Død Eller Ej (På Pause)

"Det var ikke med vilje". Jeg kiggede uforstående på ham. Han fortsatte "det med din arm, det går ikke væk". Jeg kiggede automatisk ned. Jeg blev overrasket, over hvor rolig min stemme lød, da jeg igen sagde "hvem er du?" Denne gang kiggede han på mig. Han havde et sørgmodigt blik i øjnene, da han sagde "et uhyre, et fantasivæsen... en vampyr". Bella Julia Santiago er en pige med en trist bagrund med både selvmords forsøg og en mistet søster, men det hele ændres da Bella løber hjemmefra og ender med at vågne op i en bygning med to sår på håndledet og to spidse hjørnetænder.

11Likes
11Kommentarer
1653Visninger
AA

1. Mit dumme liv.

Jeg sad og spillede på min computer, eller man kan ikke rigtig kalde det at spille, når det tager et kvarter bare at åbne internettet. Det var pga. snestormen. Den var slem, den værste i mange år. Og det er ikke så lidt, når man bor i Oklahoma, USA. Vi har ikke altid boet her i Oklahoma, vi plejede at bo i det dejlig varme Italien. Men mine vildt irriterende forældre, syntes vi skulle starte på en frisk og flytte, og med at starte på en frisk, mente de "komme væk fra hvor vores datter forsøgte at begå selvmord". Ja det er rigtig, jeg Bella Julia Santiago havde prøvet at begå selvmord. Og bare så i ved det, jeg er ikke specielt stolt over at det gik galt. Jeg havde prøvet at hænge mig selv, på mit værelse, men mine DUMME forældre syntes lige de skulle komme tidligt hjem fra middag, og finde mig halvt død på gulvet.

Nå men tilbage til nutiden, det er jul, og nej for mig er julen ikke en særlig lykkelig tid for mig, som den er for så mange andre. Nu spørg i sikkert "og hvorfor så ikke det". Jo det skal jeg fortælle jer. Min tvillingesøster Maria, døde lille juleaften, hun havde kræft så det kom ikke som nogen big suprice, og ja hendes død var en af grundene til mit selvmordsforsøg. Men det var ikke bare fordi hun døde, det var fordi at efter hun var blevet syg, måtte jeg ikke se hende. Ikke en eneste gang. Selv ikke efter hun døde.

Mine tanker blev afbrudt af min mors råb, "skatter der er mad!". Jeg sukkede dybt og gik langsomt ned af trappen. Der sad de, mine forældre og smilede, som om vi var en virkelig lykkelig familie, men jeg vidste bedre. Under de falske smil gemte der sig vrede, sorg og ja måske endda også foragt. Jeg vidste, de ville ønske, det var mig der var død og ikke Maria. Jeg gik langsomt hen, og satte mig på stolen.

Mine forældre smilte stadig deres stive falske smil, mens de tog mad. Mens jeg bare sad og stirrede. "Når hvordan går det så i skolen" spurgte min mor sukker sødt. Jeg kiggede op på hende med et kold blik og svarede sarkastisk "Det går da helt perfekt, nu hvor Maria er død, er jeg så populær". Min mor blev helt hvid i hoved, og det var vist også for meget for min far, for han rejste sig hårdt op og sagde, "Så er det nok, gå op på dit værelse!". Men det gjorde jeg ikke, jeg kiggede bare stift på dem, rejste mig langsomt og gik baglæns ud af hoveddøren. Jeg ville have ventet på at de kom ud, for at hive mig ind igen, men det gjorde de ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...