kærlighed er indviklet | one direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2012
  • Opdateret: 20 mar. 2012
  • Status: Færdig
ADVARSEL: Første fan fiction nogensinde. **Jeg er i gang med at rette alle kapitler igennem i øjeblikket**
Maria Miller på 16 år havde været bedstevenner med drengene fra One Direction siden de gik rundt med ble. Hun kendte dem bedst, og det vidste hun. De havde inviteret hende med på tour, der ville vare 6-8 måneder, men hvad skete der undervejs? Hvem fik følelser for hvem?

702Likes
896Kommentarer
186707Visninger
AA

34. Same mistakes.

Marias synsvinkel

 

Zayn farede op af stolen. "DU SKAL IKKE RØRE HENDE!" råbte han og slog hårdt på bordet med bare knytnæve. Harry tog sin hånd til sig af ren forskrækkelse. Zayns øjne var fuld med vrede og jalousi, jeg prøvede at få øjenkontakt med ham i et par sekunder, men han kiggede hele tiden på Harry. "Zayn, sæt dig ned." sagde Louis hårdt med sammenbidte tænder. "Nej! Bare fordi han ikke ved det, betyder det ikke at han skal ligge an på hende på den måde!" råbte han. "Hvad ved jeg ikke?" spurgte Harry forvirret, stakkels dreng, han havde stadig ikke lagt mærke til noget. "Ikke noget." mumlede Louis. "Jo, der er noget." konstaterede Zayn. "Nu stopper i fanme og fortælle mig noget mere om hvad der sker!" råbte Harry.

"OKAY! NU HOLDER I ALLE KÆFT!" råbte jeg og trampede ind på værelset og smækkede døren, jeg låste den selvfølgelig. Nu skulle ingen forstyrre mig, hvor er de bare egoistiske. Hvorfor kunne de ikke lade mig være? Hvorfor skal de være forelskede i mig? Hvorfor skal de være så søde? Hvorfor kunne de ikke bare være mine bedstevenner forevigt? Hvor er vores gode venskab blevet af? Det sidste spørgsmål kørte rundt og rundt i mit hoved også begyndte tårerene stille at komme. Jeg tog min telefon frem og lod musikken tale for mig. Kelly Clarkson - Because of you.

-

Det bankede på døren. "Maria, vi skal til koncert nu. Kom nu ud." sagde Liam. "Bare gå uden mig." råbte jeg, jeg var stoppet med at græde. Jeg sad på twitter fra min telefon men der var bare intet spændende. "Kom nu Maria, vi holder bare koncert og kommer tilbage igen. Kom nu, for min skyld?" sagde han sødt. Jeg greb min store hættetrøje, lagde mit hår i en rodet knold, tog mine høretelefoner og åbnede døren. Det første Liam gjorde, var at give mig et langt kram. "De kommer ikke til at snakke dig, tag det roligt." sagde han stille og aede blidt min ryg. Jeg smilede lidt, det var ikke altid Liam der opførede sig som en bedsteven overfor mig, han var mere balladetypen. Jeg smilede lidt til ham og smuttede ind i stuen med Liam i hælene.

Der var helt stille eller .. Stilheden var så stille at det larmede. De kiggede allesammen på mig, men jeg kiggede ikke på dem. "Kom så, vi skal afsted." sagde Liam og de alle rejste sig op.

Jeg gik over for at tage mine converse på, da der var en der krammede mig bagfra og hviskede i mit øre. "Hold altid hovedet højt prinsesse ellers falder din krone af." hviskede Louis i mit øre, det fik et lille smil frem i mig. Han slap mig smilende og tog sin egen jakke på og vi alle smuttede ud af døren i stilhed.

Jeg satte mig yderst i den store bil. Vi blev hentet af en stor bil, hvor man kunne sidde på begge sider, altså der var sæder på begge sider, så man kunne sidde foran hinanden. Niall satte sig ved siden af mig og Zayn foran mig. Jeg satte mine høretelefoner i og spillede Kelly Clarkson - Mr. Know It All.

