Scarred for life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2012
  • Opdateret: 9 apr. 2012
  • Status: Færdig
Stephanie Pallin blev fanget i en brand som lille, og måtte vokse op med et grimt ar i ansigtet. Udover det misbrugte hendes far hende og moren døde i samme brand, som Stephanie fik ar i. Hendes ansigt blev aldrig det samme, derfor overbeviste hun sig selv om, at ingen vil nogensinde elske hende rigtig - med sådan et ansigt. Men hvad så, når hun møder bandet One Direction? Hvad når ikke kun en, men to bliver forelskede i hende?

41Likes
143Kommentarer
6435Visninger
AA

8. Kapitel 7

Jeg lå og kiggede op i loftet, mens jeg lyttede til Harry's dybe vejrtrækning. Hans varme krop lå helt op af mig, mens hans krøller stod ud til alle sider. Jeg smilede og lod en af krøllerne vikle sig rundt om min finger. Jeg rejste mig forsigtigt og sørgede for ikke at vække Harry. Jeg gik nedenunder og lavede den samme drik Harry havde lavet til mig - varm mælk med kanel. Jeg hørte nogen gå ned af trappen og jeg tænkte, at det nok var Harry. Louis kom ud til mig og gabte. "Kan du ikke sove?" spurgte han, da han fik øje på mig. "Nej, dig?" Jeg tog en enkelt slurk af mælken og mærkede roen brede sig. "Næh, jeg har svært ved at sove for tiden." Han smilede skævt til mig og grinede lidt. "Jeg tror, at der er lidt tilbage, hvis det kan hjælpe." Han rystede på hovedet. "Tror bare jeg tager en gulerod." Jeg grinede og nikkede så. Jeg stillede kruset i opvaskeren og vendte mig om. Louis stod lige foran mig og gnaskede. "Chok!" Han grinede af mig, men fjernede sig ikke. Hans hoved nærmede sig mit, mens jeg stod og kiggede forvirret på ham. "Louis, hvad laver du?" Jeg gik hurtigt bagud og støtte ind i væggen. "Det var derfor du var ked af det, da jeg kyssede Harry. Du er forelsket i mig, er du ikke?" Han nikkede flovt. "Jeg går i seng nu, lad være med at sige det til Harry, vil du ikke nok?" Jeg nikkede stumt og så ham gå ovenpå igen. Jeg trak vejret dybt - uvidende om, at jeg havde holdt det. Louis Tomlinson var forelsket i mig!

 

Da Harry og de andre kom ned, kunne jeg ikke se på Louis. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. "Skal vi ikke lege Truth or dare?!" spurgte Niall og gumlede på et stykke ristet brød. Han rejste sig op og gik ud for at hente sit femte stykke. Jeg kiggede på de andre, som mumlende gik med til det. Så vi begyndte. "Harry, truth or dare?" Liam kiggede uskyldigt over mod Harry, der uvidende sagde: "Dare." Liam's blik skiftede fra uskyldigt til ondskabsfuldt. "Okay, enten skal du snave Louis, som det smukke par I nu er, eller også skal du løbe ud på gaden i undertøj eller så skal du... hoppe i poolen!" Liam kiggede stolt rundt og smilede stort. Jeg grinte lidt af ham og kiggede over mod Harry. "Skal jeg ligefrem snave Louis?" Liam nikkede, mens Louis udbrød: "Harry, darling! Vil du ikke engang snave din egen eneste ene, no offence til Steph." Han smilede kort til mig, mens jeg grinede højt. Harry sukkede, men gjorde det så. Et syn jeg aldrig vil glemme. Harry kiggede ondskabsfuldt over på mig. "Når nu du er så glad for at grine, Truth or dare?" Jeg smilede sødt til ham og sagde: "Dare."

