Take me to heaven - One direction.

Den unge, talentfulde, forældreløse Scarlett, bliver til alt held adopteret og flytter fra USA til England. Her møder hun til en koncert med hendes musik klasse, Harry fra One direction. Hun bliver herefter kastet ind i en verden, med sladder, papparazzier og kendte.
Vil hun blive ved med at være den generte, stædige og selvkritiske Scarlett som alle holder af, eller vil det hele ende med at stige hende til hovedet? Og hvad sker der mellem hende og de andre medlemmer af One direction?

OBS; Well, jeg ved faktisk ikke selv særlig meget om One direction, da jeg ikke selv er fan af dem. Tænkte bare det kunne være sjovt at prøve, så i er velkommen til at give mig kritik. Skal prøve at gøre det så godt som muligt.

91Likes
116Kommentarer
15084Visninger
AA

23. Kapitel 22.

Jeg åbnede langsomt mine øjne. Alt omkring mig var hvidt, og jeg vidste med det samme at jeg lå på et hospital. Den fødsel som skulle have været lykkelig, og rolig var endt som et mareridt. Jeg kiggede hen i stolen ved siden af min seng, og så Harry sidde og sove. Niall lå på en klap-ud seng, og snorkede med let åben mund. Jeg gik langsomt i panik, da jeg ikke kunne se min lille pige noget sted. Så hørte jeg den lette pludren, og kunne ikke længere holde mig tilbage. Jeg satte mig op, og rev ledningerne ud af min næse, håndled og brystkasse. Jeg rejste mig op, og selvom at hver en muskel i min krop smertede fortsatte jeg hen, til den lille baby seng i hjørnet.

 

Jeg lænede mig helt stille ind over den, og så den smukkeste lille pige ligge dernede. Selv om at jeg godt kunne se at hun var mindre end normalt, var hun helt perfekt efter min mening. Hun rakte hendes små arme frem mod mig, og pludrede glad. Jeg rakte mine arme ned, og løftede hende stille op. Jeg stod lidt med hende, og pludrede tilbage og holdt hende ind til mig, men pludselig blev der lagt to arme omkring min mave. Jeg vendte mig stille om, og mine læber mødte blidt Harrys.

 

”Hun er smuk” sagde han, og smilte glad til mig. ”Nu har jeg to prinsesser på en gang.” grinte han efterfølgende. Jeg grinte stille med, og kyssede ham blidt, mens jeg kærligt holdt den lille pige ind til mig. Min lille pige. Vores lille pige. ”Undskyld, jeg ikke fortalte dig det.” sagde jeg stille, og hentydede til min graviditet. ”Det er okay, jeg ville alligevel ikke have vidst hvad jeg skulle gøre, før hun var her.” sagde han stille. Hans hånd strøg hende blidt over kinden. Atten år, og far. Han klarede det nu ret godt. ”Hvad gør vi med pressen, dine forældre og bandet?” jeg spurgte helt stille, nervøs for svaret. ”Pressen tager vi stille og roligt, mine forældre har været her og se pigen, og kommer igen senere på ugen. Når vi er kommet hjem og sådan, altså.. Og som du kan se har Niall, Louis, Liam og Zayn taget det ret pænt.” han hentydede glad, til den sovende Niall.

 

Han trak mig kærligt ind til sig, og sådan stod vi i noget tid, blot og holdt om hinanden. Jeg sukkede lykkeligt, og glædede mig til at komme ud fra hospitalet, og begynde på en ny hverdag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...