I Choose To Love You

Efter mange år møder Hiyorin som barndomsven igen, Ren. Han havde forandret sig, han var ikke længere den lille dreng som ville lege i floden med hende mere nej, han var blevet i en diva, tænkte kun på sit udseende, stil, berømmelse og selføglelig gøre sine kvindelige fans glade. De skal til at starte på den samme high school, men efter de mange år har hiyorin også forandret sig meget hun var engang en pige som alle ville være sammen med, men efter Ren fik scucces og gik fra Hiyorin midstede hun også sin selvtillid, det var altid ham som opbakkede hende. Hvordan skulle hun nu opfylde sin drøm om at blive sanger, hvis hun har sceneskræk og ingen til at opbakke hende længere? Han tænkte sikkert mere på hvilke sokker han skulle have på, ind på hende.

6Likes
10Kommentarer
2013Visninger
AA

6. Text

 Det var der klart at jeg rødmede når mor var så forfærdelig pinlig!!! Og endnu værre!! Mor ville alligevel tage et smug kig ude ved entreen, lige præcis det øjeblik hvor Ren skal holde om mig??!?! Og derfor nu insisterede mor at Ren skulle blive her lidt længere.

”Elskede er du sikker på at der ikke er noget imellem jer?” spurgte mor for fireogtyvende gang efter Ren blev nød til at tage hjem, da han ikke var havde ting med til at overnatte, som mor forslog ham.

”Nej! Mor! Der er intet imellem os!” svarede jeg hende tilbage med efter de fireogtyvende gange. ”Sikker? Han kigger da ellers så kærligt på dig hele tiden” sagde mor og begyndte så at danse rundt, imens hun vandede nogle planter.

Jeg orkede ikke at diskuterer om det med hende længere, så jeg sukkede og gik så ind på mit eget værelse.

”Hiyo-chan!” råbte Kokoro op i skolegården, og vinkede mig hen mod hende og Nana. Jeg hilste dem god morgen og gik så med dem ind til skolen.

Vi skulle have japansk. Da vi kom ind i klassen fik jeg øje på Ren. Han sad sammen med nogle andre drenge og snakkede op ad det bagerste vindue, i klassen. Jeg kiggede væk igen, da jeg kom i tanken om, hans besøg hos mig, og min mor.

Klokken ringer lige efter vi var kommet ind, så jeg satte mig bare straks ned på min plads. ”Elever! Jeg har nogle bøger til jer, som i skal læse op til. Til en prøve i ville få udleveret næste uge” Sagde vores lærerinde, og begyndte så at dele nogle bøger ud.

Det var hårdt og kedeligt. Af og til hørte man folk sukkede over læsningen, men man kunne jo ikke gøre andet?

Jeg begyndte at abe en smule, og læste så videre til hvor jeg kom fra. Alligevel kunne jeg ikke koncentrerer mig. Selvom at der var stille i klassen, kunne jeg ikke. Det var ubehageligt at sidde og læse i nogle kedelige bøger, samt at man skulle sidde på stolene, og de var slet ikke behagelige.

Jeg sukkede endnu en gang og lukkede bogen. Jeg ville hellere læse videre derhjemme.

Så fik jeg en idé.

Jeg lod den bog, jeg var i gang med at læse, stå åben på bordet, så jeg kunne lade som om jeg læste. Jeg tog fat i min taske, som hang i siden af bordet op og tog så fat i min notes bog.

Åbnede notes bogen og begyndte så at skrive en sang tekst, jeg havde lige fået en idé til en.

Imens jeg var i fuld gang med at skrive, havde tiden også lavet fremskridt. Det lage jeg først mærke til, da folk begyndte at gå rundt og snakkede.

”Hiyo-chi må jeg se?”

Jeg tog blikket op, og lage mærke til hvordan folk kiggede undrende på mig. Jeg vendte mig om på stolen og mødte så Ren, som sad lænende over sit bord.

Hvorfor skulle han netop bruge det kælenavn?

”Hey måtte jeg se din tekst?” spurgte han igen, og rakte hånden frem for at modtage teksten.

Nu kiggede pigerne ikke særlig glade ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...