Take me to heaven - One direction.

Den unge, talentfulde, forældreløse Scarlett, bliver til alt held adopteret og flytter fra USA til England. Her møder hun til en koncert med hendes musik klasse, Harry fra One direction. Hun bliver herefter kastet ind i en verden, med sladder, papparazzier og kendte.
Vil hun blive ved med at være den generte, stædige og selvkritiske Scarlett som alle holder af, eller vil det hele ende med at stige hende til hovedet? Og hvad sker der mellem hende og de andre medlemmer af One direction?

OBS; Well, jeg ved faktisk ikke selv særlig meget om One direction, da jeg ikke selv er fan af dem. Tænkte bare det kunne være sjovt at prøve, så i er velkommen til at give mig kritik. Skal prøve at gøre det så godt som muligt.

91Likes
116Kommentarer
15098Visninger
AA

9. Kapitel 8.

Jeg sad på trappen og gloede i cirka to minutter, og så indså jeg at jeg stadig havde hans telefon i hånden. Han må havde glemt at tage i mod den da jeg rakte den, fail. Jeg rejste mig op med et suk, og gik så den samme vej, som jeg havde set ham gå. Jeg skulle ikke risikere at han troede at jeg havde stjålet den. Jeg hørte noget larm bag en dør og åbnede den.. Endnu engang ønskede jeg at jeg var en struds. Harry og fire andre drenge sad og gloede på mig, og jeg rødmede hastigt. ”Eh, hej..”, jeg forkortede hastigt afstanden mellem mig og Harry, med tre lange skridt, og stod nu helt ovre ved ham. ”Her, du glemte at tage i mod den.” sagde jeg og rakte ham mobil, inden jeg drejede hastigt rundt, og gik mod døren. ”Hej, vent!”, hørte jeg Harrys stemme bag mig. Jeg stoppede op, og stod bare med ryggen til ham, og ventede. Jeg mærkede han kom tættere på, og han bøjede forsigtigt mine fingre sammen, om en lille stykke krøllet papir, ”Skriv” sagde han blot, og med de ord i hovedet tog vi afsked, endnu engang.

Jeg sad i bilen med Gary, vi var næsten hjemme, men jeg registrerede det stort set ikke. Harry blev ved med at flyve gennem mine tanker. Han havde virket så rolig, men han var selvfølgelig også vant til hans skrigende, grædende og skøre fans. Så det var vel ikke noget under han tog den med ro. Jeg havde endnu ikke kigget på papiret, og holdt det stadig i min hånd, men nu åbnede jeg den forsigtigt, og kiggede på det. Hans telefon nummer stod skrevet med en sjusket drenge skrift. Dog havde jeg set grimmere, og man kunne godt se at han var vant til at skrive autografer.

”Gary?” spurgte jeg med lys stemme. ”Ja Eve?”, han kaldte mig altid det samme som min far havde kaldt mig, og på en måde gjorde det mig glad. Jeg følte mig mere velkommen. ”Jeg har tænkt lidt på.. Om jeg ikke må få en mobil?”, jeg smilte hastigt til ham. ”Tjoeh, det kan vi godt finde ud af. Hvad med at du tager fri i morgen, og så kan dig og Ann kører ind og købe en mobil til dig? Efter din lille rundtur, tror jeg godt du kan tillade dig at holde en fridag fra skolen”. Det var en af grundende til at jeg holdt så meget af Gary.. Han blev aldrig sur, og var altid åben over for nye idéer.

Jeg nikkede glad, og hoppede ud af bilen da jeg indså at vi holdt foran vores hus. Jeg smuttede ind og greb hurtigt en skål med suppe, som jeg slubrede i mig. Vildt elegant, af en pige at være, men i det øjeblik var jeg ligeglad. Jeg ville bare sove, sådan at tiden gik hurtigere.

Jeg råbte hurtigt godnat til den nervøse Ann, som i nervøsitet havde skældt mig ud da jeg kom hjem, hvilket dog ikke rørte mig så meget, da jeg vidste at det bare var fordi hun bekymrede sig for mig. Efter jeg havde gjort det trak jeg i nattøjet, børstede tænder og smuttede ned under dynen. Jeg smilte tilfreds og lagde papiret fra Harry, på det lille natbord ved siden af sengen. I morgen ville jeg skrive til ham, det ville jeg virkelig..

 

__________________________________________________________________________________________________________

 

HUSK AT LIKE, KOMMENTER OG SÆT DEN PÅ FAVORIT LISTEN. - I forøvrigt mægtigt søde! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...