Take me to heaven - One direction.

Den unge, talentfulde, forældreløse Scarlett, bliver til alt held adopteret og flytter fra USA til England. Her møder hun til en koncert med hendes musik klasse, Harry fra One direction. Hun bliver herefter kastet ind i en verden, med sladder, papparazzier og kendte.
Vil hun blive ved med at være den generte, stædige og selvkritiske Scarlett som alle holder af, eller vil det hele ende med at stige hende til hovedet? Og hvad sker der mellem hende og de andre medlemmer af One direction?

OBS; Well, jeg ved faktisk ikke selv særlig meget om One direction, da jeg ikke selv er fan af dem. Tænkte bare det kunne være sjovt at prøve, så i er velkommen til at give mig kritik. Skal prøve at gøre det så godt som muligt.

91Likes
116Kommentarer
15084Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Jeg sad i bilen ved siden af Ava, hendes forældre sad foran og snakkede, mens de engang  i mellem kiggede smilende om mod mig og Ava, som sad og snakkede lystigt. Vi var allerede blevet ekstremt gode veninder, og selvom at det var hårdt at sige farvel til Summer, børnehjemmet og resten af mine rødder i USA, så var jeg lykkelig for at komme videre. Jeg skulle gå i skole i nærheden af mit nye hjem, dog uden Ava da hun stadig gik i niende, og jeg netop havde afsluttet min niende klasse.. Det havde irriteret os en hel del, men det stod jo ikke til at ændre.

 

Vi havde allerede været på farten rimelig længe, og jeg var ved at være ret træt af at sidde ned. I samme øjeblik jeg tænkte tanken, stoppede bilen ude foran et stort hvidt hus. De havde tydeligvis rigeligt med penge, noget som jeg slet ikke havde skænket en tanke. Ava's far og min plejefar, Gary, tog min og Ava's kuffert ud og bar dem op til huset, mens min plejemor Ann hastigt gik op og åbnede døren. I døren stod en ældre dame, med en sød, pjusket, men kæmpestor hund ved sin side. Aiko, som jeg senere fandt ud af at den hed, var en kæmpestor newfoundlænder med lang, sort pels og de sødeste hundeøjne. Jeg smilte ved synet af den, da jeg havde altid ønsket mig en hund. Damen ved siden af kiggede lykkelig på mig, og hendes rynkede ansigt lyste op. ”Hej Scarlett, jeg har sådan glædet mig til at møde dig! Jeg har hørt så meget om dig” og så trak hun mig ind i et varmt og trygt kram. Jeg smilte lykkeligt og mumlede et ”Hej”, mens jeg smilte tilbage til hende. Ann grinte, og skyndte sig at præsentere den ældre dame; ”Det her er min mor Jocelyn. Jocelyn, det her er dit nye barnebarn Scarlett Eve.” Jocelyn smilte bare videre, og krammede hastigt Ava og Gary.

 

Imellem tiden besluttede Ann for at vise mig mit nye værelse, og jeg gik nysgerrigt efter hende. Huset var stort og lyst, og selvom at det var ved at være sent om aftenen, var jeg ikke spor bange.. Selvom at jeg altid havde været en anelse utryg i mørke, især efter mine forældres død, lidt latterligt når man var i min alder, er der nok mange der tænker. Men man vælger jo ikke selv sin frygt.

 

Hun stoppede foran en enkel trædør, og trådte til side. Hun sagde intet, og det gjorde jeg heller ikke. Jeg vidste at hun ønskede at jeg skulle opleve det alene, og have lov til at vænne mig til det i ro og fred. Det var jo også noget af en omvæltning, pludselig bare at stå midt i en helt fremmed familie. Derfor plejede de også at sige, at de skulle komme og besøge barnet de valgte, et par gange inden det tog med hjem.. Men da de skulle hjem dagen efter, at de havde valgt mig, gik det ikke rigtig,

 

Jeg skubbede blidt dør håndtaget ned, og døren gled let op, og jeg trådte ind i et kæmpestort, og lyst værelse. Væggene var hvide, og gulvet var af lyst træ. Der var et kæmpe vindue, med udsigt over til naboen og walk-in-closet, allerede fyldt op med tøj i min størrelse. Jocelyn må have fået nogen til at købe det.. Jeg sukkede tilfredst og sank glad ned i den store, bløde seng, og inden jeg vidste af det var jeg borte i drømmeland.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...