hjerte rimer på smerte

Pigen Josefine forelsker sig i sin bedste venindes kæreste.. hun er splittet, og ved ikke om hun skal fortælle det til veninden. Josefine har allerede nok problemer i sit liv, med forældre der er skilt og en bedstemor der ligger alvorligt syg på hospitalet...

1Likes
2Kommentarer
677Visninger

1. Starten..

"biip biip, biip biip" jeg kigger ned på min mobil, en ny sms. Det er fra Camilla. "Hey smukke, jeg tænkte om du ikke ville med i byen? Hilsen Camilla." det er trejde gang i den her uge hun spørg. For fanden, hun ved jo godt jeg skal hjem til Susan og far.. selvom jeg ikke gider. Det er fint far har fundet en ny, men det var mors bedste veninde.. hvordan kunne han gøre det mod mor? De var sammen i ti år.. og tre år af dem var far hende utro med Susan. Ikke svært at forstå mor næsten hader ham! Siden de blev skilt er alting forandret. 

Hvis nu bare alle havde det ligesom Camilla, hun kan score de drenge hun vil have! Det er forståeligt, hun er virkelig smuk. Langt mocca farvet hår, høj, tynd og en perfekt krop. Modsætningen af mig.. jeg er nu 15 år, mine bryster er ikke specielt store, mit hår er blondt og jeg er alt andet end tynd, men jeg er heller ikke tyk. Men altså, jeg er ikke det drengene vil have. Jeg har haft en seriøs kæreste. Men fuckede det op efter jeg var sammen med en anden.. Siden hen har jeg været forelsket én gang. Det gik da også godt, indtil min veninde Line skulle tage ham fra mig.. vi prøvede en gang til, og endnu engang ødelagde hun det. Jeg var knust.. det var på det tidspunkt jeg mødte Camilla. Siden da har vi været bedste veninder. Det eneste minus ved Camilla er, at hun er lidt kæreste kedelig.. også at hendes kæreste er gude skøn! 

Jeg har kendt Nikolai i noget tid, faktisk er det min skyld at Camilla overhovedet kender ham. Mig og Nikolai gik i børnehave sammen. Og helt tilfældigt mødte vi hinanden i sommerferien sidste år på camping. Han har en speciel evne til altid at kunne få mit til at smile, le og få mig op når jeg er nede. Han var min bedste ven indtil for tre uger siden, ham og Camilla begyndte at komme sammen, også måtte han ikke være sammen med mig mere. Men det værste er at det ikke engang kun er mig han ikke må være sammen med, det er også alle andre piger. Der er kun Camilla, af hunkøn, i hans liv. Ifølge hende altså. 

"Josefine?! Vi spiser nu!" mor råber, selvom mit værelse ligger ved siden af køkkenet. "Har du fået pakket?"  "Ja, sådan næsten.. men kan jeg ikke godt blive hjemme?" det lød mere surt end sødt.. det var ikke helt meningen. "Nej, det er da ved gud du ikke kan. Det er fars weekend, og du var der heller ikke sidst. Det er altså ikke iorden at..." jeg lukker af, jeg gider ikke høre hendes prædken om hvor uansvarligt det er at jeg ikke kommer når det er hans weekender.  "Mor, jeg tager hjem igen lørdag, Camilla og jeg skal være sammen."  "Ja, det er okay.. men vi kører altså om fem minutter!" "Jaja det er okay."

"biip biip, biip biip" kigger ned på mobilen, et nummer jeg ikke kender.. "Hej Jose.. Øhm, længe siden. Jeg savner dig. Kan vi måske starte kontakten igen? Kh. Nikolai.." jeg vælger at svare hurtigt tilbage.. "Hej Nikolai.. Ja, det er godt nok længe siden, men jeg tror altså ikke det er en god idé. Du ved hvordan Camilla har det med det. Hilsen Josefine." hvad har drengen gang i? Camilla hader at han har kontakt med andre piger. Hold kæft en idiot! "biip biip, biip biip" seriøst, jeg skal have en anden lyd, den sms tone driver mig til vanvid.. "Forfanden smukke, jeg er da ligeglad med Camilla.. hun skal ikke bestemme alting. Og du min bedste veninde, og jeg elsker dig! Og jeg mangler dig i min hverdag.. Come on Jose, det er dig og mig. Det har du selv sagt, indtil jeg siger stop. Og jeg har ikke sagt stop endnu. Og.. ja, jeg elsker dig!.." det gav i sus i kroppen. Det begyndte at kilde i min mave. Fuck, det kunne ikke være rigtigt! Ikke en forelskelse....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...