Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9705Visninger
AA

24. Min skyld det hele!!

Jeg var virkelig glad for at se dem alle, men de skulle ikke være her for min skyld. Jeg kiggede rundt i det lille rum. De var her alle, Jonas, Ditte og Louis, Theresa og Naill, Anne og Zayn, Pernille og Liam. Alle bortset fra Harry. Der gik lang tid hvor jeg bare lå og så på dem. Tøserne så så lykke ud. de havde hver deres Prins. Og jeg havde ingen prins. Jeg ville godt se ham, men han var sikkert sur på mig. Han ville ikke se mig, aldrig mere. "Vi skal afsted nu tøser" sagde Zayn, drenge kyssede deres tøs farvel, krammede mig og gik. Jeg vidste ikke hvorfor de gik, før jeg fik øje på en kalender, hvor der stod at det var den 1 februar, og det gjodre mig trist. De var til hans 18 års fødselsdag. Og jeg var ikke sammen med ham. 

Dittes mobil ringede. "Hvad så Louis...?...  Hey! Rolig nu! hvad er der galt...?... Hvad har han gjordt!?!.... Jeg kommer med det samme!!" Hun var panisk. Jeg vidst ikke hvad det var, men der var helt sikker noget galt. Jeg så spørgne på hende, men hun ville ikke svare mig. Hun viskede et eller andet til Theresa, og løb så ud af døren. Jeg var urolig, og ville råbe af dem får at få at vide hvad der skete, men jeg kunne ikke. Jeg så på Theresa med det mest bedendene blik jeg kunne, og det hjalp. Det gjorde det altid. "Det er Harry" startede hun trist. "Han har låst sig inde i lejligheden. De er bange for at han ville gøre skade på sig selv." Jeg blev meget bange. Jeg måtte gøre et eller andet. Det hele var min skyld. Hvad havde jeg gjordt? Jeg rev dynen til side, hoppede ud af sengen, tog mine krykker og løb så hurtigt jeg kunne. Tøserne og Jonas var lige ved siden af mig. De vidst at jeg ville hjælpe, og det ville de hjælpe mig med. Jonas løb i forvejen for at hente bilen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...