Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9702Visninger
AA

32. Tøserne!

Jeg brød sammen på gulvet. Jeg kunne ikke klare det. Det var for meget. Han var tilbage, hos mig. Jeg havde ventet på dette øjeblik i så lang tid, og nu var det her. Jeg var så glad, så hel og alt for lykkelig. Jeg mærkede der var en der tog fat i mig. Jeg kiggede op. Det var Liam. Han løftede mig op, og bar mig ind til Harry. han sad i sin seng og snakkede med de andre. Han satte mig i sengen, og jeg tog fat om Harry. Jeg kunne høre en eller anden løbe ude på gangen, og Louis kom ind på værelset i en fandens fart. "HARRY!" udbrød han, og løb over og krammede os. Han gav stille slip på os og så over på mig. "Du må undskylde det der i telefonen..." sagde han trist. "Det er okay..." Jeg var for glad til at blive ked at det. Jeg sad i Harrys arme... Noget jeg kun har ture at drømme om. Men nu sad jeg her. I hans arme. Det eneste sted jeg ville være. Jeg så op i Louis' øjne. Jeg kunne se i dem hvor lykkelige vi var. jeg kom i tanke om tøserne. Jeg tog hurtigt min mobil frem igen, og ringede op. "Hva så smukke?" kom det fra den. "Hey Theresa! Er du i skole nu?" spurgte jeg. "Ja, vi har pause lige nu." "Okay! kan du ikke lige finde de andre. Jeg har noget vigtigt jeg skal fortælle jer!" jeg begyndte at stammen. "Er du okay? Jeg finder dem nu!" spurgte hun. "jeg har det fint!" svarede jeg og satte på højtaler. "Ditte! Anne! jeg skal finde Pernille NU!" kunne man høre Theresa råbe. Vi fniste lide, men hun hørte det ikke. "Pernille! PERNILLE!!!" kunne man høre Anne råbe. "Så er vi her alle" sagde Theresa. "Godt. Kan i alle høre mig?" spurgte jeg for at være sikker, og som svar fik jer et "JAA!!!!" fra den alle. "Vil du sige det, eller skal jeg?" sagde jeg stille til Harry. "Du skal". "HOLD SÅ OP MED AT MUMLE!! OG SIG SÅ HVAD DU VIL SIGE!!" Råbte Ditte utolmodigt. "Okay..." startede jeg. "Det er... Det er..." Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det. "Kom nu da kan godt." sagde Harry stille til mig. "Hvad?! var det Harry?!?! Harry? HARRY?!?!" kom det fra Anne.. "Haha! Hey tøser!" grinte Harry. "Hey! Hvad med mig! Er der ingen der har savnet mig??" kom det fra Niall. "Jo! skatter! vi har også  savnet dig!" svarede Theresa. Jeg kiggede rund på drengene. De så alle glade ud, børtset fra Zayn, som var forsvundet... "Kommer i snart over og besøger os?" spurgte Louis. "Vi kommer så hurtigt vi kan skat!" kom det fra ditte. vores samtale blev af brudt af Zayn der kom ind ad døren. "VAS HAPPNIN?!?!" "Hey ZAYN!" kunne man høre Anne råbe. "Vi bliver nød til at smutte nu! hejhej!" kom det fra Pernille. og så lagde de på. Jeg så over på Harry. Han var glad. Jeg ladge min hånd på hans kind. Jores hoveder nærmede sig langsomt, og så møttes de. Først så kyssede vi, men det blev til snav. "Tag hende så det rov dyr!" kom det fra Zayn, Jeg forsøgte at finde Harrys hovedpude med min anden hånd, og da jeg fandt den kastede jeg den så godt jeg kunne efter ham. Alle drenge, udtagen Harry, faldte sammen af grin, men vi sad bare og blev ved. Det var så vidunderligt. Harry lod sig falde ned på ryggen, men jeg gav ikke slip, så jeg lå oven på han.  Jeg kunne mæke hvordan min krop sitrede af glæde. Jeg ville så gerne have ham lige nu, og jeg kunne mærke at han også ville have mig. "Jeg lover dig, når vi kommer hjem" mumlede jeg på hans læber, og gav så slip. Han smilte til mig og mumlede så: "Jeg glæder mig" "Jeg elsker dig Harry" sagde jeg til ham. "Jeg elsker også dig!" svarede han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...