Lyset


1Likes
0Kommentarer
578Visninger

1. Lyset

Jeg kiggede ud af vinduet. Der var et underligt lys over verden. Lyset gjorde havet dunkelt og skummelt. Markerne, der lå mellem mit vindue og havet, var pløjet brune med hvide pletter af sne. Man kunne se at jorden var frossen.  Havet så overrasende roligt ud. De små bølger, der plejede at være lyseblå, var mørke-blå-grå. Jeg kunne fornemme at det underlige lys, der lå over verden her til morgen, var enestående. Selvom jeg næsten kunne mærke kulden, gennem det tykke glas, sitrede min krop for at komme udenfor. Ud til det sære lys, der ikke kunne trænge ordentligt igennem mit vindue. Jeg slog hægterne fra og åbnede vinduet. Mit ansigt blev mødt af en hård kold vind, men det gjorde bare at jeg tydeligt mærkede mit hjerte slå varmt og hurtigt. Jeg gik over den frosne mark. Det var svært at finde fodfæste, men alligevel var mine øjne kun fokuseret på en ting. Det sære lys, kom fra havet. Jeg nærmeste løb over marken. Det var først da mine tåspidser stille rørte vandet, at jeg kunne mærke min krop igen. Men mest mit hjerte. Det bankede varmt og hurtigt. Jeg gik længere ud i vandet. Jeg stod i vand til hoften. Men jeg gik længere ud. Til sidst kom jeg så langt ud af jeg måtte svømme. Men jeg skulle længere ud. Mine tæer var følelsesløse, men det eneste jeg kunne mærke var mit hjerte, der bankede varmt og hurtigt. Mine øjne var rettet mod vandet. Derude, bare lidt endnu, der var lyset. Det var der det underlige lys kom fra. Og jeg ville finde ud af hvad det var. Jeg tog nogle hurtige svømmetag med mine følelsesløse arme. Jeg kom tættere på lyset. Jeg tog et til svømmetag. Mit hjerte bankede hurtigere. Også var jeg pludselig lige over det underlige lys. Jeg trådte vande. Jeg tog en dyb indånding, mærkede mit hjerte slå varmt og hårdt, og dykkede.

Alle lydene blev forvrænget af dråberne i havet. Lyset kom tættere på. Jeg tog nogle hårde svømmetag mod bunden. Mod lyset. Det kom tættere på. Dråberne kærtegnede min kolde krop. Mit hår var stort og smukt. Mit hjerte slog hurtigere, hårdere og varmere, jo tættere jeg kom på det sære lys. Jeg stoppede pludseligt. Det var som en kugle af lys. En kugle der udsendte stråler. Strålerne lyste igennem dråberne og forvandlede dem til lys i stedet for vand. Mit hjerte bankede varmt, og hurtigt. Jeg blinkede. Og svømmede så ind i kuglen af lys…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...