Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9747Visninger
AA

69. Tre ord gjorde mig ti år ældre...

 

I flere dage lå jeg bare i min seng, og lavede ingen ting. Jeg havde ingen energi. Jeg havde intet overskud. Jeg havde taget fri fra arbejde. Hvad skulle jeg gøre nu? Jeg havde sagt til Harry at jeg var gravid, hvad nu? Hvem skulle nu rede min verden? Det var der ingen der kunne… Mit liv kunne ikke blive værre.

Jeg lå bare i min seng og lå. Hvad skulle jeg bruge dagen på? Bare ligge og flade ud. Pludselig ringede det på. Jeg gad ikke til at gå hen og åbne døren, så jeg råbte bare: ”Den er åben!!”. Døren blev åbnet, og en person gik ind. Døren blev lukket igen, og så gik personen rund, for at finde mig. Harry kom ind på mit værelse. ”Harry…?” sagde jeg overrasket. Han gik hen og satte sig på min seng. ”Hej Bella…” sagde han stille. ”Må jeg…?” Spurgte han, og lagde sin hånd på min mave. Jeg nikkede, og lagde mig på ryggen. Han Trak min top op, så han kunne se min mave. Han aede stille min mave. ”Det er fantastisk ikke? At skabe liv…” sagde han stille Jeg lagde min hånd oven på hans. ”Harry… Jeg er så ked af det! Det hele! At jeg forlod dig… Og alt det andet! Jeg mener det virkelig!” sagde jeg, og så på ham. ”Det er okay. Gjort er gjort, og jeg tilgiver dig…” ”Mener du det!” udbrød jeg glad. Han nikkede.

Han lagde sig ned ved siden af mig, og lagde sin anden hånd på min kind. ”Vi skal ha’ et barn, sammen!” sagde han, og smilte. Han kyssede mig blidt på panden. Mine øjne begyndte at løb ”Jeg lover dig, Harry, Jeg vil aldrig forlade dig igen. Jeg lover dig det!” græd jeg. Han tog fat rundt om mig, og knugede mig ind til sig. ”Det er okay… Det skal nok gå. Jeg vil være her til at hjælpe…” mumlede han i mit hår.

Der gik et par dage hvor Harry kom og var sammen med mig. Jeg fik hurtigt min energi tilbage, og mit overskyd. Harry havde givet mig livet tilbage. Jeg ville aldrig gå fra ham igen. Aldrig. Selv om vi kun var venner. Venner…

”Hva så Bella? Er du klar på at vi skal ud og shoppe?” kom det pludseligt fra Harry. ”Shoppe?” spurgte jeg dumt. ”Ja!” svarede han, og klappede mig op maven. ”Skal vi ikke finde en masse baby ting?” ”kan vi ikke gøre det i morgen?” ”Jo da, jeg tænkte bare, jo før jo bedre, men det må du bestemme.”  ”Mange tak!” sagde jeg selv tilfreds. Han satte sig op, og så på mig. ”Må jeg…?” spurgte han venligt. ”Selvfølgelig!” svarede jeg, og han trak min trøje op over min mave. Hans kyssede blidt min mave. ”Hey, Far her! Jeg håber du hygger dig der inde!” sagde han til min mave. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. ”Kan du høre det? Det er mor. Hun har den sødeste latter” Wow. Kaldte han mig lige ’mor’? Der gjorde han mig lige ti år ældre. ”Jeg vil bare spørge om du bedst kan lide lyserød eller lyseblå!” ”Harry! Det er en pige!” grinte jeg. ”Ja, men det kunne da godt ske at hun bedst kan lide lyseblå!” grinte han tilbage.

Han lagde sig ned igen, og aede min kind. Hans smukke grønne lyste som tusind sole. Vi lå i lang tid, og bare kiggede på hinanden. Jeg drømte mig væk i ham. Når jeg var sammen med ham var alt andet lige meget, når han var hos mig var at som det skulle være. Ud af det blå ramte hans læber mine. Hvad skete der? Var det ham eller mig? Det var lige meget. Det var som om hans læber søgte længer og længer ind i mig. Det var så rigtigt for mig. ”Jeg kan godt gå igen, hvis det skal være…?” jeg fik en chok. Det var Anne der stod ved døren. ”Hej Anne!” sagde jeg overrasket. ”Hvad laver du her?” ”Louis sendte mig her hen, for at spørge om, i vil med i biffen, vil i det?” Jeg så på Harry. ”Det vil vi da godt!” svarede Harry, og smilte til hende. ”Super! Så ses vi om en time, hos Louis!” sagde hun hurtigt, og gik. Jeg brød ud i latter. ”Hvad er så sjovt?” spurgte han. ”Jeg ved det ikke! Vi havde så travlt med at kysse, at vi ikke hørte hende!” grinte jeg. Jeg forstod ikke selv at det var sjovt, men jeg kunne ikke holde op. Han lå bare og så på mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...