Stoffer, fester og overnaturlige fænomener

Seth er en normal teenager på de 20 år. Han elsker at feste, og hænge ud med sine venner. Han har ikke styr på kærlighedslivet overhovedet og derfor ikke egnet til langvarige forhold.
Han bor i en kælderlejlighed og tror at alt går på onenight stands, stoffer og druk indtil han møder en helt speciel fyr. En som kan give ham et stof, som rammer hårdere end de stoffer han kender til.

4Likes
7Kommentarer
1774Visninger
AA

3. En dæmonisk følger

Han så rundt fra side til side, stadig med det samme tænksomme, ukoncentreret blik. Hun gentog spørgsmålet og hævedet et øjenbryn af ham. Måske var det stofferne som han havde fået indenbords. Ellers led han måske af paranoia. Det kendte forfølgelsesvandvid. Hun tog et skridt tættere på den høje, ufokuseret dreng og klappede ham på brystkassen, i det at Seth så overrasket på hende og blinkede et par gange. " Undskyld hvad?" Svarede han, mens hans stemme knækkede. Hun smilte og rystede på hovedet mens hun fjernede sin hånd fra ham og kiggede det på det blod der havde smittet af. Det var meget lyst blod. Han havde nok en sjælden blodtype. Ellers spiste han bare meget usundt. "Bor du langt herfra, spurgte jeg". Hun løftede hovedet og dannede øjenkontakt med ham, med et sødt smil.

Han rystede på hovedet og lod hænderne glide ned i lommerne. Hans ribben var bare ikke meget for det, for hver gang at Seth tog et skridt. Eller bare i det hele taget lavede en bevægelse, gjorde det ondt igennem hans krop.  Hvorfor den smerte! Den kunne godt undværes! Det var jo også bare skide charmerende, at stå indsmurt i blod, ufokuseret. Påvirket af alkohol og stoffer og spjætte rundt, af smerte pga. en eller anden lille streetfight.

 

Seth sukkede og satte det ene ben foran det andet. Han gik ud af kvarteret og kom ud på en vej i udkanten af byen. Han så rundt, den ene side var fyldt med faldefærdige huse. Lavet af gammelt træ og havde hverken døre, eller vinduer. Nogen af dem var endda også nedbrændt og de lugtede ikke specielt godt. Ikke fordi han gik og snusede til ting, som eller anden hund. Men lugten strefejde hans næse da han gik forbi på fortovet. 

På den anden side var der er en stor mark, med få store egetræer som så ret skræmmende ud i mørke når de sådan stod og blafrede fra side til side. Han stoppede op og fumlede i sin lomme, fandt sin cigaret pakke frem og åbnede den op. Han så over på Sakura som fulgte med ham, hun så selv lidt panisk ud. Nu måtte han jo vise at der ikke var noget at være bange for.  Han lod en cigaret ligge i mundvigen og tændte glød, med sin sølvgrå knirkende Zippolighter. Han havde fundet den engang på en stor rock messe, der blev holdt engang for et årstidsiden nede ved stranden. Den lød som et hjul der skulle smøres. 

Sakura sakkede bagud, hun var jo ikke så høj og havde derfor også mindre ben end Seth. Hun travede op på hans side og tog fat om hans arm, holdte sig tæt ind til og kiggede opmærksomt rundt. Hun virkede nervøs. Ret nervøs faktisk.

Seth så ned på hende mens han tog et hvæs af sin smøg. Han lagde hovedet let på skrå og smitle svagt " Bare rolig, der sker intet. Der er aldrig nogen mennesker herude". Sagde han, i håb om at kunne berolige hende lidt.  Det var forgæves, hun rystede svagt og så til alle sider, hun log simpelthen ikke hovedet stå stille. "H-hvorfor går vi den her vej?" Svarede hun med en lille nervøs stemme, og stammede lidt i nervøsitet. Som en lille pige der var bange for de store drenge som havde overtaget legepladsen, eller ødelagt hendes dukker. Seth svarede med sin beroligende mørke stemme at det var den letteste vej mens han så sig lidt omkring, han kiggede ud over marken og kunne svagt skimte den her hvidlige skikkelse. Var det bare hans blik der ikke var vant til mørket endnu? Eller var der noget? Skikkelsen dannede et menneske, et højt spinkelt menneske med kort hår.  Hvad mon det var? Han knep øjnene svagt i for bedre at kunne se, og prikkede så sakura på skulderen "Kan du også se det, derude?" Spurgte han, ikke bange. Bare nysgerrigt. Sakura så nervøst ud hvor han pegede og så chokeret tilbage på ham. Hun nikkede svagt og trak sig ind til ham. Hun greb fat i hans jakke. Knyttede hænderne og gemnte ansigtet i den.

Skikkelsen, fra marken var pludselig en del tættere på. Den havde ellers ikke set ud til at bevæge sig, og det gik lynhurtigt. Den stod kun få 100 m fra dem, og havde åben mund. 

Den skreg. Den skreg virkelig højt, med en tortureret, pinefuld skinger stemme. En mørk høj stemme. Sådan en som kunne få selv de stærkeste og modigste til at gemme sig. 

Seth kryb sig sammen og tog sig til ørene.  Sakura krammede sig ind under Seth's jakke, og holdte armene godt fast rundt om hans mave, i håb om at kunne gemme sig.

Hvad var det ?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...