Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9700Visninger
AA

8. Manden i hvidt.

Det var hvidt over alt. jeg ville fjerne det hvide, men jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg sagde til mine hænder at de skulle tage fat i det hvide, men de gjorde ikke noget som helst! Jeg kiggede ned af mig selv, og så jeg lå i en hvid seng, med hvidt tøj på. Det var forfærdeligt. Jeg var bange. Jeg vidst ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var alene. Der var som om at være i hovedet på en blondine! Jeg vidste ikke hvad jeg kunne gøre, så jeg skreg og vred mig. Og da gik op for mig jeg kun bevægede mit hoved skreg jeg endnu mere. Jeg blev ved med at skrig indtil en mand klædt i hvid kom ind og holdt mit hoved. "Det er okay Lærke. Tag det roligt." sagde han med en rolig stemme, og det virkede. "BELLA!" kom det ved siden af mig. Jeg vendte hovedet, men er var ingen. Manden skubbede noget der åbenbart var et gardin til side. Og ikke langt fra mig lå Harry i en seng og rystede. Jeg ville over til ham for at se om han var okay, men kunne ikke. Rundt om ham sad en masse drenge og så bange ud. Louis, Zayn, Liam og Niall. Jeg var bange for at han ikke var okay, og så gjorde jeg det eneste jeg kunne. "Er... Er han okay? Er Har... Harry okay..?" Spurgte jeg. De vendte sig alle om imod mig, bortset fra manden i hvidt. De sad bare og så på mig end til Zayn gav Louis en albue, og så gik han en til mig, og rullede gardinet for. Han tog en stol og satte sig. "Er... Er han o...Okay?" spurgte jeg igen. Jeg så Louis tog min hånd op, men jeg kunne ikke mærke det. "Han skal nok få det fint igen..." sagde Louis trist. "Hv... Hvad er... Det så?? I... I virker... triste!" Fik jeg frem stammet. "Det er ikke mig der skal fortælle dig det. Det skal lægen" sagde han og rejste sig op. "Louis!" sagde jeg lidt for højt. "Du må ikke... ikke gå. Jeg er... alene..." "Dine veninder kommer snart." svarede han, kyssede min hånd, og lage den der hvor han tog den, og gik tilbage til Harry. Manden i hvidt kom tilbage til mig, og jeg nåede at se Harry lå stille igen før gardinet lukkede til igen. "Hej Lærke" "Isabella.. Kald mig... Isabella" afbrød jeg ham. "Okay så. Isabella." startede han. "Jeg synes du skal sove lidt for du ser noget træt ud" sagde han, og så drejede han på et eller andet og så døste jeg hen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...