Taziana

Historien følger den 16 årige danske jøde Taziana og hendes søster Celeste, som kommer ud for utallige sorger og nedture. Efter at være blevet forældreløse, stikker de af og tager sig en tur over det amerikanske kontinent, fra New York til Los Angeles..

1Likes
0Kommentarer
1522Visninger
AA

2. Ulykken

Rosh Hashanah strækker sig over to dage, og bliver skudt i gang med shofar-blæsningen. Taziana og hendes familie ankom, til Gdansk kort før, det hele startede. ”Mine piger!” udbrød farmoren, da de kom ind. ”Babcia!” hvinede Celeste, Tazianas søster. De kom ind og blev placeret godt. Jødisk nytår handler om, at gøre status over året der er gået. Man skal have sine syndere tilgivet, da gud finder den store bog frem, og bliver den store dommer. Hornet lød og indledte højtiden. Søde sager kom på bordet, og bønnerne gik i gang. Efter Rosh Hashanah kommer De ti Bodsdage, hvor man prøve at får gud til, at ændre sin beslutning. Det hele afluttes med Yom Kippur, som er en faste dag, hvor man for at bevise man angrer, faster og beder fra solen går ned og så et døgn frem. ”Arh! Mad!” sukkede Taziana, efter at solen endelig var gået ned, og hun nu måtte kaste sig over maden, efter bordbønnen. Bedstemoren rystede på hovedet. ”Du lærer aldrig at faste,” sukkede hun. ”Hvorfor skulle jeg også?” drillede Taiziana. ”Er du sikker på din Yom Kippur gik godt?” gav Celeste tilbage. ”Så, så piger ikke skændes, selvom jeg nu vil sige det samme. Gik din Yom Kippur godt?” forhørte deres mor sig, med et drilsk blik i øjnene. ”Jeg sværger jeg bad Modeh Ani hundrede gange og sagde Shema Israel op til flere gange,” forsikrede Taziana. ”Lad os håbe det er rigtigt,” mumlede bedstefaren. ”Jeg tror nu, at når Taziana sværger, er det rigtigt,” smilte faren smørret. Tazianas forældre var modsætninger. Hendes far var en mørkhåret, brunøjet, ikke særlig pæn mand, med runde briller. Han var opvokset i Polen, men var flyttet til Danmark, da han endelig fandt sig et job inden for filosofi, hans store passion. Han var tungsindig og tænkende, dog med en god portion humor. Moren, derimod, var høj og slank, og havde honningblond hår og tindrende grønne øjne. Af sind var hun en meget livlig og elskværdig person. Celeste og Taziana mindede meget om hende begge to. og havde ikke meget af faren i sig. De havde mødt hinanden gennem kirken, da moren var en del af de 0,2 % jøder, der findes i Danmark, og de elskede hinanden virkeligt højt. Faren forsvandt udadtil nemt blandt de 3 livlige piger, hvilket han ikke havde noget imod. Bedstemoren rystede på hovedet. ”Dit år bliver uheldigt, jeg kan mærke det,” sukkede hun. Taziana blev alvorlig. ”Det håber jeg ikke,” mumlede hun. Når hendes Babcia forudsagde noget, var det tit sandt, desværre. Dagen efter fløj hende, hendes mor og søster hjem, mens deres far blev lidt. Mens de havde været i Polen, var det blevet koldere, og skønt det kun var midt i oktober, var vejene glatte. Stemningen var som altid blandt de 3 munter og der blev pjattet. ”Hvad laver du lige her Taz?” spurgte Celeste, som kiggede billeder igennem. ”Kan du ikke se det? Jeg posere sammen med Neptun,” grinte Taziana, da hun så billedet. ”Så smukt,” himlede moren, som også hurtigt havde kigget på billedet, men nu koncentrerede sig om vejen. ”Ja, jeg er jo arkitektur for mig selv,” drillede Taziana. Moren var arkitekt. ”Jo sød,” længere nåede moren ikke. Hvam! Sagde det bare, og så var der helt stille igen. En lastbil havde smadret ind i den lille Volvos ene side, fordi chaufføren var fuld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...