 

Jeg var egentlig ikke sur på Zayn, men skuffet. Han kunne bare ikke vente med at blive jaloux og sur. Jeg vidste ikke om Zayn og Louis havde fortalt Harry det, da jeg trampede ind på værelset, men det håbede jeg. Så var der nemlig ikke så mange problemer af det længere også behøver jeg ikke at bekymre mig om det senere.

Jeg kiggede op og Zayn kiggede på mig, jeg kiggede hurtigt væk igen. Ikke ligenu, jeg vil ikke sidde og snakke med ham foran drengene. Det ender bare galt også begynder jeg at græde også skal en eller anden trøste mig også bliver det værre og værre. Jeg magter ikke mere drama, jeg vil bare gerne hjem til min mors varme arme. "Vi er her nu." hviskede Niall i mit øre og rev mig fra mine tanker.. Mine tanker om Zayn.

-

Drengene var godt igang med deres koncert og den burde være slut om 20 minutter eller sådan noget. Jeg tog min vandflaske og smuttede ud, jeg skulle have noget frisk luft. Der var også en masse skrigende piger udenfor, det var faktisk lidt voldsomt at se på. Men der var én pige der tog min opmærksomhed fra alt andet, en pige der sad og græd. Jeg gik stille over til hende og stillede mig ved siden af hende.

"Hvorfor græder du?" spurgte jeg sødt og lagde en hånd på hendes skulder. "Jeg havde købt nogen billetter som jeg åbenbart har tabt, nu kan jeg ikke komme ind." hulkede hun uden at kigge på mig. Jeg fik virkelig ondt af hende, hun havde armbånde og halskæde på af drengene. "Kom med mig, du kan se dem privat." sagde jeg og tog hendes hænder. "Hvem er du?" spurgte hun og kiggede op på mig. Inden jeg nåede at svare, svarede hun på sit eget spørgsmål. "Du er drengenes bedsteveninde er du ikke? Og Harrys eks?" spurgte hun overrasket og jeg nikkede. "TAKTAKTAK!" skreg hun i mit øre og skreg og græd. Jeg smilede sødt til hende og trak hende med mig.

Da vi kom var drengene allerede færdig med koncerten. "Hey drenge, i skal lige møde jeres største fan." sagde jeg og trak hende med. Hun gik helt i stå og stod bare der med åben mund. "Heeeej!" sagde Niall og krammede hende. Hun krammede ham virkelig hårdt og det samme med de andre drenge. "Jeg elsker jer såååå højt!" sagde hun for 232343. gang. "Vi elsker altså også dig!" sagde drengene igen. "Jeg ville ønske jeg kunne blive her i længere tid, men jeg skal hjem. Det her var verdens bedste dag. SÅ MANGE GANGE TAK MARIA, jeg skylder dig alt!" sagde hun og krammede mig hårdt. "Det her var da ingenting." sagde jeg sødt og krammede tilbage, jeg følede mig som en virkelig barmhjertig person ligepludselig. Så smuttede hun af udgangen.

 

"Så har jeg været en god person idag." sagde jeg tilfreds og satte mig i bilen. "Så må du også gerne være sådan en god person at snakke til mig igen?" sagde Zayn og tog fat om min hånd. Jeg satte mig i bilen uden at sige noget og han satte sig ved siden af mig. "Hør nu, Harry ved det godt." hviskede han i mit øre. Jeg vendte mig om og kiggede i hans brune øjne. "Gør han?" hviskede jeg tilbage og han nikkede. "Godt for ham." mumlede jeg og tog høretelefonerne i mine ører.

Jeg var ikke sur eller skuffet over Zayn længere, det var ikke engang meningen at være så kold. Men jeg var bare bange for at græde igen, bange for at blive skuffet igen, bange for at blive såret igen..

 

-------------------------------------------------------------------

Hey folkens! Jeg ville lige meddele at der kommer ingen "dagens kapitel" imorgen, da jeg ikke er hjemme HELE dagen imorgen :-( Så derfor fik i et lidt langt kapitel. Mysmys jeg elsker jerrrrrr.

-Bieber1DLove.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...