Den kvindelige Soner fra Distrikt 7

"Alle blikke hviler på mig. Jeg er midt i centrum. Jeg får en opmærksomhed, som alle ville elske og bade i, hvis de da ikke stod her, hvor jeg står. Det er forfærdeligt. Helt og igennem forfærdeligt. Jeg har lyst til at græde og brækfornemmelser vælter op i mig hele tiden. Det er ubehageligt. Det er ubeskriveligt. Det hele kører rundt for mig, gør mig rundtosset. Jeg får en trang til at kaste mig ned på jorden, begrave mig selv og bare vente dér, til at det hele er overstået. Til at alt er overstået. Til at de fatter, at Spillet skal droppes." —— Evangeline bliver kaldt Eva. Hun er en seksten årig pige fra Distrikt 7, som bliver trukket til et Dødsspil. Tiden hvor Kattua deltog i Dødsspillet er langt væk, og Kattua fik aldrig stoppet spillene eller fået Capitol til at springe Distrikt 12 væk. Evangeline skal kæmpe mod andre børn i en stor arena. Den sidste overlevende vinder Spillet og bliver stinkende rig. Denne person skal aldrig bekymre sig om fattigdommen og arbejde. Personen skal leve i sus og dus med familien resten af livet.
Men vil Evangeline nå dette? Eller vil hun dø midt i Spillet? Så tæt på at vinde, og så blot dø?

73Likes
110Kommentarer
6173Visninger
AA

1. Høstfesten

Jeg sukker opgivende, men prøver endnu engang, at sætte mit hår op i en knold.

"Hvad er der Eva?" Min mors rolige stemme når mit øre, og jeg ser hende i spejlet. Hun står bag mig og smiler kærligt med sine nøddebrune, venlige øjne. Jeg har altid ønsket mig hendes øjenfarve i stedet for denne heslige grå, jeg ejer.

"Jeg kan ikke lave en pæn knold, selvom jeg plejer at kunne," siger jeg. Jeg møder mine egne øjne i spejlet.

"Du er nervøs, min egen. Tag det roligt. Du har ikke mange lodder, da din storebror har været så sød, at tage dem for dig," siger hun roligt. Hendes hånd får hurtigt samlet mit hår, snoet det om og sat en elastik omkring. Jeg betragter den løse knold i spejlet, som faktisk er pæn. Jeg vender mig mod min mor og smiler til hende.

"Tak."

"Jeg har fundet en kjole du skal have på." Hun smiler og forlader husets gang. Hun kommer hurtigt tilbage med en hvid kjole i hænderne. Den er stropløs og der er blonder i kanten forneden. Jeg måber nærmest over den.

"Den er smuk mor," hvisker jeg. Jeg møder hendes blik.

Hun smiler. "Skynd dig nu at tage den på. Høstfesten starter om et øjeblik."

Jeg nikker til hende og trækker den over hovedet. Det rykker lidt på knolden og jeg sukker irriteret.

"Den er stadig pæn Eva. Tag det nu roligt. Dybe indåndinger og lad os så komme af sted," siger min mor. Hendes blide tonefald er straks forvandlet til et utålmodigt.

Jeg åbner hoveddøren og træder ud i det fri. Jeg indånder den friske luft og fortsætter videre vel videne, at min mor og min storebror følger efter mig. Min far er med os i tankerne. Han er død. En sygdom ramte ham, og ingen kunne stille noget op. Jeg græder ikke længere. Jeg vil ikke lyde hård, når jeg siger det her, men sådan er det her i Distrikt 7. Ligesom i alle andre distrikter. Alle dør på et eller andet tidspunkt. Enten af alderdom, sygdom eller også er de blevet trukket til Dødsspillet. Sådan er det og vi er nød til at komme over sorgen, for ellers overlever vi ikke.

Her i Distrikt 7 arbejder vi med træ. Træ, træ og atter træ. Vi leverer tømmer til Capitol. Størstedelen af vores distrikt er dækket af skov, og jeg elsker det. I skovene er der fredlige steder, hvor vi ikke henter træ. Og der kan jeg slappe af og betragte omgivelserne. Lytte til lydene og snuse duften af våd jord ind. Selvom det er forbudt, så løber jeg til tider væk i arbejdstiden, og gemmer mig et sted i en af de fredlige dele af skovene. Jeg kan slippe alle mine tanker og få ro på mig selv. Der er ret mange dyr i de fredige dele, men vi må ikke dræbe dem og spise dem. Det er forbudt. Det er kun hvis et dyr kommer ind på vores egen grund, at vi må dræbe det. Det sker ikke tit, men i hvert fald nok gange til, at vi ikke sulter så meget som i andre distrikter. Som i distirkt 12, for eksempel. De sulter ret meget, har jeg hørt.

Vi kommer hurtigt over til scenen og jeg stiller mig op i pige-rækken. Jeg kigger op på scenen, hvor Minnie Tippet står. Det er hende der skal råbe de to navne op. Ét pigenavn og ét drengenavn.  Minnie er, som alle andre Capitolindbyggere, farverig og kropsudsmykket. Hendes hud er blålig. Jeg smiler grinende over det, da det ligner at hun er ved at blive kvalt. Hendes kinder har fået implanteret en rose ind i hver kind. Hendes øjenvipper er lange og lilla og hendes hår er farvet helt blåt. Hun er iklædt et farvestrålende jakkesæt med mønstre og en masse detaljer. Hun ser meget ivrig ud efter at komme igang. For hende er det en glædesdag. Det er da klart. Det er ikke hende der har chance for at blive trukket i Spillet.

Jeg lukker øjnene et kort øjeblik. Mit hjerte hamrer løs, og jeg tager derfor dybe indåndinger, så jeg kan få mit hjerte i ro. Jeg er svimmel og den varme sol gør det ikke bedre. Mit blik glider ned langs drenge-rækken og jeg finder min brors blik. Han smiler beroligende og jeg husker igen, at jeg ikke har den store chance for at blive trukket. Det er ham, der skal bekymre sig, være bange, skræmt. Men han er modig, meget modig. Jeg er næsten sikker på, at han ville vinde Spillet, hvis han deltog.

Jeg gengælder hurtigt hans smil og mimer et 'tak'. Han forstår det og vifter afværgende med hånden. Jeg retter blikket op på scenen igen og mit smil famler.

"Stilhed!" råber Minnie skingert. Bølgen af høj talen fra børn og voksne forsvinder straks. "Velkommen Distrikt 7!"

Det går hurtigt. Minnies tale og Borgmesterens tale om vores Distrikt og de andre års Dødsspil. Jeg hører ikke efter. Jeg kigger på den store bowle, hvor en masse pigenavne ligger i. Mit navn ligger dernede på fem lodder. Jeg kigger på den anden bowle, hvor en masse drengenavne ligger i. Der ligger min brors navn på hele seksogtyve lodder. Jeg bider mig i underlæben og kigger så op på Minnie, som er trådt hen til pige-bowlen.

"Og nu til navnetrækningen!" råber hun og smiler sit store smil. Hendes hånd laver en elegangt bevægelse over bowlens hul og hun stikker hånden ned. Hun trækker hurtigt et stykke papir op og folder det ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...