penge til familien

Penge til familien ”Buba var på vej hjem for at give sin mor og sine to brødre noget mad på bordet. Han havde været ude og købe det han nu kunne få for de penge han havde tjent hos Hassan ved at hjælpe med at få fiskenes hoved skåret over og få deres indvolde ud” Det er ikke alle der kan få et job hos Hassan for han har allerede for mange medarbejder og der bliver altid fyret en ny hver dag men jeg er lidt bange for at blive fyret selvom Hassan siger at jeg er den hurtigste til jobbet og at han ikke vil fyrre mig fordi han kan lide mig, Men det tror jeg ikke på, Det sagde han også til min bror Mukela og alligevel blev han fyret han har nu været arbejdsløs i et halvt år og det er ikke nemt at tjene til føden vi klarer os næsten med det vi har, Men min mor arbejder også hun arbejder hos en flink gammel dame som sælger krydderier og forskellig madvarer og det for hun noget mad for, Men ikke penge det er det eneste hun kan betale med for hendes søn er rejst til de rige lande og hun skal betale menneskesmuglerne penge hver uge. Da jeg når hjem skal fortælle min mor noget hun ikke bliver glad så jeg tog hende ind på sit eget værelse så min brødre ikke kunne stoppe mig vis det synes det er en dårlig ide. Jeg sagde til min Mor at jeg har fundet nogen mennesker som kan tage mig med til Spanien men hun blev bare sur og ked af det for hun ved godt hvem jeg skal følges med og hun stoler ikke på ham fordi han fik Mukela fyret fra sit arbejde, Men det gør jeg heller ikke, Men det er det eneste jeg kan gøre for så kan jeg tjene flere penge end jeg gør nu. Jeg sagde at rejsen er om en uge og vi skal på en lang rejse til Marokko og derefter til Spanien. Min bror Mukela havde hørt mig bag døren og han trådte ind og insisteret på at komme med mig for ellers ville han ikke lade mig rejse. Dagen kom og vi tog hen til Hassan for at få vores pas som vi skulle bruge i Marokko for at komme til Spanien. Vi blev kørt med en meget stor lastbil til bjergene i Mali og derefter igen med en ny lastbil til Algeriets bjerge vor vi skulle liste os forbi Algeriets militær. Vi fik ikke meget at spise og at drikke bare lidt til at klare dagen med, Men langtfra det vi fik hjemme og som vi nærmede vores mål kom flere personer med lastbilen til Marokko og chaufføren sagde til alle dem som kom med lastbilen at de skulle betale og vis nogen faldt af ved et uheld kunne de ikke vente på dem, Så de ville blive forladt i ørknen alene uden mad eller vand. Så mig og Mukela holdt i hinanden vis den ene skulle sove og falde af, Vi skiftet hele tiden til at holde hinanden. Det havde tagget os fem dage at nå til Marokkos grænse og derfra var der to dage til El Jadida vor vi skulle tage færgen til Spanien. Det var blevet dag efter vi havde kørt hele natten igennem og jeg var lidt øm i min arm efter at have holdt Mukela hele natten og dag vi skulle til at skifte så jeg kunne sove og Mukela kunne holde mig mens jeg sov, Da jeg vækket ham fra sin søvn slog han mig lige i ansigtet så jeg røg af og det betød at jeg selv skulle finde vej til El Jadida midt i ørknen min bror hoppet også af da han havde opdaget at han lige havde smidt os begge to af lastbilen, Jeg løb efter lastbilen for måske at få en ny chance men chaufføren sagde at det kunne han ikke, Men han sagde at jeg skulle gå nordvest for at komme til El Jadida og at der var tredive kilometer til vores destination. Jeg gav min bror en lammer og sagde at det hele var hans skyld og at vi aldrig når til stedet uden vand, Men så begyndte Mukela at grine og jeg blev sur og sagde truende hvorfor han grinte og det var hans skyld at de var i ørknen uden mad eller vand, Han viste mig en dunk med vand fra chaufførens taske og jeg spurgte hvor han havde fået det fra, Han sagde at han havde stjålet den fra chaufføren da han ikke kiggede på sin taske. Vi gik