Maggie

Maggie er en pige på tretten fra distrikt 12. Hun og hendes elskede tvillingebror Alex bliver hovedkulds smidt ind i konkurancen om at overleve i Capitols dødsspil. Vil hun komme ud i live? Vil hun blive nødt til at slå sin egen bror ihjel for at overleve?

1Likes
2Kommentarer
798Visninger

1. Prolog

   Der var helt sille efter nationalssangen, ingen sagde noget, og ingen trak vejret af frygt for at blive hørt. Suze havde igen valgt at tage pigerne først. Jeg var vidst den eneste der ikke rigtigt var så bekymret for mg selv lige nu. Min lillesøster Lydia var med for første gang i år, og jeg var rædselsslagen for at det blev hende, eller det kunne blive min tvillingebror Alex. Jeg trak vejret dybt, og stirrede på glasbeholderen med pigenavne, og ønskede for alt i verden at der ikke blev sagt Lydia. ''MaggieTetris!''. Blodet forlod langsomt mit ansigt, og jeg kiggede forvirret op på podiet som for at forstå ordene der lige havde forladt Suzes mund. Langsomt, og uden at jeg selv lagde mærke til det begyndte mine fødder at gå op mod podiet af sig selv. Jeg havde ikke en' gang ovevejet at det kunne blive mig selv. Tiden syntes at gå uendeligt langsomt, og mine hænder syntes at blive fuldstændig føelsesløse. Ingen fra distrikt tolv har nogensinde overlevet dødspillet og jeg var fuldstændig hjælpeløs til alt jeg foretog mig. Jeg havde ikke en chance... Da jeg langt om længe nåede op på podiet, lagde jeg først og fremmest mærke til min bror Alex. Han stod, og stirrede på mig med øjne så store som tekopper. Det fik mig af en eller anden grund til at ånde lettet op. Så længe mor havde ham, skulle hun nok klare sig. Jeg smilede beroligende til ham, og jeg kunne mærke roen sænke sig i mig. Det skulle nok gå alt ammen. Min familie skulle nok klare sig uden mig. Det at jeg var væk betød bare at der var en mund mindre at mætte. ''Så mangler vi bare den anden soner!'', Suze lød som altid hyberaktiv af glæde, og jeg fik en stor lyst til at kvæle hende. Hun stak hele sin arm ned i glabeholderen, og tog et lille stykke papir med op igen. Stilheden har sænket sig igen, og jeg stod bare, og smilede til Alex, der havde øjnene fulde af tårer. Hans store brune hundehvalpe øjne, der næsten altid var dækket af hans lange sorte pandehår. Jeg skulle have klippet det inden vi gk hjemmefra, men jeg troede vi ville have massere af tid bagefter. ''Og den den mandlige soner fra distrik 12 er... Alex Tetris!''       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...