Scarred for life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2012
  • Opdateret: 9 apr. 2012
  • Status: Færdig
Stephanie Pallin blev fanget i en brand som lille, og måtte vokse op med et grimt ar i ansigtet. Udover det misbrugte hendes far hende og moren døde i samme brand, som Stephanie fik ar i. Hendes ansigt blev aldrig det samme, derfor overbeviste hun sig selv om, at ingen vil nogensinde elske hende rigtig - med sådan et ansigt. Men hvad så, når hun møder bandet One Direction? Hvad når ikke kun en, men to bliver forelskede i hende?

41Likes
143Kommentarer
6446Visninger
AA

9. Kapitel 8

 

Harry prøvede hele tiden at starte en samtale, men jeg havde for travlt med at tænke på, om John var vågen eller ej. Til sidst gav Harry op og vi gik i en anspændt stilhed. Da vi drejede ned af min vej, mærkede jeg min mave lave knuder. Der var intet lys i huset, men derfor kunne John sagtens være hjemme. Jeg låste døren op og signalerede til Harry, at han skulle være stille. Han nikkede og sammen listede vi op på mit værelse. John snorkede inde i stuen, hvilket jeg var meget glad for - aldrig havde jeg været så glad for, at han skulle sove rusen ud. Jeg vendte mig smilende om mod Harry, der kiggede på billeder. "Er det din mor?" spurgte han hviskende og lagde armen om mig. Jeg nikkede og fik næsten tårer i øjnene. "Jeg kan se hvorfor du er blevet så smuk," hviskede han og kyssede min kind. Jeg rødmede. "Jeg er ikke smuk." Han nikkede og kyssede mig. "Du er den smukkeste pige, jeg nogensinde har mødt."

 

Under al snakken, havde jeg glemt at høre efter John's snorken. Så da han tændte loft lyset og kiggede ondt på os, fik både Harry og jeg et chok. "Hvem fanden er du?" spurgte han Harry om. Jeg sukkede og trak Harry lidt tættere på mig. Jeg stivnede, da John's blik faldt på mig. Alkohol lugten stod ud af hans beskidte tøj. Harry rynkede næsen og sagde: "Jeg er Harry Styles, Steph's kæreste." Han prøvede at være høflig, hvilket da altid var noget. "Steph har ikke nogen kæreste! Ud af mit hus!" Han virkede for fuld til at få en sætning til at hænge sammen, men budskabet var klart. "Harry, det er okay. Jeg skal bare have ham i seng." Han vendte sig om mod mig - et risikabelt træk - og sagde: "Jeg efterlader dig ikke med ham." Jeg skubbede ham blidt hen mod døren, hvor John lignede en sindssyg. "Jeg klarer mig." Jeg pressede Harry forbi John, som trak vejret som en flodhest, og tvang Harry hen til døren. "Vi ses, "mumlede jeg og kyssede ham hurtigt. Jeg lukkede døren i hovedet på ham og låste den. Så lod jeg endelig tårerne slippe fri og satte mig fortvivlet på det støvede gulv. John kom buldrende ned af trappen og sparkede mig over skinnebenet. Jeg bed mig i læben for at holde et skrig inde. Da han sparkede mig i maven. Denne gang kunne jeg ikke holde skriget inde. Jeg skreg højt og smertefuldt. "Hvad tænker du på? Han kan jo ikke lide dig, ingen vil kunne lide dig med det ansigt! Du skal holde dig væk fra ham fra nu af, er det forstået?!" Han løftede hånden til at slå igen, da Harry sparkede døren op. Han skyndte sig hen til mig og satte sig på sit ene knæ. "Hvad sker der her?!" Han lod panisk sine fingre glide hen over min krop, så han kunne finde ud af, om noget var brækket. "Harry," hviskede jeg og kiggede hen på John. Harry tog mig i sine arme og holdt beskyttende om mig. "Du skal ikke gøre hende fortræd!" John virkede pludselig ædru. Han begyndte at græde og satte sig på gulvet. Jeg kravlede ud af Harry's favn og nærmede mig langsomt John. "John?" spurgte jeg prøvende og stoppede op få metre fra ham. "Jeg er så ked af det, Stephanie. Jeg var så ødelagt efter din mors død, jeg har været et monster." Han kiggede op på mig, mens han begyndte at famle sig vej hen til mig. Jeg trak mig ubevidst væk fra ham. "Det er lidt sent nu, synes du ikke? Du gjorde mit liv til et helvede i flere år, sagde det var min skyld mor døde. At ingen ville elske mig med mit ansigt! Jeg hader dig!" Jeg mærkede tårer falde fra mine øjne, mens jeg så alle de gange han havde gjort mig ondt. Jeg vendte mig om og trak Harry med mig. 

 

Da vi havde gået et stykke, stoppede Harry. "Hvad skete der derinde?" Han kom hen til mig og tørrede nogle forræderiske tårer, som endnu faldt, fra mine kinder. "John er min far. Siden min mors død, har han været alkoholiker. Han mente, at jeg var skyld i min mors død, at jeg var for grim til at blive elsket med det ansigt. Han har forgrebet sig på mig, slået mig og solgt mig for penge til sprut." Jeg kastede mig i armene på Harry og mærkede byrden løfte sig fra mine skuldre. Jeg havde gået alt for længe med det alene. "Hvordan solgte han dig?" Harry hviskede blidt, som om det var ord der skulle trøste mig. "Han solgte mig til andre for penge, så de kunne bruge mig som de ville." Jeg rystede minderne af mig, mens jeg tænkte på alle de gange han havde haft nye kunder. Det var dem jeg havde fortrængt, og jeg havde aldrig tænkt på at tale om det, men med Harry virkede det bare dejligt, trygt. "Alt skal nok blive godt igen, det lover jeg." Han strøg mig over håret og kyssede min pande.

 

Da vi kom hjem til drengene, var jeg stoppet med at græde. Vi gik direkte ind på Harry's værelse og sad ned. Vi kiggede på hinanden - bare kiggede. Jeg lænede mig langsomt ind mod ham og kyssede ham stille. Først var det bare en trøst for mig, men senere blev det udviklet og jeg mærkede mit begær melde sig. Jeg trak hans trøje over hans hoved og smed selv trøjen. Harry kyssede mit ar på kinden, og jeg stivnede. Han kyssede min haks og fortsatte ned i min kavalergang. Jeg smilede og lænede hovedet tilbage. Han åbnede sine bukser og jeg så John for mig - måden han altid ville smide bukserne. Jeg rejste mig op og stille mig over til vinduet. Harry kom hurtigt over til mig. "Er der noget galt." Han vendte mig om og kiggede indtrængende på mig. "jeg - det - jeg kunne bare ikke få John ud af hovedet." Han nikkede forstående og trak mig med over til sengen. "Så sover vi bare." Han smilede til mig og klappede på pladsen ved siden af ham. Jeg lagde mig ned og puttede mig ind til Harry. Som om det var helt naturligt, sagde jeg: "Jeg elsker dig." Harry stivnede...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...