kærlighed er indviklet | one direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2012
  • Opdateret: 20 mar. 2012
  • Status: Færdig
ADVARSEL: Første fan fiction nogensinde. **Jeg er i gang med at rette alle kapitler igennem i øjeblikket**
Maria Miller på 16 år havde været bedstevenner med drengene fra One Direction siden de gik rundt med ble. Hun kendte dem bedst, og det vidste hun. De havde inviteret hende med på tour, der ville vare 6-8 måneder, men hvad skete der undervejs? Hvem fik følelser for hvem?

702Likes
896Kommentarer
186978Visninger
AA

16. Du har nok dårlig samvittighed i forvejen.

"Var der noget Harry? Skal du have en ekstra hånd at holde i?" spurgte jeg hånende. "Stop det barnlige pis og hør lige på mig." svarede han. "Jaja, vi ved begge godt hvem der gjorde noget barnligt her. Men hvad skal du sige?" mumlede jeg. "Så vidt jeg ved, så hader du mig. Du har ingen respekt overfor mig overhovedet, og du vil bare ikke have noget med mig at gøre." sagde han. "Nårh, så du kan altså godt tænke så langt? Så langt, så godt." svarede jeg flabet. "Jaja, men ikk ødelæg mit og drengenes ry. Hvis folk ved alt det jeg har gjort, går det ud over bandets ry. Vi gør det på den måde, at vi besluttede sammen at vi stoppede forholdet fordi at vi bedre kunne som venner. Had mig så meget du vil." sagde han. "Fint, jeg er ligeglad." sagde jeg. Drengene fulgte bare med som om vi var igang med at optage film. "Drenge, tag jer sammen." sagde jeg og begyndte at grine, de var så dybt begravet i Harrys og min samtale.

Bilen stoppede op og vi skulle hoppe ud. "Vent Harry!" sagde jeg. Han kiggede spørgende på mig. "Vi har glemt noget. Jeg slår op." sagde jeg og gik videre. Han kiggede stadig spørgende på mig. "Vi har glemt at slå op? Det har jeg lige gjort, så du ikke får dårlig samvittighed over at du slåede op, du har nok dårlig samvittighed i forvejen." sagde jeg med et hånende smil og gik over til drengene.

-

"Okay drenge, så i skal op på scenen 4 gange i alt imorgen aften...." blev en eller anden dame ved. De skulle finde ud af hvad de skulle lave i koncerten og sådan. Jeg sad og kiggede rundt med en flaske vand i min hånd. Jeg gik ud af hallen, det var begyndt at blive for varmt. Jeg sad ude på en bænk og tænkte på hvad jeg skulle lave mens jeg ventede på drengene, de var jo først færdige om 2 timer og jeg kender ikke landet. Jeg gik en tur bag hallen og begyndte faktisk at græde - uden en grund. Jeg følte bare at jeg aldrig skulle have taget med på denne tour, jeg ødelagde det for drengene. Jeg satte mig på en bænk længere væk og snøftede mens jeg kiggede på billeder på min telefon. 

Jeg kiggede på klokken... FUCK! Jeg havde alleredet været væk i 2 timer. Jeg rejste mig hurtigt op og var på vej til hallen igen. Drengene stod udenfor døren og kiggede rundt, de ledte nok efter mig. Jeg var lige bag dem, så de kunne ikke se mig. Jeg ville lave lidt sjov med dem, så jeg løb med fuld fart over til dem og sprang op på Louis' ryg. "Hyp hyp hest!" råbte jeg mens jeg grinede fuldstændig. "Du stopper aldrig med at være barnlig vel?" spurgte Louis. "Hvorfor skulle jeg stoppe med det?" sagde jeg og kiggede ned til ham, jeg blinkede til ham og hoppede på hans ryg. "Kom nu!" sagde jeg og han begyndte at løbe rundt, og de andre grinede bare bag os. 

"Vi har faktisk en overraskelse,  fra os drenge.. altså undtagen Harry.. Men vi andre har lavet til dig og Niall. Meningen var faktisk at den kun var til Niall, men det ville være fedt hvis du heller ikke vidst noget." sagde Liam. "Vidste noget om hvad? Jeg kan ikke lide overraskelser." sagde jeg hurtigt. "Oh, jo du kan!" sagde Zayn og blinkede til mig. Jeg begyndte at grine og vi hoppede ind i bilen, mens Harry sad der på bænken og ventede på dullen. "Niall, du skal have bind for øjnene. Også dig Maria!" sagde Liam også fik vi bind for øjnene.

Vi kørte i et stykke tid, så stoppede bilen op og de hjalp os med ud. De førte os ind af nogen døre og gange men jeg vidste stadig ikke hvor vi var eller hvad vi lavede. "Okay, åbn dem nu!" sagde Louis. Mig og Niall åbnede dem på samme tid, og foran os stod...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...