When she cries. - SHINee. •

19-årige Jaejung blev ofte set som en dreng, fordi næsten ingen vidste hvad køn hun i virkeligheden var. Det generede hende dog ikke, siden hun altid havde opført sig som en dreng. Hun gik endda med paryk, for at dække hendes lange hår. Ja, alt det havde hun gjort for sin far, som egentlig ikke elskede hende på nogen måde. Udover det havde hendes far aldrig haft i sinde at fortælle hende om hendes mor...

9Likes
6Kommentarer
863Visninger
AA

1. Prolog. - When she cries.

Little girl terrified.

She'd leave her room if only bruises would heal.

A home is no place to hide.

Her heart is breaking from the pain she feels.

 

Every day's the same.

She fights to find her way.

She hurts, she breaks, she hides, and tries to pray.

She wonders why, does anybody ever hear when she cries?..

 

"NED! Han er der stadig! Hurtigt!!!" råbte Jaejungs mor bange, mens hun rystede svagt. Tårerne løb ned over hendes kinder i lange baner. De kunne ikke slippe væk denne gang.

Jaejung brød ud med et højt, forskrækket skrig, da hun fik øje på bilen. Der lød et BANG, da  bilen ramte den bil Jaejung og hendes mor sad i. Foruden blev knust. Blodet løb ned over dem begge til det nåede bilens hårde bund. Jaejungs mor døde på stedet, mens Jaejung selv blev bevidstløs.

Larmen fra ambulancernes sirener begyndte .Bilen var fuld af blod, da ambulance folkene endelig nåede frem til bilen. Personen som havde været i den anden bil, havde ikke fået de store skrammer.

Både Jaejung og hendes mor kom med en ambulance. Jaejung trak heldigvis stadig vejret, men hun var slemt skadet. Ambulance folkene måtte give op på Jaejungs mor. De kunne ikke få livet tilbage i hende.

Det var endnu uvidst, hvad der helt præcist var sket før ulykken skete. Ambulance folkene var dog overrasket over, at Jaejung, siden hun var yngst, stadig var i live. Ja, hun overlevede ulykken, men problemet var bare, at hun glemte sin mor. Intet huskede hun om hende. Jaejung vidste jo ellers godt, hvad der var sket før ulykken. Hun vidste hvem manden var. Hun kunne bare ikke huske det... Ikke huske det.

Lægerne fortalte at hendes hukommelsestab hun var imidlertidigt, men her omkring 5 år efter kunne hun stadig ikke huske noget om sin mor. Hendes far havde en del viden om hvad der var sket før ulykken, men hans viden kunne ikke måle sig med den viden Jaejung ville have, hvis hendes hukommelse nogensinde ville komme igen.

..Og Jaejung, hun var selvfølgelig mig.

___________________________________________________________________________

Haaaarj!!! >o<

Hvad synes i om prologen? Har i lyst til at læse novellen? ^-^

btw. undskyld stavefejl - fik ikke lige rettet igennem.. >___<'

Næste kap. vil forhåbenligt komme i morgen, så indtil da ~ See ya! c:

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...