Bad Ass Love! {SHINee}

Viggi, en rig pige, stikker af hjemme fra, forklædt som dreng. Hun forvilder sig ud i de fattige kvartere, hvor de stærke overlever, og hvor de svag må dø. Hun møder en bande, som tror hun er en tynd dreng, og bestemmer sig for at hjælpe hende. Men med tiden bliver det svære og svære for hende, at skjule sine former og især sin kærlighed. For hun forelsker sig nemlig. Men kan hun både være på flugt, og forelsket i en som tror hun er en dreng?

26Likes
268Kommentarer
4367Visninger
AA

12. ME og Suimin.

Der hjemme, stod Key, Minho, Jjong og Onew og ventede på mig og Taemin. De smilede alle, da de så os. Dog så Onews smil en smule anstrengt ud. Jeg trak mig lidt væk fra Taemin, da jeg lagde mærke til, at vi stod helt oppe af hinanden. Jeg vidste ikke hvorfor, for hele vejen her hen, havde vi gået så vores arme snittede hinanden. Men da jeg så Onew forandrede det hele sig.

"Kom! Vi skal ned på børnehjemmet." sagde Onew til os. Han begyndte at gå, og jeg fulgte efter ham, ligesom alle de andre. Børnehjemmet? Hvad mente han mon med det? Jeg havde været her i næsten en uge, og jeg vidste ikke noget med et børnehjem.

Vi kom hen til en stor, faldefærdig bygning, hvor man kunne høre en masse stemmer. Børnestemmer, teenagere og nogle få voksne. Onew og de andre gik bare direkte ind, og jeg fulgte efter lidt efter. Indenfor så det mindst lige så faldefærdigt ud, som det havde gjort udenfor. Her var en masse børn, som løb rundt omkring hinanden. De fleste var tynde, og så ud som om de ikke havde langt igen. Men da de så os, lyste deres ansigter straks op.

"Oppas!" grinede de fleste af dem, mens de løb hen til os. Jeg stilte mig hurtigt bag ved den høje Minho, mens jeg kiggede nervøst på børnene.

"Se her! Det er vores nyeste medlem Viggi!" sagde Jjong, og trak mig frem fra mit skjulested, bagved Minho. Ikke at jeg ligefrem gjorde det frivilligt, men Jjong fik trukket mig helt frem, ved siden af Onew som grinede af mit irriterede udtryk.

"Jamen goddag Viggi." sagde en stemme. Jeg kiggede op. En ældre kvinde kom frem, mens hun kiggede på mit ansigt. Jeg gik et lille skridt bagud, da jeg ikke var så glad for alt opmærksomheden. Der var mindst 12 børn, og en gamle kvinde, som stirrede på mig.

"Annyeonghaseyo." sagde jeg og bukkede kort. Kvinden gik hen, og lagde en hånd på min kind, mens hun smilede kort.

"Sikke en smuk, ung mand." sagde hun. Jeg smilede forsigtigt til hende. Hun nev let i min kind, før hun gik hen og snakkede med Onew. Onew trak et lille bundt penge frem, og rakte dem til hende. Hun smilede glad til ham, og trak ham ind i et kram.

Pludselig kom to piger ned af en trappe. De var en del ældre, end det ældste barn jeg havde set. Jeg ville gætte på at den ene var 13, og den anden enten 14 eller 15. Da de så os smilede de straks og løb hen mod os. Endnu en gang skyndte jeg mig, at gå om bag ved en eller anden. Denne gang blev det bare Taemin, som grinede lidt.

"Appas!" smilede de to piger. Det undrede mig lidt, at de to kaldte dem far, når de andre børn havde kaldt dem storebrødre. Jjong gik hen, og krammede den pige som så ældst ud. Hun smilede glad. Key gik med glade, lette skridt hen og krammede den yngste.

"Annyeong. Det her er ME og Suimin." sagde Minho til dem, før han skubbede dem frem, så de kunne se mig. Jeg kiggede frem fra Taemins ryg, mens jeg kom med et halvhjertet hej.

"Du ligner en pige!" udbrød den yngste, som hed Suimin. ME, den ældste, tyssede på hende, før hun smilede til mig.

"Det skal du ikke tænke på ME. Jeg ved godt jeg ligner en pige." sagde jeg med et grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...