Scarred for life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2012
  • Opdateret: 9 apr. 2012
  • Status: Færdig
Stephanie Pallin blev fanget i en brand som lille, og måtte vokse op med et grimt ar i ansigtet. Udover det misbrugte hendes far hende og moren døde i samme brand, som Stephanie fik ar i. Hendes ansigt blev aldrig det samme, derfor overbeviste hun sig selv om, at ingen vil nogensinde elske hende rigtig - med sådan et ansigt. Men hvad så, når hun møder bandet One Direction? Hvad når ikke kun en, men to bliver forelskede i hende?

41Likes
143Kommentarer
6444Visninger
AA

10. Kapitel 9

 

Harry stivnede... så slappede han af og sagde: "Jeg elsker også dig." Han smilede ned til mig og gav mig et klem. Jeg kyssede ham kort og faldt ligeså langsomt i søvn.

 

***

 

Vi vågnede ikke ligefrem blidt. Liam og Niall hoppede i sengen, mens de sang 'Time to get up'. Jeg slå irriteret ud med armene og ramte Niall i ansigtet. Han faldt ned på gulvet, mens Liam grinede højt. Harry tog et enkelt kig ned på gulvet og flækkede så af grin. Niall kom op og kiggede fornærmet rundt. Så flækkede han selv. Vi gik ned for at hente morgenmad. Det endte så med et ristet brød. Louis kiggede hele tiden på mig. "Louis, hvad kigger du på?" spurgte jeg henkastet og lod mit blik vandre rundt. Ud af øjenkrogen så jeg Louis rødme og kigge ned i gulvet, mens han rømmede sig. "Ikke noget, jeg faldt vist bare i staver." Jeg nikkede og sagde: "Skal lige på toilettet." Niall kiggede på mig med store øjne. "Hvorfor?" spurgte han barnligt og bed sig i læben. "Fordi jeg skal ud og lægge æg." Niall kiggede helt seriøst på mig og udbrød:" Vildt, hvad kommer der ud af dem?" Jeg sukkede. "Kan nogen ikke lige slå ham." Zayn slog ham prompte i baghovedet. Jeg begyndte at grine. Så gik jeg ud på toilettet.

 

Et bank forstyrrede mig. Jeg åbnede døren på klem og så Louis. "Hvad vil du?" spurgte jeg og lukkede døren næsten helt til. "Jeg er nødt til at tale med dig," mumlede han og skubbede sig vej ind. Jeg satte mig på toilettet og kiggede på ham. "Hvad vil du så snakke om?" Louis lænede sig op af håndvasken og trak tiden ud. "Louis?" Jeg kiggede ned på mine foldede hænder. Egentlig vidste jeg godt, hvad han ville tale om - han ville vide, hvorfor jeg havde undgået ham siden den morgen. "Hvorfor undgår du mig?" Der kom det, som en mental lussing i ansigtet - selvom jeg havde ventet på det. "Fordi jeg ikke kan overskue det hele." Jeg ville bare ind til Harry lige nu. "Men jeg skal nok opføre mig, jeg vil ikke miste dig på grund af noget så dumt som, at jeg er forelsket i dig." Han løftede mit ansigt og holdt mit blik fast. "Hvorfor er du overhovedet forelsket i mig?" Jeg hviskede, mens jeg desperat prøvede at fjerne mit blik. "Fordi du er den smukkeste pige jeg nogensinde har set, du er sød, sjov, talentfuld og altid glad... eller næsten altid." Han smilede skævt. "Jeg er ikke smuk," hviskede jeg næsten uhørligt. Han nikkede voldsomt med hovedet. "Du er smukkere end du tror," hviskede han. Hans finger strøg hen over min kind. "Louis, du sagde du ville opføre dig." Han nikkede stift og rejste sig op. Han gik ud og jeg fulgte trop kort tid efter.

