Forever Young


16Likes
74Kommentarer
9715Visninger
AA

56. ØL!!

Jeg vidste ikke rigtig hvor vi var henne, men de liggende et eller andet diskotek-restaurant noget. Vi havde fået en dyr middag, fødselsdagskage og øl. Jeg elskede øl! Øl øl øl ØL! Jeg rejste mig op fra stolen, og gik hen til Louis, der stod og dansede med Ditte. "Øhhmmm... Louis? Vil du ikke bestille en øl til mig? Jeg kan ikke finde Harry..." sagde jeg stille. Han slap Ditte, og vendte sig om i mod mig. Han stod og tænkte lidt over hvad det var jeg havde sagt. "Jo da!" sagde han og tog min hånd. Vi gik over til baren, og han bestilte en øl til mig. "Er det okay... Jeg går tilbage til Ditte?" spurgte han, og jeg nikkede. Jeg fik øllen, og gik hen og satte mig ved siden af Liam. Han sad bare med sin sodavand. "Pernille?" spurgte jeg, for at vide hvor hun var, men han trak bare på skulderne. Jeg sad lidt og så ud i luften, da Pernille kom hen til os, og satte sig oven på Liam. Hun så meget fuld ud, men det havde Liam vidst ikke noget i mod. De sad og kyssede lidt. Jeg kiggede væk fra dem, og ud på danse gulvet. Jeg kunne ikke se Harry nogen steder, og uden ham nar jeg næsten stum. Jeg tog en god mundfuld af øllen. Det var en mørk øl, jeg elskede når de var mørke. Jeg kiggede hurtigt tilbage på Pernille og Liam. Okay så. Jeg havde ikke ret. De kyssede ikke, de snavede, og det var ikke lidt, det var MEGET! Jeg sad og så på dem i lang tid, uden at vide det. Jeg så tilbage mod danse gulvet. En høj fyr kom gående imod mig. Han var halv blond, og meget muskuløs. Brune øjne. Han sagde et eller andet til mig. "Øhmm... Undskyld?" sagde jeg usikkert. "Nå så vi har en lille fransk dame her?!" sagde han flirtende. "Skal vi danse?" spurgte han, og ragte hånden ud til mig. Jeg bundede øllen, satte den fra mig,  tog hans og så gik vi hen på dansegulvet. Vi dansede i et lille stykke tid, og gik så over til baren, og fik en øl. Jeg fik en lys øl, øv... "Nå hvad laver en fransk pige som dig i danmark?" spurgte han. "Jeg er faktisk dansker... Jeg var ud for en ulykke der gjorde jeg kun kan snakke franksk..." Sagde jeg stille. "Har det noget med din arm at gøre?" hvorfor vill han vide så meget om mig? det var træls. Jeg nikkede. Jeg mærkede en arm rundt om mig. Jeg så op. Det var Harry. "Nå så du har fået fat i noget der? Ligner han ikke Liam?" kom det fra ham. "Harry! Stop! Han ligner slet ikke Liam! Han er meget højer!" det var de eneste jeg lige kunne finde på at sige. "Og hvem er så det?" spurgte Ham fyren. "Det er Harry, min tolk..." "Eller som jeg siger; Ekskæreste!" afbrød Harry. "Hvem er du??" "Jeg er Jason!" svarede ham. "Jeg skal lige på toilet" sagde jeg stille og rejste mig op. "Og Harry skal med!" sagde jeg med sammen bidte tænder. "Rauw RAUW!" udbrød Harry, og gik efter mig. Jeg gik hen til gangen, ved toiletterne, og stoppede. Jeg stod med ryggen til ham, da jeg begyndte at snakke. "Hvad har du gang i? Jeg sad lige og snakkede med ham! Han er ret sød, og så kommer du og ødelægger det hele!" sagde jeg meget surt. "Ha! Han vil bare i bukserne på dig!" sagde han fornærmet. Jeg vendte mig om imod ham, og gik så tilbage mod baren, men Harry tog fat i min arm, og skubbede mig op mod vægen. Han stod helt op ad mig. "Søde Bella. Du vil ikke kunne se kærlighed, om det så bed dig i næsen. Det eneste du har brug for er mig!" "Harry, du er fuld. Lad mig nu gå..." Jeg forsøgte at skubbe ham væk, men så pressede ham mig endnu mere ind i vægen. "Harry... Vær nu sød..." Han tyssede på mig. Jeg så lige ind i hans smukke grønne øjne. De var så venlige, kærlige og faste. Han vidste godt hvad han gjorde. Han havde styr på det hele! Han var bare mere modig når han var fuld... Hans hoved nærmede sig langsomt. Han havde ikke fat i mig mere. Hvis jeg kunne gå, så gik jeg, men det ville jeg ikke. Jeg lukkede mine øjne, og lod det ske. Hans bløde, lune læber ramte mine. Det var rigtigt. Jeg kunne mærke det. Det var som om vi forsvandt. Vi var i vores egen lille verden. Harry var min verden i det øjeblik. Han trak sig væk fra mig. Jeg ver forstenet, jeg stod bare og så på ham. Han så urolig ud. Jeg tog mig sammen. "Hvad fanden har du lige gang i?!" råbte jeg. Han så ked af det ud, men han forstod ikke hvad jeg mente. Jeg gik hen og skubbede ham ind i den anden væg, og begyndet at snave ham. Det var det eneste rigtige at gøre, det var det eneste rigtige jeg kunne komme i tanke om...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...