidt på panden. ”Jeg er her nu.. Og jeg kan være her i et stykke tid, da jeg fik ordnet mere end jeg burde”. Alt det hårde arbejde er det værd, da Seunghyun ser smilet på den yngre mands lyserøde læber. Der kan væsnet ikke holde sig selv tilbage længere, så han læner sig langsomt ned og presser hans læber ru, mod den blondes bløde, for første gang i tre dage.

”Seunghyun-ah.. Hyunnie” hvisker den yngste, før han igen presser sine læber mod den ældstes, og blidt vikler sine arme omkring hans nakke. Den ældstes hjørnetænder er stadig skarpe, så den blonde må passe på ikke at skære sin tunge på dem, da han blidt lader den glide ind i den andens mund.

Den blonde dreng, Jiyong, havde vidst lige fra starten af, at hvis hans elsker virkelig ville slå ham ihjel, kunne han det på et split sekund. Han var jo ikke en dødsdæmon for ingenting. Alligevel stoler den blonde dreng, blindt på dæmonen. Han har viet sit liv til denne mørkets skabning, og han ved at han aldrig vil komme ud af mørket, nu hvor han er inde. Alligevel har han intet problem med det, da det betyder at han kan være ved dæmonens side. Også selvom det er forbudt for mennesker og dæmoner at være sammen. Trods det, har de fået det hele til at hænge sammen.

”Jiyong-ah..” begynder væsnet, og kysser blidt den blonde dreng på halsen. ”Du er min”.

 

 

Author Note: Ja, det det her er min første rigtige fanfiction.. Så håber at den blev okay! Fortæl mig gerne jeres mening i en kommentar, og om jeg burde forsætte med at skrive herinde (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...