"Okay. Hop i poolen, syng en sang for os eller snav mig." Han smilede tilfreds, mens han kiggede over på mig. Jeg rejste mig op og bevægede mig over mod ham. Jeg lænede mig ind til ham og kyssede ham på kinden. "Tror jeg vælger poolen," hviskede jeg og løb derud. Drengene fulgte efter. Jeg lavede bombe i vandet og gøs. "Det er virkelig koldt!" udbrød jeg, da jeg var kommet over vandoverfladen. Liam kom hen for at hjælpe mig op, men jeg hev bare ham med ned. Drengene begyndte at grine, mens Liam svømmede hen mod mig. "Det skulle du ikke have gjort," sagde han truende og tog fat om mit liv. Jeg begyndte at sprælle, men Liam fik forstærkninger, da Niall hoppede ned i vandet og hjalp til. "Harry, hjælp mig!" Harry hoppede hurtigt i og hjalp mig. Jeg smilede til ham og kyssede ham hurtigt på munden. "Takker." Han fnøs. "Jeg hjælper dig ikke, du ville hellere hoppe i poolen end at snave mig." Han begyndte at kilde mig, men jeg skraldgrinede. "Harry, stop!" Jeg grinede højt, mens jeg prøvede at skubbe ham væk. Louis og Zayn hoppede også i og holdt mig stille. Pludselig stoppede de alle og stirrede på mig. "Hvad?" spurgte jeg glad for, at de var stoppet. "Man kan se igennem," mumlede Zayn og kiggede væk. Jeg rødmede og forbandede, at jeg havde valgt en rød BH. Jeg svømmede hen til Harry og gemte mig i hans arme. Han grinede lavt, mens alle de andre ikke havde samme høflighed og grinede højt. Harry hjalp mig op og gik med mig ind. "Du kan låne noget af mit tøj." Jeg nikkede og gik med ham op. Han fandt hans jumpsuit frem og gav mig den. "Den er nok lidt for stor, men det går nok. Jeg smed det våde tøj og stod i undertøj foran Harry. Ikke noget jeg blev genert over; undertøj var jo det samme som en bikini. Harry's blik granskede min krop og jeg rødmede. Hans blik stoppede ved et specielt punkt. Jeg kiggede ned og så det store blå mærke, John havde givet mig. Det var helt lilla. Harry farede hen til mig og greb mine arme. "Hvem har gjort det der?" Jeg prøvede at slippe fri fra hans greb, men det lykkes ikke. "Ikke nogen, jeg faldt," løj jeg og så ind i hans øjne. Jeg havde altid været god til at lyve. "Hvordan?" Han borede videre, men jeg var forberedt. "Jeg var ovre ved parken for nogle dage siden, hvor jeg stod på skateboard. Så faldt jeg og gled hen af asfalten." Jeg smilede og kyssede ham på munden. "Slap af, Harry." Han smilede lettet og gav slip. 

 

Da jeg kom ned, sad alle drengene og så film. "Hvad ser vi?" spurgte jeg. "Never say never," hvinede Niall og klappede energisk i hænderne. Jeg lænede mig ind mod Zayn og spurgte hviskende: "Er han helt normal?" Zayn rystede grinende på hovedet, mens Niall tyssede på os. Vi grinede højere og prøvede ikke at styre os, bare for at irritere Niall. Han kastede en pude efter os, så vi holdte mund. Jeg så på fjernsynet. Justin Bieber stod og sang 'One less lonely girl'. Jeg puttede mig ind til Harry, mens min mobil vibrerede. Det var John. 'KOM sÅ HJEEM meDT DeJ!!' Jeg sukkede stille og kyssede Harry. "Jeg skal hjem nu," sagde jeg og smilede kort. De fulgte mig ud til døren, mens Niall blev derinde og råbte: "Go, Justin. Du kan godt, du må ikke miste stemmen!" Jeg grinede og sagde farvel. De andre drenge gik ind, mens Harry blev herude. "Skal jeg ikke følge dig hjem, det er snart mørkt?" Jeg sank engang. "Nej, jeg klarer mig." Han nikkede lettere såret og jeg bed mig i læben. "Ej, det vil være mig en ære." Jeg lagde min arm i Harry's og bad til, at John var i gang med at sove rusen ud.____________________________________________________________

Tusind tak for tålmodigheden! Jeg prøver at skrive ret tit, men der er utrolig meget i mit liv lige nu :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...