The Perfect Summer

Emma er 14 år gammel, og har overtalt sine forældre til at hun kan komme på sprogrejse i Brigthon. Hun er meget nervøs da hun skal afsted. Hun er bange for ikke at få nogen venner, men hun møder den romantiske Alessandro ændre det sig.

0Likes
0Kommentarer
505Visninger
AA

1. Jeg hedder Amanda Tillskov

"Emma!" Råber mor, og kommer løbende hen mod mig, " Mor, Jeg har alting, vi har sagt forvel, vi ses jo om 4 uger, der sker altså ikke noget med mig!" Mor kigger bekymret på mig" Er du nu sikker! Du har dit pas, dine biletter, har du glemt dine penge? Hvor er de?" Jeg ruller med øjnene "Rolig nu mor, Jeg har husket alt! Mine penge er lige her!" Jeg klapper på min håndtaske. " Okay, det kan jeg godt se, du må have det rigtig godt, og husk at skriv når du er kommet godt frem!" Hende mor er nu lidt skør" Jaja mor, vi har været igennem det her! Jeg lover at skrive når jeg er kommet frem! I må have det rigtig godt!" Jeg vinker til far, som står et stykke væk, han vinker igen. Jeg giver min mor et ordentligt kram og hvisker" Jeg er hjemme før du ved af det, det sker mig ikke noget" Hun nikker, og går over mod far igen. " Vi ses skat" siger de begge, og jeg bevæger mig op af den store trappe, for første gang, helt alene. Jeg skulle mødes med min danske gruppe, lige efter sikkerhedstjekket, og der står søreme en flok unge på alder med mig, nok lidt ældre, og en voksen dame med et skildt hvor der står EF-Sprogrejse på. Jeg bevæger mig over mod dem med sug i maven. 

Vi står der et stykke tid, men pludselig begynder damen at tysse på dem som snakker. Jeg selv står bare musse-stille og kigger ud i luften. "Hej, jeg er jeres gruppeleder, jeg hedder Alina Johnson og i skal følges med mig til England. Jeg bliver jeres "forælder" gennem de næste fire uger, så vi kommer nok til at lærer hinanden godt at kende. Jeg vil lige råbe jeres navne op, og så vil vi bevæge os over mod vores gate. Da hun kommer til E er jeg helt nervøs for at hun nu ikke siger mit navn. Fjollet. " Emma Johnson, sikke et flot efternavn" Jeg bliver helt rød i hovedet, og siger stille "Ja." Da vi bevæger os over mod gaten bliver jeg mere og mere spændt. Jeg hader at flyve. Jeg er altid skræk for at det styrter ned. Jeg håber bare at jeg finder en sød pige at sidde ved siden af. Jeg kigger mig lidt rundt, og ser en,der ligesom mig står helt alene og helt tavst. Jeg går over til hende. "Hej" Hun kigger op,"Hej" siger hun stille. "Jeg tror jeg er mindst ligeså genert som dig, men jeg tror bare man bliver nød til at snakke med nogen" siger jeg og smiler til hende. "Ja, det har du nok ret i" siger hun og smiler tilbage. "Ved du hvem du skal sidde ved siden af?" spørger hun mig. "Nej, jeg tør ikke rigtig spørge nogen" siger jeg og fniser lidt. "Skal jeg fortælle en hemmelighed?" Spørger pigen," det tør jeg heller ikke" hun fniser også. " Har du lyst til at vi to sidder sammen?" spørger jeg hende og smiler stort til hende. "Det ville være dejligt" Hun griner. 

Da flyet letter bliver jeg helt hvid i hovedet. "Hvad er der galt?" Spørger pigen. "Jeg har fly-skræk," siger jeg stille. "EEj hvor seejt! Det har jeg altid drømt om at have!" Jeg kigger undrende på hende" Hvaad? Hvorfor dog det?" Hun begynder at grine. Det er bare så sejt at kunne sige 'Jeg har flyskræk'!" Jeg kigger endnu mere undrende på hende" Du er altså lidt mærkelig! Ved du godt det?" siger og fniser. "Det får jeg tit af vide" siger hun kækt. Jeg begynder at grine. Det er som om at jeg ikke rigtig tænker over at vi faktisk flyver. Det er en helt mærkelig følelse. "Jeg ved jo slet ingen ting om dig!" siger hun pludselig. "Haha, nej jeg ved heller ikke noget om dig!" Hehe, hun virker rigtig flink. "Okay, hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvor bor du? Hvad kan du godt lide at lave? Har du nogle idoler? En bedste veninde? En kæreste? Noget?" Spørger hun og smiler. "Waow, det var mange spørgsmål! Nåh, Jeg hedder Emma Johnson, jeg er 14. Jeg bor i København. Jeg elsker at synge.. Jeg ELSKER ELSKER ELSKER One Direction, Jeg har ikke rigtig en bedste veninder, men flere meget tætte veninder, og jeg har næsten lige slået op med min kæreste, den nar!" Hun ser helt forpustet ud "Meget information på lidt tid, men ej hvor ærgeligt med din kæreste!" Jeg trækker på skuldrene. "Jah.. Han var en nar! Han er fortid! Men hvad med dig? Det samme spørgsmål!" Hun smiler stort "Jeg hedder Amanda Tillskov, jeg er også 14. Bor i Odense, Elsker at dyrke sport, og spille klaver. Kan godt lide JB og 1D, Min bedste veninde hedder Anna, og min kæreste hedder Karl." Hun smiler glad. "Du bliver helt glad af at tænke på ham", driller jeg.

Jeg kan slet ikke fatte hvor sød Amanda er! Vi har snakket fantastisk godt sammen hele turen, jeg har slet ikke mærket min skræk. Da vi kommer ud af flyveren i London, bliver vi hunset over til vores bagage. Vi står længe og venter, men til sidst ser jeg min røde kuffert komme kørende på båndet. Da alle har fået deres bagage, bliver vi sat ind i en bus der vil kører os til Brighton. Da vi stiger ud, er jeg godt træt og køresyg. Jeg har mest lyst til at kværne en pose chips og en liter cola, mens jeg ser en film i min egen seng, men det bliver der højest sandsynligt ikke tid til. Jeg og Amanda skal begge bo på campus, så vi var på den samme bus fra lufthavnen. Vi ser en gammel universitets bygning, som ikke ser for godt ud udenpå. "Er det der vi skal bo?" Spørger Amanda vores gruppeleder skeptisk. "Det er ikke så slemt inden i, som uden på." Amanda fnyser og ruller med øjnene.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...