Bad Ass Love! {SHINee}

Viggi, en rig pige, stikker af hjemme fra, forklædt som dreng. Hun forvilder sig ud i de fattige kvartere, hvor de stærke overlever, og hvor de svag må dø. Hun møder en bande, som tror hun er en tynd dreng, og bestemmer sig for at hjælpe hende. Men med tiden bliver det svære og svære for hende, at skjule sine former og især sin kærlighed. For hun forelsker sig nemlig. Men kan hun både være på flugt, og forelsket i en som tror hun er en dreng?

26Likes
268Kommentarer
4365Visninger
AA

15. Forelsket.

I min hånd holdt jeg to ting. Og jeg kendte dem begge. Den ene var et stykke mørkeblåt stof. Helt præcist silke. Silke som havde været en del af en selskabskjole. MIN selskabskjole. Den havde været den første jeg havde haft på, da jeg havde et problem med kjoler.

Den anden var en ting, som jeg havde givet til min gamle tjener. Vi havde været bedstevenner, men en dag blev han smidt ud. Hvorfor havde jeg aldrig fået af vide. Men tingen i skrinet var tydeligvis den samme ting. For det var en specallavet halskæde, i ægte sølv. For inden af kæden stod der JV. Mit og hans forbokstav, viklet ind i hinanden. Jeg tog en hånd op, og rørte let ved den halsklæde som var gemt af min trøje.

Pludselig hørte jeg skridt komme gående mod mig. Jeg gispede lavt, lagde tingende i, og lukkede stille skrinet. Ved et uheld ramte jeg en lille knap, på skrinets ene side. Straks begyndte den langsomme musik at strømme ud fra skrinet. Jeg bed mig selv i underlæben, mens jeg lukkede mine øjne opgivende. Pludselig kunne jeg høre nogen stoppe i døren. Jeg turde næsten ikke vende mig om for at se hvem det var. Men alligevel vendte jeg mig langsomt.

"Onew." sagde jeg med en lav stemme. Først nu lagde jeg mærke til mit tøj var næsten fuldkommen tørt. Det samme måtte drengenes være, for Onew havde igen sin trøje på.

"Hvad laver du." spurgte han. Jeg mødte hans blik, og kunne ikke se andet end en dyb skuffelse. Jeg lod bare mit hoved falde lidt, mens jeg mærkede tårene presse sig på. Jeg var tæt på at græde. Jeg havde ellers aldrig grædt fordi jeg havde skuffet nogen. Men jeg ville ikke have at Onew skulle være skuffet over mig. Jeg ville have han skulle kunne stole på mig... og elske mig. Selvom det ikke kunne lade sig gøre.

Onew troede jeg var en dreng, og ville aldrig elske mig. Selvom jeg elskede ham højt. Jeg vidste nu klart at jeg var forelsket i ham. Men det ville aldrig blive gengældt. Så meget for ingenting. Jeg havde en forbandet lyst til at fortælle ham hvad jeg var, at jeg havde løjet. Men det kunne jeg ikke. Selvom han sikkert ville smide mig ud nu.

Han åbnede munden, og jeg ventede på at han ville sige det. Sige at jeg skulle gå.

 

______________________________________________

Jah, jeg ved kapitlet blev kort, men SPÆNDING mennesker, SPÆNDING!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...