Forgotten.

En Thailænder pige bliver mobbet i skolen. Følg hendes liv af glæde, hårde dage, latter og gråd.

0Likes
0Kommentarer
845Visninger
AA

1. Den misfarvede.

Det her bliver underligt. At gå ind til mennesker man aldrig har set før, som man skal se 5 ud af 7 dage om ugen. Mennesker jeg vil komme til at kende nok resten af mit liv. Jeg overvejer meget, bare at gå min vej, og lade som om jeg har været her. Men på den anden side. Hvis mine forældre finder ud af det, vil de miste tilliden til mig. Og det er alligevel også godt at "komme ud mellem mennesker", som mine forældre siger. Ja. Jeg gør det. Jeg tager fat om det kølige metal, og trykker ned. Døren åbner sig, og jeg går ind. Jeg hader følelsen af alle de øjne der kigger på mig. Jeg stiller mig ved et vindue og kigger omkring. En blondine kommer hen til mig et underligt smil. Hun rækker hånden frem og venter kun på jeg skal tage imod den.

"Hej, jeg hedder Maddie. Og du eeeer?" Hun hæver det ene øjnbryn, og smiler skævt. Hun vender sig mod de andre piger der står et stykke fra os og laver en slags bevægelse med hovedet. Pigerne samler sig til en rundkreds. Det er ikke så behageligt. Men jeg kender det alligevel så godt, fra min gamle skole.

"Jamie.." svare jeg omsider og tager imod hendes hånd. Hun nikker og ser sig omkring. "Hør her, poptøs. Jeg er den førende her, og hvis du har et problem, bliver det værst for dig selv. Forstået?" hvisker hun og trykker min hånd, rigtig hårdt. Hun slipper den og vender sig. Hun går hen til de andre piger, mens jeg står som forstenet, og venter på at der skal ske noget andet. Pludselig får alle pigerne et grineanfald, og de vender sig mod mig, og hvisker så videre. Jeg overvejer voldsomt bare at skride, og så være lige glad med det. Dårlig start, på en dårlig dag, til en dårlig fremtid.

Døren bliver smækket op, og der kommer en pige ind. En pige der ikke ligner nogen af de andre. Jeg vil ikke kalde hende punker, men sådan lidt hardcore agtig.

"Nå, der kommer Amy jo. Eller Punker Amy. Haha!" siger Maddie hånligt og sætter hænderne i siden. Hun venter kun på en spydig kommentar tilbage, så hun kan sige noget tilbage, og få alle pigerne på hendes side.

"Har du et problem, popdulle?" svare hun tilbage som om hun er helt ligeglad. Respekt.

"Ja, faktisk." savre hun, og ler hånligt. "Du passer jo fint med den nye.. Eh.. misfarvede!" Selvfølgelig. Den "misfarvede". Den hører jeg tit. Fordi jeg er fra Thailand, og har en lidt anden hudfarve. Men jeg føler mig som hel dansker. Min far er dansker, og han tog mig og min mor med til Danmark da jeg var 6. Jeg savner Thailand. Jeg savner Thailand. Jeg savner Thailand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...