I Want - One Direction

Emmeline er 17 og er totlat ligeglad alt det om kendte, idoler og undgår hlst, at høre om det. Hendes bedsteveninde; Emily på 16 er helt igennem "forelsket" i det band som hedder One Direction. Emmeline bliver tvunget med til et møde med dem, men det bliver ikke helt normalt fremover. På grund af hendes stedmor!

18Likes
26Kommentarer
4393Visninger
AA

7. What?

Der stod jeg så!

Alene.

Med mit fest tøj og min mobil.

Jeg tjekkede mine lommer for om der kunne være penge, men der var ingen ting. Hvordan kunne min far efterlade mig uden noget som helst? Skulle jeg nu sove på gaden? Jeg fik hevet min IPhone 4s frem fra lommen og fandt Emily. Eller som hun hed på min mobil, ”Den bedste kvinde Emily ko! MØS :-*”

”Hej! Det er mig Emmi! Far fandt mig i, at svine Alice til og nu.. Nu har han smidt mig. Han græd og jeg var helt ude af den, men Emily skat! Kan jeg ikke bo hos dig?” Jeg var sikker på, at jeg ville få et nej.

Jeg havde ingen nøgle til huset hvor min mor boede og kendte ingen der havde.

”Emmi skat! Ej! Det kan da ikke være rigtigt! Men min mor og far er op og skændes – Som altid. Det er bare ekstra slemt lige nu. Kan vi ikke mødes oppe ved café Gulla?” Der var langt op til café Gulla. Nok omkring de 7 km.

”Emily. Jeg er omkring 7 km. væk fra caféen. Kan jeg ikke bo hos dig?” Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Min mor ville ikke have, at jeg ringede til hende når hun var på ferie, men det må da være en nødsituation?

”Emmi. Du kender min mor. Desværre. Men prøv, at hø...” Jeg havde bare løst til, at skrige!

Min fucking mobil var gået ud. Jeg gik totalt i panik.

Jeg så en limousine holde ude foran min fars hus. Jeg tænkte ikke rigtigt over det, men jeg ville da gerne lige se hvem det var så jeg blev stående. Jeg stod omkring 70 m fra huset.

Ud af limousinen kom en mørk dreng ud. ”Zayn!” Jeg blev over lykkelig. What? Jeg blev.. Lykkelig. Over at se ham? Gard jeg må være syg. Jeg løb og så, at han kiggede hen mod mig. Jeg løb i armene på ham og gav ham det største kram.

”Zayn! Du har reddet mit liv! Seriøst. Hvad skulle jeg gøre uden dig!” Jeg krammede ham lidt mere og ventede på, at han ville sige noget.

Jeg ved det. Jeg krammede en kendt. En klam kendt. Dog må jeg da sige, at han så da ret godt ud. EMMELINE! Stop med de tanker! Jeg holdt op med at kramme ham og så op på ham.

Han så virkelig glad ud. ”Wow. Øhm tak. Hvad er der sket?” Jeg gjorde tegn til, at vi skulle gå ind i bilen.

Jeg så de andre drenge sidde derinde og så ret mundlamme ud. De havde nok ikke forventet, at jeg ville gå ind af døren.

”Kan jeg ikke bo hos jer?” Jeg kiggede med hundeøjne rundt på dem og især på Zayn. De nikkede alle sammen også fik de bare et ordenligt kram.

Jeg fik fortalt det hele. ”Bare i en uge. Jeg har intet tøj, ingen penge, ingen tandbørste, intet make-up, ingen oplader..”  Zayn tyssede på mig og så meget forstående ud, men han havde da også et grin på læben. Jeg puffede til ham og grinte. Jeg havde fundet mig et hjem. JEG HAVDE FUCKING FUNDET MIG ET HJEM!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...