 

Da jeg kom ind i stuen igen, sendte Harry mig et sigende blik, men jeg ignorerede det og satte mig i hans skød. "Jeg elsker dig," hviskede jeg ind i hans øre og bed ham blidt i det. Lige siden i morges kunne jeg bare ikke holde op med at sige det. "Jeg elsker også dig." Han smilede ned til mig og kyssede mig blidt. "Lad os lave noget!" sagde jeg til alle og kiggede rundt. "Det er vel stadig for koldt til at bade," sagde Liam fornærmet og prøvede at holde et grin inde. Jeg kiggede ud, hvor solen skinnede. "Jeg har intet badetøj," sagde jeg undskyldende og smilede til Liam. "Hey, Daniella var her forleden dag, måske har hun glemt noget." Zayn løb op på sit værelse og begyndte at rode. "Ved drengene det med John?" spurgte Harry hviskende om. Jeg sendte ham et ondt blik. "Shh," tyssede jeg på ham. Han nikkede og forstod hentydningen. 'Snart, ‘ mimede jeg til Harry. Han nikkede, så det store krølhår faldt ned i ansigtet på ham. Jeg løftede min hånd for at skubbe det til side, da Harry fangede min hånd og holdt den fast. Han kyssede den blidt, mens han kiggede på mig med sine grønne øjne. En dør smækkede i det fjerne. Jeg så Louis' silhuet forsvinde hen af gaden. Harry smilede undskyldende til mig. "Hvorfor smiler du sådan?" Jeg rejste mig op, mens jeg stirrede på ham. "Jeg er jo ikke dum. Louis er vild med dig, jeg skal bare vise ham, at du er min." Jeg himlede med øjnene. "Du skal ikke bruge mig som om jeg er en genstand, det har jeg fået nok af!" Jeg løb ud af døren og videre.

 

Jeg fandt Louis ovre ved parken. Han sad alene på en bænk og hang med hovedet. Jeg satte mig hen til ham. "Undskyld, Steph. Jeg ved godt, at jeg skulle opføre mig ordentligt. Men for helvede! Han gjorde det kun for at irritere mig." Louis kiggede ned i jorden. "Det ved jeg godt." Jeg lagde en arm om Louis, mens han lagde begge arme om mig og holdt mig ind til ham. "Lad os komme hjem," mumlede jeg og trak mig ud af krammet. Han nikkede og smilede igen lalleglad. Han løftede den ene arm og råbte: "Superman!" Han trak mig af sted. En flok piger fik øje på os, så vi satte farten op. Jeg grinede så meget, at jeg blev nødt til at stoppe. "Bare løb," fik jeg fremstammet mellem mine grin. Han nikkede smilende og løb af sted.

 

Da pigerne nåede hen til mig, spurgte 'lederen' omgående: "Har du set Louis?" Jeg rystede grinende på hovedet og måtte kigge væk. "Jo, det har du!" Jeg pegede med en rystende arm i den modsatte retning af Louis og kæmpede for at få mit grin under kontrol. De løb den vej og jeg gik mod Zayn's hus. Efter nogle meter blev jeg ramt af nogle genkendelige arme. "Undskyld, jeg skulle aldrig have gjort det." Harry mumlede ned i mit hår og kyssede min pande. "Det er okay, jeg overreagerede nok en smule." Jeg smilede skævt til ham og kyssede ham. "Jeg elsker dig." Jeg kiggede Harry over skulderen og så Louis kigge væk. "Og jeg elsker dig," hviskede jeg stille. Harry klemte kort min krop og trak mig så hen mod Zayn's hus.

 

Jeg blev overfaldet af Zayn, da jeg kom ind af døren. "Hvorfor gik du bare? Og her er jeg, leder efter badetøj til dig, mens du render rundt ude i byen. Du må hellere have en god forklaring, unge dame!" Han kiggede strengt på mig, lige indtil han ikke kunne klare det mere og så faldt sammen på gulvet af grin. Jeg grinede af ham, mens Harry trak mig ind på et værelse. "Hvad skal vi?" spurgte jeg og kiggede rundt. "Jeg vil ikke presse dig, men da du var væk, kom din far forbi og ville i kontakt med dig. Han virkede som om, at han var ædru. Jeg tror, han vil forbedre sig for dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...