Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9660Visninger
AA

4. Tudemarie

Jeg stod bag Pernille og Theresa, og håbede på han ikke lage mærke til mig, men forsent! Han havde set mig... Min perfekte aften med tøserne var nu officielt ødelagt! En teen diva var ikke det jeg havde brug for! Han stod lige foran Theresa, og hun var virkelig tæt på at besvime. Han stank af sved. "Må jeg snakke med dig?" spurgte han med en sød stemme, og så mig dybt i øjnene. Hans grønne øjne var ikke falske mere. De var smukke, og bedende. Tøserne stod bare og kiggede på ham, men det faldte jeg ikke for. Pernille skuppede mig frem imod ham, så min hånd ramte hans. Jeg mærkede en eller anden form for stod, og fjernede min hånd lyn hurtigt. "Kom..."  sagde han, og gik over imod scenen, og jeg følte efter ham. Først da vi var omme bag scenen begndte han at snakke. "Er du okay? Jeg så dig..." "Jeg har det fint!" afbrød jeg ham. Zayn, tror jeg, kom løbene imod os. "Vas happenin!" udbrød han da han så mig. Det var helt sikkert Zayn. "Hey Zayn!" råbte Harry. Fedt! Nu har de også ADHD eller hvad? SUPER!! "Harry? Hvem er denne skønjomfru?" spurgte Zayn da han stod foran mig. Harry vidste jo ikke hvad jeg hed så det eneste han sagde var: "Øhhhh...jaaaaa?" og så afbrød jeg ham, igen... "Bella... Isabella!" normalt var det kun mine venner der kaldte mig Bella, men et eller andet fik mig til at sige det til dem. "Bella? Det betyder jo smuk! Det passer jo godt til dig!" sagde Zayn. Han rå bagte på mig, og jeg var ved at kaste op. Han var bare for meget! Og Harry stod bare og så på... "Louis! LOUIS! LOUIS!!!" råbte Zayn højt. Han havde nok fået øje på Kevin's hoved der stak op af mit min taske... " HVAD ER DER ZAYN?!?!" kunne man høre Louis råbte tilbage. Og rigtigt nok: "DET ER KEVIN!!! HUN HAR KEVIN MED!!!" nåede Zayn lige at råbe, før Louis var her med Liam og Naill i hælene. Jeg kiggede uroligt over på Harry, der så alt for glad ud. "Hvor er han Zayn?! Hvor er Kevin?!?" spurgt han desparat, og så at Zayn stod og så på mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg sagde det jeg lige kom i tanke om: "Jamen det er da også hyggeligt at møde dig, Louis!" Louis så hurtigt hen på mig, og så forvirret ud. Han falte ned på knæ med sine hænder foran hagen og bad: "Må  jeg ikke nok sige hej til Kevin?" Han så virkelig sjov ud, og alle de andre drenge stod og fniste af ham, på en venlig måde. "Jeg skal have ham tilbage igen!" sagde jeg, og tog så Kevin op af min taske, og gav ham til Louis. Louis gik lidt væk, og satte sig ned på gulvet og snakkede med Kevin. OG KYSSEDE HAM??? Liam gik over til mig og gav mig hånden, og sagde: "Hey, jeg er Niall" Og forsøgte at lyde som Niall. Niall Skuppede Liam væk, og sagde: "Og Jeg er Liam! hvad hedder du?" "Bella" udbrød Harry, og tog fat i min hånd. Han trak mig væk, så vi kunne være i fred. "Du ser ikke glad ud...?" spurte han trist. "Hvorfor?" Hvorfor skulle han vide det? det ragede ham ikke en skid! jeg vidst ikk hvad jeg skulle sige så jeg fortalte ham det. "Den sang!" Det var svært for mig, og kun tøserne vidste det. "Den minder mig om min mor og far... Og det lød så smukt da du sang..." Jeg mærkede tårerne presse på igen, men jeg ville ikke græde foran ham. "Hvad er der med dem?" spurgte han forsigtigt, men det var for meget for mig. Jeg løb over til Louis og tog Kevin ud af hans hænder, og løb ud af salen, med tøserne i hælene. Alting var for meget! Alt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...