Forgotten.

En Thailænder pige bliver mobbet i skolen. Følg hendes liv af glæde, hårde dage, latter og gråd.

0Likes
0Kommentarer
869Visninger
AA

3. Booboo Stewart.

Kl. er lidt over 6, hvilket vil sige, tid til at stå op. Gosh. Jeg strækker mig og læner mig tilbage. Jeg gider ikke i skole. Ikke idag. Aldrig mere. Men jeg er nød til det alligevel. Damn. Jeg rejser mig og finder et sæt tøj i skabet. På med det, og så videre. 6.21. God tid. Mascara - børste hår - spænde, sætte i - morgenmad - taske pakkes - klar. Min far kører mig.

"Det er fint her.." mumler jeg og hopper ud da han stopper. "Ses." siger jeg, uden at vente på et svar. Jeg fortsætter direkte mod skolen, underligt nok. Min skjorte flagre i vinden, ligesom mit hår. Det er overhovedet ikke koldt, hvilket undre mig lidt. God tnok er det forår, men det har været så koldt de sidste uger. Hvis det begynder at blive varmere, klager jeg ikke. Jeg elsker varme og sommer. Sjovt nok fordi jeg er Thailænder, og i Thailnad er der varmt. Åh, ja. Thailand. De varme strande, dyrene, og maden. Uhm.

"Hej misfarving!" er det en skinger pige stemme der råber. Maddie. Hvor skal hun altid spulerer mine gode tanker, og erstatte dem med dårlige, grusomme, dumme tanker? Hvorfor er hun så ond? Føler hun sig truet af mig? Eller vil hun bare gøre mit liv surt? Hun kommer nærmere. Sammen med sit tøse slæng. "Nå, så du vovede altså at komme igen idag?" siger hun hånligt, og lægger armene over kors. Jeg kigger på hende og lægger hovedet på skrå. "Jeg er ikke truet af dig, Maddie. Men du er jo åbenbart truet af mig." siger jeg, inden jeg når at tænke, om det nu er smart at sige. Men jeg fortryder ikke, da jeg ser hendes ansigt blive stift og blegt. Hun stirre på mig, med store runde øjne. Lige indtil hun vender sig, mod de andre piger, og gør tegn til, at de skal videre nu. Jeg smiler. Der fik hun den.

En dreng kommer hen til mig. Han ligner mig selv lidt, i hudfarven, og han går også i min klasse. "Hej!" siger han, og kommer op på siden af mig. "Halløj." svare jeg og smiler skævt.

"Det var dig der var Jamie, ikk?" spørger han og lægger hovedet på skrå. Jeg nikker. "Thailænder pigen.." svare jeg og hæver det ene øjen bryn. "Hvor kommer du fra?" spørger jeg, og ser på drengen. 'Sig nu Thailand! Sig nu Thailand!'

"Fra min mors side er jeg japaner, kineser og koreaner. Og fra min fars side er jeg skotter, russer og amerikaner. Men jeg er født i USA. Det er vildt forvirrende!" ler han.

"Ahaha, ja." ler jeg med. "Hvad hedder du?" Jeg stopper og vender mig mod ham. "Åh, undskyld. Jeg hedder Booboo. Booboo Stewart. Jeg ved det er et lidt underligt navn.." svare han, og smiler skævt. "Nej! Det er da helt vildt sødt!" smiler jeg og bider mig i læben. Ja, og han er sød. Virkelig sød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...