under et træ for at slappe af det var alt for varmt at gå midt om dagen og der var ingen vind, Så vi ventede lidt før vi gik videre Mukela spurgte hvad for en retning skal vi gå jeg sagde at vi skulle gå nordvest for det sagde chaufføren vi skulle for at nå til El Jadida, Men Mukela sagde at vi skulle gå nordøst for at nå til El Jadida han stolede ikke på chaufførens ord. Vi var begge meget stædige og ingen af os ville tage fejl, Men til sidst gav jeg op vi kunne ligeså godt gå nordøst vi ville alligevel nå en by på et tidspunkt. Da vi havde gået hele dagen blev det aften og vi lagde os i sandet foran et bål som jeg havde tændt for at vi kunne holde varmen i den kolde nat, Men pludselig kan vi høre nogen komme vi råber højt og spørg hvem det er men jeg opdagede med det samme hvem det var, Det var Violetta som også sikkert var faldet ud af lastbilen hun kom over til ilden og spurgte hvilken vej vi skulle gå og vi sagde at vi skulle gå nordøst, men vi vidste ikke rigtig hvilken vej var mod nord, Men så peget hun en retning og sagde at det var nord hun sagde at hun kunne finde vej mod nord fordi hun tog med karavaner med sin var og at hun lærte at den stjerne som skinner mest på himlen at det var nord. Næste dag begyndte vi at gå tidligt så solen ikke ville stege os, Da vi havde gået næsten hele dagen fik vi kramper i benene og vi var løbet tør for vand Violetta faldt om midt i ørknen og mig og Mukela skulle bære hende til den nærmeste skygge men vi var også ret trætte og vi kunne næsten ikke engang holde os selv oppe, Men da vi havde gået over et stykke tid faldt Mukela også men han blev ved med at gå bare med lukket øjne. Nu føltes det som om jeg var halv død og skulle til at ligge mig, Men pludselig kunne jeg se et akacietræ der kunne vi ligger os og sove tænkte jeg, Da jeg lagde Violetta ned faldt jeg også bare om, Ved siden af henne

1Likes
2Kommentarer
615Visninger
AA

1. penge til familien

Penge til familien ”Buba var på vej hjem for at give sin mor og sine to brødre noget mad på bordet. Han havde været ude og købe det han nu kunne få for de penge han havde tjent hos Hassan ved at hjælpe med at få fiskenes hoved skåret over og få deres indvolde ud” Det er ikke alle der kan få et job hos Hassan for han har allerede for mange medarbejder og der bliver altid fyret en ny hver dag men jeg er lidt bange for at blive fyret selvom Hassan siger at jeg er den hurtigste til jobbet og at han ikke vil fyrre mig fordi han kan lide mig, Men det tror jeg ikke på, Det sagde han også til min bror Mukela og alligevel blev han fyret han har nu været arbejdsløs i et halvt år og det er ikke nemt at tjene til føden vi klarer os næsten med det vi har, Men min mor arbejder også hun arbejder hos en flink gammel dame som sælger krydderier og forskellig madvarer og det for hun noget mad for, Men ikke penge det er det eneste hun kan betale med for hendes søn er rejst til de rige lande og hun skal betale menneskesmuglerne penge hver uge. Da jeg når hjem skal fortælle min mor noget hun ikke bliver glad så jeg tog hende ind på sit eget værelse så min brødre ikke kunne stoppe mig vis det synes det er en dårlig ide. Jeg sagde til min Mor at jeg har fundet nogen mennesker som kan tage mig med til Spanien men hun blev bare sur og ked af det for hun ved godt hvem jeg skal følges med og hun stoler ikke på ham fordi han fik Mukela fyret fra sit arbejde, Men det gør jeg heller ikke, Men det er det eneste jeg kan gøre for så kan jeg tjene flere penge end jeg gør nu. Jeg sagde at rejsen er om en uge og vi skal på en lang rejse til Marokko og derefter til Spanien. Min bror Mukela havde hørt mig bag døren og han trådte ind og insisteret på at komme med mig for ellers ville han ikke lade mig rejse. Dagen kom og vi tog hen til Hassan for at få vores pas som vi skulle bruge i Marokko for at komme til