Hitasura Kimi ni ~ for you only

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2012
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Igang
Kimura Eiki forsøger egentlig bare at slæbe sig igennem High School. Han har et par almindelige venner, han bor i en studielejlighed og han får fair karakterer - i det hele taget forsøger han bare ikke at komme ud i ballade og ikke skille sig ud. Ikke igen.
Men alting ændrer sig, da Eiki møder Sunao.

(Jeg ville være megaglad, hvis I gad smide en kommentar eller to om hvad I synes, og modtager meget gerne concrit :) )

15Likes
7Kommentarer
2305Visninger
AA

5. Anonymous

 

Den grønne drink smagte godt. Det gjorde den blå, den lilla og den røde også. Den pink smagte bedst. Den smagte sødt – sødt af latter og manglende bekymringer.

Eiki kunne godt lide den, så han drak mere end én. Og også mere end to. Faktisk drak han flere, end han kunne tælle. Det var måske ikke fordi det var så mange, men efterhånden havde han svært ved at huske, hvilket tal der kom efter tre. Det var jo ikke vigtigt alligevel, var det?

Det viste sig, at de fleste af festens deltagere var mindst et år ældre end Eiki. Også pigerne. Men de sagde alle sammen, at han skulle lade være med at tænke på det og bare have det sjovt. En af pigerne, hvis navn Eiki havde glemt få øjeblikke efter hun for fjerde gang havde sagt det, var sød til at se efter ham. Hun var også sød til at fortælle, hvilke drinks der var et absolut must.

 Til sidst snurrede verden hurtigere rundt end den burde, og Eiki fik kvalme. Han undskyldte sig og gik tilbage til sofaen, hvor han næsten væltede ned at ligge.

 ,,Klarer du dig?”

Det tog et øjeblik, før Eiki rigtig forstod ordene. Han holdt øjnene lukkede. Rummet snurrede virkelig lidt for meget til, at det var behageligt.

,,Mmmh,” mumlede han. Jae – for det var Jae, der havde talt – var tydeligvis ikke overbevist. Eiki kunne mærke, at koreaneren satte sig ved siden af ham. Ikke, at der var meget plads, efter Eiki havde lagt sig ned, men Jae fyldte heller ikke særlig meget. ,,Er du sikker?”

Eiki pressede begge håndflader mod sine øjenlåg. ,,Jaerh,” kvækkede han, smilede svagt. ,,Det går bar’ lidt hurtigt.” Han hørte en svag, overbærende latter fra Jae. ,,Skal jeg til at holde øje med dig?”

Eiki trak på skuldrene. ,,Narj.” Han åbnede langsomt øjnene, så op på Jae. Den anden sad med et mildt, men bekymret udtryk i ansigtet. ,,Narj, jeg er OK,” forsikrede Eiki ham. ,,De’ søde ved mig.”

 ,,Du lyder temmelig fuld…” vedblev Jae roligt. Eiki rystede på hovedet og satte sig op. Vupti, der drejede verden vist lidt hurtigere rundt end den plejede. Eiki rystede på hovedet for at få den til at holde op, forsikrede sig at det virkede, og smilede så til Jae: ,,Hvorfor er du ikk’?”

Jae trak på skuldrene. ,,Jeg er ikke så god til at drikke”, svarede han, og Eiki løftede et øjenbryn, men grinede så: ,,Det’ jeg normalt heller ikk’,” svarede han, og det var rigtig nok. Faktisk kunne Eiki ikke komme i tanke om nogensinde at have været fuld før. Og han kunne i nuværende øjeblik heller ikke forstå, hvorfor folk synes det var så sjovt. Faktisk havde han kvalme. Alarmerende meget kvalme. Hvor var toilettet? Han skulle bruge toilettet nu. Han satte sig hurtigt op og så næsten forskrækket på Jae, der lod til at forstå situationen med det samme. Han pegede i retningen af en dør få meter fra dem, og Eiki skyndte sig derud.

 

      Føj for satan.

Eiki kastede op tre gange i træk. Det smagte surt og brændte i halsen. Han forstod egentlig godt de folk der sagde, de var angst for at kaste op. Det stod heller ikke ret højt på Eikis liste over favoritaktiviteter. Han satte sig på knæ ved toiletkummen og lænede panden mod brættet. Det var køligt mod den brændende fornemmelse i hans hoved. Hvorfor var det folk brød sig så meget om at drikke?

 Eiki sad stille et stykke tid, både fordi alting snurrede rundt, og fordi han ikke var helt sikker på, om han skulle kaste op igen. Musikken fra festen blev ved i samme dundrende tempo. Det var efterhånden næsten beroligende at høre på. Eiki overvejede derfor, om han måske ikke burde tage hjem nu.

Han løftede hovedet, da nogen åbnede døren ind til toilettet: ,,Dér var du!”

Hirai.

Hvad lavede han her?

Var han ikke gået for længst?

,,Ja,” kvækkede Eiki og så forvirret på den anden, der smilede skævt. Han løftede den ene hånd, der holdte om et bundt 1000-yen sedler. ,,Jeg havde ikke nok til taxa’en. Og så havde jeg glemt noget.”

Eiki sukkede og pressede en hånd mod sin pande. ,,Okay,” svarede han. ,,Men jeg vil gerne hjem nu…”

Han rejste sig op, langsomt og sikkert. Så så han, nærmest bedende, på Hirai: ,,Jeg vil bare gerne hjem nu… Er der en bagdør et sted?” Tanken om at blive myldret om af folk, fordi han var den søde lille dreng, der ikke kunne tåle alkohol, var omtrent ligeså tiltrækkende som at kaste op igen. Ergo, temmelig frastødende. Eiki brød sig ikke om opmærksomhed når han var ædru, og heller ikke, når han var fuld. Desuden følte han sig lidt som om nogen havde kørt ham ned med et meget stort køretøj, og ville oprigtigt helst ikke snakke med andre end sin hovedpude.

Hirai hævede et øjenbryn. Så smilede han. Eiki vidste ikke helt, om han brød sig om det smil. ,,Lige et øjeblik,” Hirai lænede sig hen og tog fat i Eikis håndled. Før Eiki kunne nå at protestere, trak den ældre ham efter sig ud af toilettet, tilbage ud til alle sammen. Hirai var tydeligvis ikke på vej hen til en bagdør. Han var tydeligvis ikke ved at hjælpe Eiki med at komme ubemærket hjem. Tværtimod.

 ,,Nej…” kvækkede Eiki, men orkede næsten ikke at kæmpe imod, da Hirai trak ham ind i mængden af mennesker igen, og op i baren. ,,Jeg vil gern’ hjem!”

 Hirai smilede til ham. ,,Jeg skylder dig stadig, fordi du hjalp os med flyersne, ikke?” spurgte han og lød helt oprigtig. Eiki nikkede tøvende og lænede sig op af en barstol. Folk kiggede. Deres blikke brændte. ,,Det’ ligemeget,” mumlede Eiki så. Han ville ønske, de ville lade være med at stirre. Men selvfølgelig stirrede de. Alle stirrede på folk, der snakkede med Hirai, og hvorfor skulle de gøre andet?

Hirai lænede sig tæt ind til Eiki. Eiki kunne næsten lugte ham. Lugten var en blanding af alkohol og perfume. Eiki kunne ikke helt beslutte sig for, om lugten var kvalm eller ej. Han nåede ikke at reagere, da det gik op for ham, hvad der skete. Han nåede ikke at reagere, før Hirai lænede sig tættere på. Han smilede, sødt. Så kyssede han Eiki.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...