Huset


2Likes
3Kommentarer
1803Visninger
AA

3. Betænksomhed

Overraskende nok, var jeg totalt udhvilet den næste morgen. Jeg plejede ikke at have de vildeste uhyggelige drømme, men jeg havde alligvel regnet med at min underbevidsthed bare ville reagere lidt på min vilde beslutning. Jeg lå længe under min dyne, og tænkte på hvordan far havde det, deroppe i det kolde nord. Min far er fotograf, derfor rejser han meget rundt. Men det er aldrig før sket at han var blevet nød til at blive et par dage ekstra.

"Der er simpelthen for sindsygt og uansvarligt at du har tænkt dig at gå derind! Og desuden må man heller ikke gå ind på andre folks egendomme, når de ikke er der!"

"Men måske er han der stadig, også er det jo ikke ulovligt."

"Hmf. Det er også fuldstændig lige meget, det er for uansvarligt og barnligt at tro der er spøgelser derinde. Det kan jo lige så godt være synsbedrag!"

"Men hvad så hvis det ikke er? Hvad hvis der nu er fantastiske ting gemt derinde?"

"Så skal de bare blive derinde!" Hun havde ikke flere gode argumenter, så hun sukkede bare af mig. "Det er farligt og uansvarligt. Jeg vil bare ikke have at der sker dig noget."

"Jeg lover at jeg nok skal passe på." Hun rullede øjne af mig. "Og jeg ved godt at du syntes, at jeg er dumdristig. Jeg lover dig at lige så snart jeg bliver i tvivl om det er farligt eller rigtigt, skal jeg nok lade være."

Det så ud til at hjælpe lidt på det. Bare lidt. 

Hun havde set så bekymret ud, da vi sluttede samtalen. Men jeg havde jo lavet dumdristige ting før, og jeg var jo stadig levende. Men jeg bebrejder hende ikke at hun er bekymret. Jeg blev bare nød til at fortælle det til nogen. Normalt kan jeg snakke med min mor om alt, men hvis hun vidste hvad jeg havde af planer, ville hun forbyde mig at udføre dem. Om hun så skulle låse mig inde for at forhindre det. 

Jeg lå længe i sengen den dag og tænkte. Solen stod op, skinnede svagt i nogle timer, før regntunge skyer dækkede for den. Skyerne blev hængende resten af dagen og lod deres tårer vande verden. Inden jeg gk i seng den aften tænkte jeg igen på far.

Far, hvorfor er du ikke hos mig?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...