Spanien. Vi blev kørt med en meget stor lastbil til bjergene i Mali og derefter igen med en ny lastbil til Algeriets bjerge vor vi skulle liste os forbi Algeriets militær. Vi fik ikke meget at spise og at drikke bare lidt til at klare dagen med, Men langtfra det vi fik hjemme og som vi nærmede vores mål kom flere personer med lastbilen til Marokko og chaufføren sagde til alle dem som kom med lastbilen at de skulle betale og vis nogen faldt af ved et uheld kunne de ikke vente på dem, Så de ville blive forladt i ørknen alene uden mad eller vand. Så mig og Mukela holdt i hinanden vis den ene skulle sove og falde af, Vi skiftet hele tiden til at holde hinanden. Det havde tagget os fem dage at nå til Marokkos grænse og derfra var der to dage til El Jadida vor vi skulle tage færgen til Spanien. Det var blevet dag efter vi havde kørt hele natten igennem og jeg var lidt øm i min arm efter at have holdt Mukela hele natten og dag vi skulle til at skifte så jeg kunne sove og Mukela kunne holde mig mens jeg sov, Da jeg vækket ham fra sin søvn slog han mig lige i ansigtet så jeg røg af og det betød at jeg selv skulle finde vej til El Jadida midt i ørknen min bror hoppet også af da han havde opdaget at han lige havde smidt os begge to af lastbilen, Jeg løb efter lastbilen for måske at få en ny chance men chaufføren sagde at det kunne han ikke, Men han sagde at jeg skulle gå nordvest for at komme til El Jadida og at der var tredive kilometer til vores destination. Jeg gav min bror en lammer og sagde at det hele var hans skyld og at vi aldrig når til stedet uden vand, Men så begyndte Mukela at grine og jeg blev sur og sagde truende hvorfor han grinte og det var hans skyld at de var i ørknen uden mad eller vand, Han viste mig en dunk med vand fra chaufførens taske og jeg spurgte hvor han havde fået det fra, Han sagde at han havde stjålet den fra chaufføren da han ikke kiggede på sin taske. Vi gik under et træ for at slappe af det var alt for varmt at gå midt om dagen og der var ingen vind, Så vi ventede lidt før vi gik videre Mukela spurgte hvad for en retning skal vi gå jeg sagde at vi skulle gå nordvest for det sagde chaufføren vi skulle for at nå til El Jadida, Men Mukela sagde at vi skulle gå nordøst for at nå til El Jadida han stolede ikke på chaufførens ord. Vi var begge meget stædige og ingen af os ville tage fejl, Men til sidst gav jeg op vi kunne ligeså godt gå nordøst vi ville alligevel nå en by på et tidspunkt. Da vi havde gået hele dagen blev det aften og vi lagde os i sandet foran et bål som jeg havde tændt for at vi kunne holde varmen i den kolde nat, Men pludselig kan vi høre nogen komme vi råber højt og spørg hvem det er men jeg opdagede med det samme hvem det var, Det var Violetta som også sikkert var faldet ud af lastbilen hun kom over til ilden og spurgte hvilken vej vi skulle gå og vi sagde at vi skulle gå nordøst, men vi vidste ikke rigtig hvilken vej var mod nord, Men så peget hun en retning og sagde at det var nord hun sagde at hun kunne finde vej mod nord fordi hun tog med karavaner med sin var og at hun lærte at den stjerne som skinner mest på himlen at det var nord. Næste dag begyndte vi at gå tidligt så solen ikke ville stege os, Da vi havde gået næsten hele dagen fik vi kramper i benene og vi var løbet tør for vand Violetta faldt om midt i ørknen og mig og Mukela skulle bære hende til den nærmeste skygge men vi var også ret trætte og vi kunne næsten ikke engang holde os selv oppe, Men da vi havde gået over et stykke tid faldt Mukela også men han blev ved med at gå bare med lukket øjne. Nu føltes det som om jeg var halv død og skulle til at ligge mig, Men pludselig kunne jeg se et akacietræ der kunne vi ligger os og sove tænkte jeg, Da jeg lagde Violetta ned faldt jeg også bare om, Ved siden af henne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...